Kommunikationsspeciale når der er forskel på terror
Når der er forskel på terror

Skrevet af

Anne Høj

Vitus Rejser

1 artikler

0 indlæg

”Når der er forskel på terror – en undersøgelse af nyhedsmediers dækning af terrorangreb i henholdsvis Beirut og Paris”
Dette speciale er motiveret af en lyst til at undersøge nyhedsmediernes virkelighedskonstruktion og dagsordensættende funktion. Nyheder er oftest samfundsborgerens eneste kilde til viden om, hvad der foregår rundt omkring i verden. Når nyhedsmedierne formidler begivenheder, er de også med til at konstruere en virkelighed for læseren, idet alt indhold er valgt, prioriteret og formidlet subjektivt. Nyhedsmedierne har muligvis ikke magt til at fortælle borgeren, hvilke holdninger denne skal have, men de har en væsentlig magt til at sætte dagsorden, og dermed til at fortælle borgeren, hvad denne skal have en holdning til. Jeg ønsker med mit speciale at pege på nyhedsmediernes magtposition og virkelighedskonstruerende natur.
 
For at undersøge dette, tog jeg udgangspunkt i de to terrorangreb, der fandt sted i november 2015 i henholdsvis Beirut og Paris. Vestlige nyhedsmedier valgte at give angrebet i Paris en massiv dækning i dagene efter, hvorimod angrebet i Beirut fik ganske lidt opmærksomhed. Dette til trods for, at begge angreb blev begået af Islamisk Stat, mod civile i civilt område. Mit speciale er en empirisk undersøgelse af, hvordan fire udvalgte danske nyhedsmedier dækkede de to angreb forskelligt. Jeg ønskede først og fremmest at undersøge, hvad denne forskel reelt bestod i. Det gjorde jeg ved at foretage både kvalitativ og kvantitativ analyse af avisartikler udgivet i dagene efter angrebene. I denne første del af undersøgelsen kunne jeg konstatere, at der var signifikante forskelle i nyhedsmediernes dækning. Ikke kun mht. mængden af artikler (7 versus 626) men også i den sproglige/diskursive konstruktion af angrebene.
 
Dernæst ønskede jeg at undersøge, hvilke potentielle konsekvenser, det kan have for den vestlige nyhedsmodtager, at nyhedsmedierne har dækket de to angreb forskelligt. I denne undersøgelsens anden del kunne jeg konkludere, at en krise i et ikke-vestligt land konstrueres som noget ikke-tragisk og uundgåeligt (selvforskyldt), hvorimod kriser i vestlige lande konstrueres som noget ikke-selvforskyldt og tragisk. Dette kan potentielt have den konsekvens for den vestlige nyhedsmodtager, at denne opfatter et menneskeliv tabt i et ikke-vestligt land som mindre vigtigt, end et menneskeliv tabt i et vestligt land.
 
Som sidste bemærkning, vil jeg argumentere for, at mit speciale er vigtigt, fordi det er med til at belyse nyhedsmediernes magtposition i samfundet, og fordi det - nu måske mere end nogensinde - er vigtigt, at vestlige nyhedsmedier er bevidste om den mentale kløft, de er med til at skabe mellem vestlige lande og ikke-vestlige lande, og som decideret medvirker til at devaluere værdien af et ikke-vestligt menneskeliv. 
 
Specialet er skrevet af Anne Høj, der er færdiguddannet i dansk fra Københavns Universitet. Specialet er blevet vurderet til karakteren 10. Læs hele specialet her.
 

Relaterede artikler

Krig, klodser og kommunikation - I mange store byer bliver oplagte terrormål nu indrammet af store betonklodser for at forhindre angreb. Men det stemmer ...

Giv din stemme

16 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Norsk PR-konsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 23. maj

Presserådgiver

Frist: 14. juni

Praktikant

Frist: 14. juni
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.