Kostprincipper til diskussion - hvem lytter forbrugerne til og hvorfor?

De kostmæssige budskaber er mange og guider forbrugerne til at spise på forskellige måder. Den ene dag skal vi spise os mætte i fuldkorn, mens vi den næste for alt i verden bør undgå kornprodukter. Flere aktører melder sig på banen og fortæller forbrugerne, hvordan de på bedste vis spiser sundt, undgår livsstilsygdomme og viger udenom uhensigtsmæssige fødevarer. Men hvem lytter vi til, når Fødevarestyrelsen ikke længere har monopol på sundhedsoplysning og andre aktører pludselig fylder i mediebilledet? Dét undersøger specialet. For hvad er det, der er afgørende for, at vi følger nogle kostprincipper frem for andre?
I dag er langt de fleste danskere bekendt med termer som Low Carb High Fat og Palæo – kostprincipper, der de seneste år har dannet grundlag for et hav af kogebogsudgivelser, specialprodukter på supermarkedets hylder, åbning af nye restauranter og en debat om, hvad ’rigtig’ kost egentlig er. Mens blandt andre Jane Faerber (LCHF) og Thomas Rode (Palæo) opfordrer til at spise en federe, men kulhydratfattig kost, står Fødevarestyrelsen, der gennem årtier har haft til opgave at rådgive danskerne om sund kost, tilbage med råd om at spise mere fuldkorn, drikke mælk og vælge magre produkter.

Flere videnskabelige bidrag peger på, at forbrugerne konstant udsættes for modsatrettede kostbudskaber og at den kommunikative fremstilling derfor har en væsentlig betydning, når forbrugerne afkoder, reducerer kompleksitet og træffer bestemte valg. Med det udgangspunkt afdækker specialet de kommunikative forhold, der eksisterer omkring udvalgte kostprincipper og undersøger hvilken betydning de har for legitimeringen af principperne og det enkelte individs tilknytning til disse. Kort sagt: Hvorfor lytter vi til nogen frem for andre, når vi træffer kostmæssige valg? 

I specialet er det tydeligt, at der er en markant forskel i måden de private aktører og styrelsen kommunikerer på. Mens styrelsen taler om forebyggelse og undgåelse af sygdom, konstruerer de private aktører et langt bredere sundhedsbegreb, hvor fokus er på nydelse og velvære, på den rigtige og naturlige kost. Det er dog langt fra det eneste springende punkt, når det kommer til forbrugernes vurdering af forskellige kostaktører. Langt vigtigere forekommer en række forhold, som relaterer sig til mediebrug og informationssøgning, videnskompleksitet i det nutidige samfund og et fremtrædende behov for social bevisførelse. Forbrugerne udviser klare forståelser af, hvad det er for nogle mekanismer, der understøtter og verificerer et budskab, og det åbner op for en diskussion om, hvordan Fødevarestyrelsen navigerer i et forandret landskab, hvor styrelsens autoritet på området ikke i sig selv godtages som belæg for De 10 Kostråds sandfærdighed og effekt.
 

De 10 kostråd afskrives på tværs af udvalgte respondentgrupper relevans, mens andre principper legitimeres og opnår aktiv tilknytning. På den baggrund udledes der i specialet 20 parametre, der kan betragtes som legitimitetsfremmende og –mindskende i et felt, hvor forbrugerne med egne ord ikke længere ved, hvad der egentlig er sundt, og hvor kompleksiteten i kommunikationen er enorm.

Specialet sætter på én gang fokus på kostprincipper anno 2015 og skaber indsigt i nogle af de tanker, forbrugere gør sig, når de præsenteres for modsatrettede budskaber og beslutter sig for, hvem de vil lytte til.

Specialet er skrevet af Julie Marie Knudsen og Stine Aagaard, Cand.mag.comm på Aalborg Universitet København. Specialet er bedømt til karakteren 12. Læs hele specialet her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job