Religion og dens indflydelse på CSR diskurser
Et komparativt studie af CSR kommunikation i Tyrkiet, Danmark og Indien.
Specialet fokuserer på, hvordan CSR diskurser differentierer sig i Tyrkiet, Danmark og Indien som resultat af forskellige kulturer og religioner, nemlig hhv. Islam, Protestantisme og Hinduisme. Vi fandt det interessant, at der findes masser af litteratur, der påviser, at CSR kommunikation er særdeles kontekst-afhængigt - herunder af forskellige kulturer – men samtidig kommer den eksisterende litteratur til kort, når det handler om at undersøge hvilke specifikke aspekter af kultur, der influerer CSR kommunikation.
Derudover kiggede vi tilbage i CSR litteraturen i 80’erne, som primært omhandler forretningsetik, og da religion i høj grad centrerer sig om moral og etik, samtidig med at religion udgør en væsentlig del af kultur, mente vi, at der kunne være en sammenhæng dér. Dét blev vi bekræftet i, da vi søgte i den eksisterende litteratur om sammenhængen mellem forretningsetik og religiøse værdier. På den baggrund valgte vi at undersøge, om CSR kommunikation kan ses at være influeret af sin kontekstspecifikke religion.
På baggrund af ovenstående valgte vi at lave et multi-casestudie, hvor vi undersøgte fem virksomheders CSR kommunikation i hhv. Tyrkiet, Danmark og Indien, altså 15 virksomheder i alt. Ved at bruge Fairclough’s kritiske diskursanalyse som rammen kunne vi undersøge disse 15 virksomheders kommunikation i lys af dets kontekst. Udover Fairclough, lænede vi os op ad Berger & Luckmann’s teori om den sociale konstruktion af virkeligheden, samt Berger’s teori om religion som én af menneskets vigtigste værktøjer til at finde orden og mening i livet.
Resultatet af analysen viser, at de fem virksomheder i de tre lande ses at angribe, italesætte og prioritere CSR forskelligt i deres kommunikation, hvilket muligvis kan forklares af deres forskellige religiøse funderinger. Herunder fandt vi, at man kan fordele de tre lande på den tredobbelte bundlinje således: Danmark fokuserer primært på den økonomiske bundlinje, hvilket til en vis grad kan forklares med den protestantiske arbejdsmoral; Tyrkiet koncentrerer sig primært om den sociale bundlinje, hvilket kan forklares med det store fokus på familie og fællesskab inden for islam; hvorimod Indien hovedsageligt fokuserer på den miljømæssige bundlinje, hvilket kan forklares med det store fokus på at leve i harmoni med naturen inden for hinduismen.
Specialet er skrevet af Frederikke Bøgh Thomsen og Maria Westergaard Bolvig, der er uddannet Cand.merc.(kom) fra CBS. Specialet er vurderet til karakteren 12.
