|
Kommunikationsspeciale om det postfaktuelle samfunds rolle i HPV-debatten
Fup, fakta eller postfaktuel forvirring?

Skrevet af

Anne-Sophie Fioritto Thomsen

1 artikler

0 indlæg

Julie Schmidt Hansen

Montdor

1 artikler

0 indlæg

Hvad sker der, når de traditionelle fakta og videnskabeligt funderede beviser sættes på lige fod (og i konkurrence) med mavefornemmelser og følelsesbaseret evidens, som får os til at fravælge en vaccine mod kræft?
I specialet undersøger vi, hvordan det postfaktuelle samfund kommer til udtryk i debatten om HPV-vaccinen og diskuterer derefter, hvordan en instans som Sundhedsstyrelsen kan håndtere de udfordringer, som det postfaktuelle samfund fører med sig. Vi har lavet en kritisk diskursanalyse af ni tekster – otte nyhedsartikler og dokumentaren De vaccinerede piger sendt på TV2. Derudover har vi arbejdet ud fra 15 interviews og har fremanalyseret seks diskurser, hvor skepsis- og offerdiskursen er mest fremtrædende. I vores diskussion besvarer vi anden del af vores problemformulering, og vi kommer omkring om udfordringerne kan løses via lovgivning, hvilke etiske overvejelser man skal gøre sig, om man kan anvende nudging, om en informationskampagne kan være løsningen, herunder hvilke overvejelser og forbehold Sundhedsstyrelsen i så fald skal medtænke, hvordan en proaktiv PR-strategi kan gavne, og om tilliden til Sundhedsstyrelsen kan genskabes og dermed også tilliden til den viden og de fakta, de anvender.
 
Vi kan konkludere, at vi finder tydelige tegn på, at respondenterne er påvirket af det postfaktuelle samfund. Det postfaktuelle samfund kommer til udtryk i HPV-casen gennem forældre, der lader sig styre af følelser som frygt, bekymring - og endda vrede. Medierne spiller en stor rolle i HPV-casen, og analysen af den sociale praksis viser, hvordan de på makroanalytisk niveau bidrager til det postfaktuelle samfund gennem en nyhedsboble. Konsekvensen af det postfaktuelle samfund er bl.a., at medierne vælger at appellere mere til læsernes følelser, da dette har større gennemslagskraft. Den hegemoniske kamp i den diskursive praksis domineres i dette tilfælde af en tydelig skepsisdiskurs overfor autoriteter, videnskab og selve HPV-vaccinen. Vi kan derudover konkludere, at den information som forældrene efterspørger, og den information, som Sundhedsstyrelsen vil tilbyde, ikke er den samme. Sundhedsstyrelsen tager altså ikke højde for de udfordringer, som det postfaktuelle samfund medfører. Det postfaktuelle samfund medfører også, at Sundhedsstyrelsen bør fokusere mere på det enkelte individs følelser i stedet for at bidrage med yderligere faktuel information.
 
Specialet er skrevet af Julie Schmidt Hansen og Anne-Sophie Fioritto Thomsen ved Institut for International Virksomhedskommunikation på SDU. Specialet blev vurderet til karakteren 12.
 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Norsk PR-konsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 23. maj

Presserådgiver

Frist: 14. juni

Praktikant

Frist: 14. juni
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.