Murderers of the real

Gennem en undersøgelse af IS’ billeder og den kulturhistoriske kontekst, disse billeder indskriver sig i, søger specialet at forstå IS og den rolle bevægelsen spiller i Mellemøsten og Vesten.
På baggrund af IS’ produktion og ødelæggelse af billeder undersøger specialet bevægelsens billedpolitik og spørger: Hvilke billeder producerer IS? Hvad siger disse billeder om bevægelsen? Og hvad er forholdet mellem IS’ billedpolitik og den rolle, den er blevet tillagt i Vesten? 
 
Det er specialets udgangspunkt, at IS agerer i en billedverden, og at bevægelsens handlinger derfor kan betragtes som forskellige typer af billeder. IS’ produktion af billeder består i denne sammenhæng ikke kun af de billeder de bevidst producerer gennem deres iscenesættelser af vold, henrettelser og ødelæggelser, men også de billeder bevægelsen indirekte skaber gennem fx dens angreb i Paris. Billederne af skudhullerne på Le Petit Cambodge, de tildækkede kroppe i Café Bonne Bière og de evakuerede mennesker foran Bataclan er ikke produceret af IS på samme måde som bevægelsens henrettelsesvideoer – men det er stadig IS, der står bag dem.
 
Gennem en analyse af IS' billedproduktion og -ødelæggelse argumenterer specialet for, at IS bruger både sin dokumentation af tortur og henrettelser og sine angreb uden for Irak og Syrien til at styrke sin geopolitiske position. Specialet viser, at kampen om magten i det moderne billedbårne samfund i lige så høj grad er en kamp om billeder som mere klassiske kilder til magt som militær og økonomisk overlegenhed: IS’ geopolitiske kamp for at erobre og holde områder i Irak og Syrien kan ikke adskilles fra bevægelsens billedpolitiske kamp.
 
Den moderne stat legitimerer sig selv gennem en konstant produktion af billeder og repræsentationer. Staten er afhængig af at kunne kontrollere de billeder og repræsentationer, der cirkulerer i samfundet og udgør statens magt. Det gør staten yderst sårbar over for billedangreb, som dem IS udfører. Den digitale medieudvikling har gjort det muligt for IS at nå langt flere mennesker med langt færre midler end al-Qaeda i begyndelsen af ​​2000'erne: IS behøver ikke slå 3000 mennesker ihjel, mens verdens nyhedsmedier filmer – IS kan nøjes med at slå bare en enkelt person ihjel, så længe denne persons død er spektakulær nok.
 
Idet billedkampen – i takt med medieudviklingen – intensiveres, reagerer staten som et såret dyr. Det skaber den nuværende situation, I dag benytter både de moderne stater og bevægelser som IS sig af magtudøvelsesmetoder, der hører en anden tid til. For de moderne stater er der tale om en form for historisk regression, mens der for ikke-statslige bevægelser er tale om nyt territorium: den spektakulære vold er historisk blevet brugt til at genoprette statens magt, hvorfor staten også traditionelt har haft monopol på denne form for magtanvendelse.
 
Specialet konkluderer derfor, at det er nødvendigt at se den nuværende politiske situation fra et dobbelt perspektiv: både som en kamp om materiel dominans, men også som en kamp om kontrol over hvilke billeder, der vises. De to kampe er indbyrdes forbundne og kan ikke skilles ad: kampen om geopolitisk magt er forbundet med kampen om billeder og repræsentationer.
 
Specialet er skrevet af Terne Thorsen ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job