Ikke mere os og dem
Migrationsdebatten har fyldt meget på den offentlige dagsorden i en længere årrække. I midten af 2015 og en række måneder frem blev debatten særlig fremtrædende i forbindelse med, at der i denne periode kom historisk mange migranter til Danmark (og Europa). Debatten er skarpt optrukket i to fronter, der har tendens til at debattere følelsesladet, højrøstet og generelt tale forbi hinanden.
Forskningen (den retoriske, den kritisk diskursanalytiske og den antropologiske) har særligt interesseret sig for højrefløjens debatadfærd og argumentation. Denne fløjs argumenter er fra flere sider blevet karakteriseret som uretmæssigt generaliserende og overgjort negativt diskriminerende over for udvalgte grupper af migranter. Forskningen peger på, at sådan negativ diskrimination over tid er blevet stadigt mere almindeliggjort og af denne grund opnår støt stigende tilslutning.
Mit speciale interesserer sig for, hvorledes det er muligt med retorisk sigte at argumentere imod denne udtalte grad af negativ diskrimination af udvalgte grupper af mennesker. Dermed skriver specialet sig ind i et spørgsmål, som er underbelyst i forskningen om migrationsdebatter.
Specialets antagelse er, at den negative diskrimination styrer debatten i en sådan udstrækning, at den i betydelig grad blokerer for de mere humanistisk orienterede debattørers mulighed for at opnå tilslutning til deres argumenter. Og det er naturligvis et problem i en demokratisk debatsammenhæng, hvor alle synspunkter på mere eller mindre ligeværdig maner skal frem i lyset og tages alvorligt.
Fra et retorisk synspunkt opfattes det almindeligvis som ønskeligt, at enhver debattør, der optræder i en demokratisk sammenhæng, følger en række dogmer for god, demokratisk debat. Og så må det bedste argument ellers vinde. I lyset af de meget humanistisk orienterede debattørers tilsyneladende udfordringer med at blive ’hørt’, udfordrer mit speciale dog denne grundtanke og dens tilhørende debatnormer, fordi de ser ud til at gøre konkurrencen mellem debattens debattører uretmæssigt ulige. Specialet diskuterer den retoriske forståelse af demokratisk debat med udgangspunkt i det kritisk diskursanalytiske forskningsperspektiv, der stik imod det retoriske perspektiv argumenterer for, at der er en tydelig demokratisk pointe i at øve kunstig indflydelse på den offentlige debat - en indflydelse, der for migrationsdebatten indbærer med overlæg at tysse på højrenationalistiske stemmer i den offentlige debat og fremme humanismen.
Specialet er skrevet af Henriette Bahora, der er uddannet fra Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12.
