Brand fuck ups 2016
Alt gik galt i 2016 - vejret var for varmt, EM-fodbolden for kedelig og flere kæmpestore popstjerner alt, alt for døde. Kommunikationen gik galt for adskillige (men det er jo godt for branchen, så det skal man ikke klage over). Også den slags kommunikation, man kalder branding, og som består af ulige dele design, charme og lækre formuleringer. Vi ser på et par af de værste bommerter på denne lille liste, der som altid er 100 procent idiosynkratisk og ene og alene udtryk for vores egen blindhed.
af Redaktionen
Circle K: grimt navn, grimt design - er det et problem?
Circle K er en canadisk ejet kioskkæde (oprindeligt fra Texas, men det er en anden historie), der er i fuld gang med at overtage den civiliserede verden. Kæden findes i hele USA, i Canada, i Asien (som franchise) og kom så sidste år i stor stil her til landet ved at overtage Statoils og Shells benzintanke - nogle Shelltanke hedder dog stadig Shell.
Circle K er blevet anklaget for at have stjålet sit logo fra enten Kforum eller OK benzin. Ingen af delene er tilfældet, da logoet er lige så gammelt som virksomheden - det vil sige fra 1950'ernes USA og således et interessant eksempel på et levende fossil - et levn fra massemarkedsføringens barndom.
Det er kun meningsfyldt, hvis man forestiller sig uendelige highways, udtørrede ørkenlandskaber, tumbleweeds og olieboretårne som baggrund. Circle K-designet er kort sagt grimt med grimt på: dårlige farver, slap formgivning og ubehjælpsom typografi. Tankene er så kvalmende frastødende, at vi hellere risikerer at løbe tør for benzin end at tanke under det rød/gule halvtag, der bare ligner dårlig discount fra et designmæssigt uland.
Dertil kommer virksomhedens medvirken til undermineringen af det danske sprog og dets gradvise erstatning af ‘valbyengelsk’, som Kim Larsen i sin tid kaldte den særlige danske udtale af engelske ord, der stadig er dominerende her i kongeriget. Vi burde tvinge virksomheden til at stave sit navn Sørkelkæj - hvis de absolut vil insistere på den engelskbaserede udtale.
DSB - vi kan godt - men vil vi?
DSB er en genganger på denne liste, men har - skal det retfærdigvis siges - en næsten umulig opgave. Hvordan markedsfører man en monopolvirksomhed, hvis kunder alle jævnligt føler sig svigtet. En virksomhed, der tilbyder elendig service, et forældet produkt, konstante nedbrud - og skyhøje priser. Det er billigere at flyve til London end at tage toget til Aarhus - og meget hurtigere.
DSB forsøger sig med en blanding af ærlighed og hyggenygge. Ærligheden er X-faktor-monsterman-Blachman valgt til at være udtryk for. I følsom og karakteristisk positur vrænger han på sin signaturmåde en monolog om et udvalg af DSBs elendigheder - men slutter med det twist, at ‘der er noget smukt ved at køre i tog’. Tak for storebæltskaffe, siger vi bare.
Vi ved godt, at Blachman bare er hyret som posterboy, men filmen er skamløst utroværdig - vi tror simpelthen ikke på, at Thomas Blachman (eller filmens tekstforfatter) nogensinde har kørt med et almindeligt DSB-tog mellem Aarhus og København en hverdagseftermiddag ved 15-tiden - for det er der absolut intet smukt ved, skulle vi hilse og sige.
Samtidig med filmen lanceredes DSB's nye slogan ‘Du kan køre med os’, der er tvetydigt på et utal af måder, alt efter hvor man lægger trykket.
Du KAN køre med os - som en slags forsikring om, at det altså er muligt at bruge DSB, selvom man normalt antager, at intet i den virksomhed fungerer - er vores favorit. Men leg selv med det, og læg mærke til, at betydningen ændrer sig hver gang. Det kan der være en pointe i - men vi tror det ikke. Vi tænker mere på den betydning af vendingen ‘køre med’, der betyder at snyde, at ‘have til bedste’, og muligvis er man kommet til at vende sloganet om - det er DSB, der kører med sine kunder i stor stil.
En virksomhed, der har monopol, burde ikke bruge sine penge på storstilet markedsføring, så længe helt basale kvalitetsmål dagligt negligeres - og den burde slet ikke lave milliardoverskud, når priserne er så absurd høje. Kampagnen bliver dermed bare en daglig påmindelse om selvfed virkelighedsfornægtelse og en stærk understøtning af vores formodning om, at DSB ville miste alle sine kunder, hvis der var en konkurrerende operatør på skinnenettet.
Aarhus - Danish for bullshit
En hæderspris for dårlig branding kunne gives til Aarhus Kommune, der siden det milliondyre flop ‘Danish for progress’ er fortsat med uforståelig omgang med det danske sprog.
.jpg)
Danish for progress (wienerbrød for fremskridt): Aarhus' uforståelige slogan (egen collage).
Først den ugennemtænkte skrotning af bynavnets bolle-å, der om noget er udtryk for fremskridtstro og modernitet. At man i modsætning til Aalborg og Aabenraa straks hoppede med på retskrivningsreformen, var sammen med rådhuset og universitetet med til at placere det moderne helt centralt i byens image. At man frivilligt skrotter dén markør i en tid, hvor alle skriger på ‘juniknæss’ er kun til at ryste på hovedet ad. I udlandet stjæler hipsterbrands vores vokaler for at virke smarte - det har de bare ikke opdaget i Aarhus.
Helt parodisk blev det i øvrigt, da man senere navngav den nye bydel i havnen Aarhus Ø. Hvis argumentet for at droppe bolle-å'et var, at det ikke duede på internettet - hvad stiller man så op med Aarhus Ø?
Efter således at have ødelagt sit gode forhold til alfabetet fortsatte kommunen - og gav sit nye, flotte medborgerbibliotek navnet Dokk1. Ideen er, at man skal udtale navnet Dokken, fordi det ligger ved vandet (det er i øvrigt ikke en dok...). Problemet er, at halvdelen af byens befolkning udtaler navnet ‘Dok-ét’ - og så er det hele jo lige meget. Den fjottede blanding af bogstaver og tal har naturligvis medført en hær af copycats: I fremtiden venter 4maer, 5inister og 6ologer.
Dokken - eller Dokket, som stedet måske hedder.
Og nu i 2016 sætter man trumf på med lanceringen af 2017's største ikke-begivenhed: Aarhus er nu den ene af Europas to kulturhovedstæder (!).
En kaskade af gøgl venter os - og naturligvis under et umuligt udenlandsk slogan - hvad ellers? 'Let's Rethink’ er overskriften - med et lån fra en berømt udstilling på Dansk Arkitektur Center i 2006. Indholdet er foreløbig varm luft i stor skala. Et lille citat fra pressematerialet siger alt - fordi det intet siger:
Alle er inviteret. Kh Aarhus.
At skrive så dårligt dansk, med så mange floskler, uden indhold og på så lidt plads kræver et helt særligt talent. Vi ser, at Aarhus har grebet udfordringen. Byen forlader ikke frivilligt positionen som kongen af varm luft - og kikset branding.
Alle de andre
Så var der naturligvis alle de andre kiksede brands: Hillarys kampagne, Remain-kampagnen i UK, Ubers mærkelige banklogo, Nordeas halvhjertede logoskift, Brugsens retro-logo, Dansk Folkepartis Photoshop-familie - og sikkert en masse, vi ikke har fået øje på.
