Er menneskerettigheder til at diskutere med?

Speciale om palæstinensiske flygtninges menneskerettigheder, ikke kun som universelle, apolitiske principper, men samtidigt som en del af en politisk kontekst.
Kilde: Getty Images
Kilde: Getty Images
Specialet diskuterer, hvordan vi skal holde op med at tænke menneskerettighederne som en naturlig, selvfølgelig del af vores demokratiske samfund. I stedet skal vi tale om dem som grundlæggende retoriske og politiske.
 
Det betyder, at vi skal anerkende, at der kan sættes spørgsmålstegn ved deres fortolkning og relevans. Den debat skal man være klar til at tage, hvis man vil sikre deres rolle i det moderne demokrati. 
 
Som et led i dette argument analyserer specialet en uddannelsesvideo fra FN organet UNRWA for at se, hvordan menneskerettigheder blev fremstillet som selvfølgelige og apolitiske, fremfor diskuterbare. I specialet argumenteres der for, at dette ikke åbnede op for en egentlig debat, men i stedet ledte debatten hen i en moralsk, fjendtlig diskurs. 
 
Vores forhold til menneskerettighederne er under forandring. Forfatteren argumenterer i specialet for, at hvis man vil sikre menneskerettighedernes indflydelse i vores samfund, må man anerkende, at de spiller med i en politisk kontekst og altså ikke er universelle, apolitiske principper. 
 
Specialet er skrevet af Elise Winther Jensen på Københanvs Universitet og blev bedømt til karakteren 10. Læs hele specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også