Being Seen and Unseen

Specialet beskæftiger sig med interkulturel kommunikation og visuel kommunikation. Projektet undersøger hvordan Hollywoods billedsprog påvirkes af vestlige idéer om raciale kategorier, og hvordan dette opleves og kommer til udtryk i Hollywood’s repræsentation af ikke-hvide subjekter; people of color.
Specialet tager hensyn til intersektionalitet, hvorfor der tages udgangspunkt i et multifacetteret teoretisk apparat indeholdende hvidhedsstudier, andetgørelse, performative race- og kønskonstruktioner, poststrukturalistisk feminisme, samt (film)historiske raciale repræsentationspraksisser.
Undersøgelsen er udført med udgangspunkt i 2 aktuelle filmcases, der har bidraget til racedebatten i Hollywood, samt 10 kvalitative interviews med informanter, der tilhører filmbranchen på forskellig vis. Med hovedvægt på informanternes udsagn i det empiriske materiale konkluderes afslutningsvis, at Hollywoods raciale repræsentationssystem er baseret på hvidhed og maskulinitet som normsættende identitetspositioner, hvormed øvrige raciale kategorier automatisk andetgøres eller udviskes.
 
Det konkluderes at manglende repræsentation eller misrepræsentation i form af stereotyper, biroller, whitewashing eller blackface, er problematisk. Disse faktorer kan afføde dårlige jobmuligheder for ikke-hvide i branchen, den manglende mulighed for identifikation kan føre til lavt selvværd, og potentielt kan racefremstillingerne bidrage til racisme og sexisme via diskriminerende race- og kønsdiskurser. 
Endvidere ses at disse forhold søges opretholdt i branchen med markedsinteresser som argument - på trods af at nyere forskning peger på det modsatte, nemlig at forbrugerne foretrækker diversitet, og at dette er mere profitabelt end Hollywoods hidtidige racerepræsentation. Hollywood må derfor muligvis anlægge et mere nuanceret racesyn i fremtiden for ikke at miste kritiske filmforbrugerne til andre medier, såsom TV-mediet, hvis repræsentationer af race ifølge informanterne tegner et væsentligt mere nutidigt, inkluderende, relaterbart og mangfoldigt billede af den almenmenneskelige erfaring i Amerika. 
 
Problemformulering:
In which ways is the contemporary visual media landscape of Hollywood influenced by Western notions of racial differences, and how does this affect the representation and experiences of people of color?
 
Specialet er skrevet af Rosa Lembcke ved Interkulturel Kommunikation på RUC. Specialet er vurderet til karakteren 12.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også