Specialet tager udgangspunkt i situationel dialektisk teori i et eksplorativt casestudiedesign, for at blive klogere på, hvordan politiske partier kan opnå en klarere og mere effektivt dialog med deres vælgere og potentielle vælgere. Inspirationen kommer af, at der hver dag foregår en massiv informationsoverflod, der præger, hvordan vi danner vores holdninger og meninger. I takt med sociale mediers tilstedeværelse i vores hverdag er vi også blevet langt større medskabere af, hvad “sandhed” er. Ekspertviden og lign. er derfor kun én blandt mange informationskilder, hvorfor det kan være yderst vanskeligt at sortere mellem fakta og følelser i den offentlige debat. Det genererer en politikerlede, fordi både fornuft og følelser på sin vis både udfordrer og stimulerer modtagerens politiske dømmekraft og forståelse. Dette sætter store krav til politiske aktører om at navigere udenom informationsforstoppelsen og politikerleden, så de kan etablere eller genskabe en tillid og muligheden for at blive hørt.

 

For at imødekomme denne udfordring arbejdes der i specialet på at opstille fem paradokser, som tilbyder en måde at opnå en klarere kommunikativ indsats og dialog med vælgeren. De fem paradokser er en række dialektiske modsætningsforhold, der udtrykker hver sin ende af et spektrum. De omfavner forholdet mellem fornuft og følelser, vision og aktualitet, troværdighed og karisma, nærvær og fravær, og til sidst hvordan den nonverbale kommunikation påvirker og påvirkes af den verbale. Hovedkonklusionen i specialet foreslår på denne baggrund et nyt kommunikativt samspil af faktorer for at opnå en klarere dialog med vælgerne i det postfaktuelle samfund.