Analog and Retro Aesthetics in the Digital Era of Music Videos and the Role og Nostalgia
Dette speciale undersøger den seneste tendens med at bruge analog og retro æstetik i musikvideoer i en sammenhæng, hvor high definition digital æstetik er normen.
Seernes oplevelse af følelsen af nostalgi, der ofte er forbundet med den analoge og retro æstetik, undersøges dybdegående. Endelig hævder specicalet, at brugen af analog og retro æstetik og tilhørende nostalgi, som bliver fremkaldt i tilskueren, kan positionere og skelne en musikvideo på markedet mod potentielle publikum.
Ved hjælp af en teoretisk analytisk tilgang foreslår forskningen svar på det primære forskningsspørgsmål: Hvad er meningen med anvendelsen af analog og retro æstetik i nutidige musikvideoer, og på hvilken måde er de relateret til nostalgi? Efterfølgende spørgsmål fra forskningen undersøger forskellene i brugen af analog og retro æstetik ved mainstream eller alternative bands. Specifikt sondres der mellem brugen af æstetik blot for at følge en tendens i modsætning til at bruge æstetikken til at fremhæve meddelelsen bag musikvideoen. I forbindelse med besvarelsen af forskningsaspekterne gennemgås flere begreber: æstetik, medier, marketing, publikum, arv, identitet og digitalt versus analogt medium.
Forskningsspørgsmålene besvares ved identifikation af relevant teori, analyse af seks musikvideo eksempler og en yderligere diskussion, der anvender teorien til analyseresultaterne. En personlig audiovisuel produktion af en musikvideo til debut af et alternativt band er medtaget for at eksemplificere brug og formål med den analoge æstetik i den nuværende digitale kontekst.
Specialet er skrevet af Irene Martinez Luna ved Institut for Film og medievidenskab på Københavns Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 10.
