|
Ny kampagne udsættes for hærværk
Har alle ret til kærlighed?

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune står bag den ny integrationskampagne 'Kærlighed er en ret' i det offentlige københavnske rum. Reaktionen har visse steder været kontant. Her en overmalet plakater fra et gadehjørne på Ydre Nørrebro. Foto: Timme Bisgaard Munk.

Skrevet af

Anders Højberg Kamp

4 artikler

0 indlæg

“Hærværket vidner om social kontrol,” siger folketingspolitiker Lars Aslan Rasmussen, efter at kommunale kysseplakater med en hvid mand og en muslimsk kvinde i slør er blevet overtegnet i København. Liberal Alliance kritiserer kommunen for at føre valgkamp for skattekroner.
En kommunal kampagne for fri kærlighed og mod social kontrol i indvandrermiljøer har skabt vrede blandt i hvert fald nogle af byens beboere.
 
På byens standere har københavnere siden sidste uge kunnet se en stor plakat med en hvid mand og en muslimsk kvinde iført tørklæde, der kysser hinanden ledsaget af ordene Kærlighed er en ret.
 
Københavnerne skal imidlertid skynde sig, hvis de vil se reklamen. For den slags kissemisse kan vi ikke have i det offentlige rum. Snart efter at de 230 plakater var hængt op, blev en stor del af plakaterne på særligt Nørrebro og Østerbro overmalet af ukendte gerningsmænd. 
 
Den originale kampagneplakat og en overmalet. Foto: Timme Bisgaard Munk.
 
Hærværk er lig succes
Hærværket mod kyssekampagnen har fået politikeren Lars Aslan Rasmussen til tasterne på Facebook.
 
“Kære mørkemænd, lav alt det hærværk I vil, streg kyssemunde ud, og kom med jeres hjemmelavede moralbegreber. Det hjælper ingenting,” skrev han på Facebook og fik over 1300 likes og 73 delinger i retur.
 
“Hærværket mod plakaterne viser, at der er et problem. Ellers ville de ikke blive så sure. På den måde er kampagnen en succes, fordi den har skabt mere opmærksomhed end normalt. Der er alvorlige problemer, vi bliver nødt til at snakke om,” siger Lars Aslan Rasmussen til Kforum.
 
Med ‘de’ mener Lars Aslan Rasmussen unge radikaliserede muslimer og folk på den yderste venstrefløj, der blandt andet på Facebook ser det som en unødig provokation, stigmatisering og had til muslimer, fortæller han. Han sad i Københavns Borgerrepræsentation fra 2006 til 2016 for Socialdemokratiet og sidder i dag i Folketinget.
 
Den store offerrolle

Lars Aslan Rasmussen kendte ikke til kampagnen, før nogle gjorde ham opmærksom på den i bybilledet.
 
“Det er en vigtig kampagne, for hvad gør man, når minoriteten har et problem med majoriteten? Jeg har altid forbundet integrationskampagner med, at ‘du skal huske at ansatte folk med indvandrerbaggrund’. Nu sætter man fokus på, at der også er problemer i minoritetsmiljøet mod danskere, for eksempel at muslimske kvinder ikke må finde sig en dansk mand,” siger socialdemokraten.
 
Bag kampagnen står Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med borgmester Anna Mee Allerslev fra Radikale Venstre i spidsen. Den sætter konkret fokus på, at “mange unge med anden etnisk baggrund end dansk må ikke selv vælge deres kæreste eller, hvem de vil gifte sig med.”
 
Lars Aslan Rasmussen var overrasket over at se en så modig kampagne fra kommunens side.
 
“Man skal jo ikke lade være at lave noget, fordi det provokerer nogen. Offerrollen er alt for normal blandt danske muslimer, og selvfølgelig var det forventeligt, at der kom hærværk og stærke reaktioner,” siger han.
 
Fører valgkamp for skattekroner
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anna Mee Allerslev. I sidste uge skrev hun på Facebook, at “det triste hærværk viser, at vores kamp mod social kontrol stadig er vigtig her i København,” hvorefter hun opfordrede til at dele og like hendes opslag med budskabet om, at plakaterne med fri kærlighed var blevet overmalet.
 
 
Hos Liberal Alliance er man ikke imponeret. Spidskandidat til det kommende kommunevalg Alex Vanopslagh kritiserer netop kommunen for at lave en bevidst provokerende kampagne og på den måde føre valgkamp på skatteydernes regning.
 
“Man kan godt få den mistanke, at de københavnske skatteydere betaler for deres valgkamp. Det er kampagner, der roser sig selv og kommunens initiativer, og hvor fantastiske de selv er. Fire måneder op til et valg burde der ikke være den slags i bybilledet,” siger han.
 
Ifølge spidskandidaten er det næppe tilfældigt, at de sparker en sådan kampagne i gang op til kommunalvalget i november 2017. Han understreger dog, at budskabet i sig selv er fremragende, fordi der er problemer med social kontrol. Men på grund af hærværket har kampagnen fået modsatrettet effekt.
 
“Men det signal, det er endt med at sende, efter de er blevet overtegnet er, at nogen siger: ‘Vi holder øje med jer. I kan ikke bare slå jer løs på danske fyre.’ Og så er det, at det bliver kontraproduktivt,” siger Alex Vanopslagh.
 
Statsformynderi
Han kalder helt generelt den slags kampagner for formynderi. Hvis han havde 28 mandater på rådhuset, skulle kommunen ikke køre en eneste kampagne i bybilledet, siger han.
 
“De har lavet en række kampagner gennem tiden. Kampagner om, at man ikke må drikke rødvin, at man skal spise sundt og kvitte cigaretterne. Det er en frelst elite, der taler til sig selv.”
 
Ekspert i politisk kommunikation Rasmus Jønsson fortæller, at kampagnen sagtens kan være en måde at sætte fokus på temaer, som kommunen gerne vil have borgerne til at tage stilling til i den kommende valgkamp.
 
“Selvfølgelig kigger de altid på, hvornår de udkommer med den slags kampagner. De har nok forventet, at der ville komme en slags debat, men de har været heldige, fordi den er blevet overtegnet. Nu begynder folk at interessere sig for den,” siger den politiske kommentator med fortid som spindoktor hos Ny Alliance og for Socialmokratiets transportminister Magnus Heunicke. Han er desuden forfatter til bogen 'Professionel politisk kommunikation, et studie af 20 dages valgkamp'.
 
Legitim kommunikation
Rasmus Jønsson mener, at plakaten læner sig op ad en kampagnekultur, som Dansk Folkeparti har været dygtige til.
 
“De laver ofte kampagner, som går indholdsmæssigt lige til grænsen. De har levet godt af provokerende kampagner i mange år, fordi debatten efterfølgende kører af sig selv. Det er gratis reklame, og de får noget for pengene,” siger Rasmus Jønsson.
 
Han understreger, at det er helt legitimt, at kommunen fører den slags kampagner. Ligesom Lars Aslan Rasmussen ser han det dog ikke som et problem.
 
“Man skal passe på med at afvise det som lutter strategisk tænkning. Der er helt sikkert et oprigtigt ønske om at stoppe social kontrol. Det er selvfølgelig altid til debat, hvor langt en kommune skal gå med pegefingeren, så kampagnen tager fat i en kerneproblematik om, hvor meget staten skal blande sig i borgernes levevis. Men politikerne er demokratisk valgt ind, så hvis de synes, det her er et samfundsproblem, er det legitimt nok.”
 
Lars Aslan Rasmussen forsvarer, at politikere bevidst planlægger deres kommunikation.
 
“Det ville være løgn, hvis politikere ikke tænker på at sætte fokus på sig selv. Jeg ved da godt, at integrationsborgmesteren har en masse kommunikationsfolk ansat, og man kan diskutere, om det offentlige skal putte så mange penge ind i den slags kampagner, men at hun forsøger at markere sig, kan jeg ikke se, der er noget i. Det gør jeg jo også selv. Det ville være hyklerisk, hvis jeg sagde andet,” siger han, men understreger, at det er vigtigt, at man fastholder og gør opmærksom på problemet også efter valget.

Relaterede artikler

Forelsket i København - Kulturvirksomheden Golden Days synes, vi skal have en kanon for København - som vi har fået det for Danmark. Ambitionen ...
Er tillid en socialdemokratisk opfindelse? - ”Den bedste danske opfindelse er Danmark”, hedder en storstilet kampagne fra Danmarks største parti – Socialdemokratiet....
Når tal siger mere end ord - At opnå et resultat udløser dopamin i hjernen og an på hvor langvarige resultater man opnår, desto mere tilfredsstillels...
Hvis du vasker dit hår i feminisme, vil alle røre ved det - Beyoncé er det. Tøjmærket Monki er det. Bianco er det. Kommercielle? Ja. Feministiske? På samme tid? Ja. I hvert fald, h...
Redwashing Pepsi: Revolutionen er IKKE en Pepsi - Pepsi er havnet i en veritabel shitstorm. Først lancerede de blockbuster-reklamen ”Jump in” som en del af den globale ka...
Hvordan taler man positivt om EU? - I kommunikationsbranchen identificerer vi situationer og ændrer dem med målrettede og strategisk valgte ord. En vigtig d...
Lunde fisker efter troværdighed - Esben Lunde Larsen og hans ministerium har brug for ny troværdighed. Hans departementschef Henrik Studsgaard, der hele t...
Ridser i Zetlakken - Konceptet bag Zetland er hverken særlig nyt eller særlig originalt. Spørgsmålet er, om indholdet er særlig godt og økono...
Anna Mee er sin egen største 'annamee' - Den radikale borgmester Anna Mee Allerslev er ude i sit livs største politiske stormvejr. På baggrund af et overdimensio...
Hvem render og hopper, Morten? - Som en anden amerikansk præsident bad Morten Østergård BT om at rende og hoppe, da avisen rettede et kritisk blik mod de...
Hvordan virker valgplakater i en digital valgkamp? - Den go’e gamle valgplakat lever stadig. Det står lysende klart efter, at kandidater og frivillige landet over i lørdags ...

Giv din stemme

11 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: 15. december

Digital redaktør (barselsvikariat)

Frist: 20. november kl. 12.00

Tekstforfatter

Frist: 1. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.