Slaget om Fælleden
”Jeg gider ikke debattere mere med dig. Du kører lidt i ring!" De følelsesladede diskussioner om byggeprojektet, Ørestad Fælled Kvarter, tager til og er ved at blive et hovedtema i den københavnske kommunalvalgkamp. Det er en diskussion, der kommer meget ubelejligt for den i forvejen pressede socialdemokratiske lejr.
af Farid Fellah
Debatten om Amager Fælleds fremtid vækker store følelser, og det kommer ret ubelejligt for Frank Jensen, hvis man påtænker det kommende kommunalvalg.
Det er til gengæld ret belejligt for Borgerrepræsentationens ”grønne koalition” – Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet – der har fået foræret en vindersag, der rummer det hele: demonstrerende børn, rockmusik, tv-kendisser, truede plante- og dyrearter og masser af spalteplads og tv-minutter. Det er et drømmescenarie i en valgkamp – og et mareridtsscenarie for modparten.
Kokken Nikolaj Kirk er en af de kendisser, der har kastet sig ind kampen om at stoppe et byggeprojekt på Amager Fælled.
Loyalister mod naturradikale
Efter at By & Havn sidst i august gik i gang med de indledende undersøgelser og sendte en bulldozer af sted, er debatten på de sociale medier blevet ophedet. En række personer med mange følgere, bl.a. kokken Nikolaj Kirk, har engageret sig i at stoppe byggeplanerne, og netop Nikolaj Kirk satte dagsordenen, da han på Facebook fremviste maste frøer, som han havde skrabet op af et bulldozer-spor.
Særligt på de sociale medier går bølgerne højt. Facebook-gruppen ’Amager Fælleds Venner’ med næsten 7.000 medlemmer er forum for den velorganiserede protest imod byggeprojektet og har samlet underskrifter og organiseret protestaktioner. Blandt de aktive medlemmer er en række lokalpolitikere og meningsdannere.
Selvom Facebooksiden ’Op&Ned – Amager Fælled’ kun har et par hundrede følgere, kommer de ud med deres budskab i kommentarsporene hos modstanderne. De argumenterer for byggeplanerne. Blandt de meget aktive profiler er Jesper Schou Hansen, der sad i Borgerrepræsentationen for Venstre fra 2001 til 2009.
På den ene side står altså de partitro loyalister, der ikke ønsker at fravige den indgåede politiske aftale fra 1992. På den anden side finder man en stor og sammensat gruppe af politikere fra den ”grønne koalition”, et sammensurium af kulturpersonligheder og beboere fra de nye store boligområder.
Det er en gruppe, der fundet en fælles sag i bevaringen af det bynære, grønne område. De er naturradikale og præget af tanker og idéer om mere bynatur i København.
Johan Olsen fra Magtens Korridorer har skrevet en protestsang og har Gasolin-legenden Willi Jønsson ved sin side: ”Lad ingen tage din sidste blomst”.
Sidste afdrag på Metroen
Selve grunden på Amager Fælled ejes af By & Havn og er på 40 ha, hvoraf lidt under halvdelen ifølge Københavns Kommune skal bebygges. Det er et massivt byggeprojekt, og der skal bygges 260.000 kvm. Det bliver til 2.500 boliger, som vil huse omkring 5.000 mennesker. 25 procent af boligerne bliver almene boliger, og der er dermed udsigt til, at mange københavnere, der ikke har råd til milliondyre lejligheder, kan få en bolig i området.
Kvarteret er døbt Ørestad Fælled Kvarter og er det sidste afdrag på den københavnske metro. Metroen er finansieret af udstykning af byggegrunde i København. Byggeriet af Ørestad blev vedtaget i 1992, og Ørestad Fælled Kvarter er den sidste byggegrund, der skal udnyttes.
Den repræsenterer ifølge Københavns Kommune en værdi på 1,7 milliarder kroner, der allerede er brugt på at bygge metro. Kommunen skal nemlig dække By & Havns tab, hvis byggeprojektet ikke bliver realiseret. Samtidig vil tabet af passagerindtægter påføre Metroselskabet et tab på 220 millioner kroner, vurderer kommunen, da der allerede er etableret en station ved byggegrunden.
Den spidssnudede frø er en af de arter, der ifølge Danmarks Naturfredningsforening er truet på sin eksistens af byggeriet.
Den politiske strid mellem den ”grønne koalition” og Socialdemokratiet drejer sig om penge, der er brugt. Den ”grønne koalition” hævder, at det er muligt at finde pengene ved at udstykke andre grunde i København, fx på Refshaleøen, eller alternativt finde pengene på byens budget over en årrække.
Det forekommer urealistisk at spare på kommunens andre udgifter for at dække dette budgethul, og det var måske i sidste ende det, der resulterede i, at Radikale Venstre blev sendt ud af forhandlingerne om næste års budget.
Kamp på tal og ord
Hvor kommunen og By & Havn har navngivet projektet Ørestad Fælled Kvarter, så det knytter sig den eksisterende byudvikling og gældende politiske aftale, omtaler modstanderne konsekvent området som Strandengen. Det vækker mange følelser. Det er en kamp på ord, hvor indsatsen er spidssnudede frøer, store vandsalamandere og fredede orkidéer.
Byggeprojektet blev bestemt ved en arkitektkonkurrence i 2016. I konkurrencen spillede en skånsom omgang med naturen en vigtig rolle. Vinderne af konkurrencen blev tegnestuerne Vandkunsten og Marianne Levinsen Landskab, to velrenommerede tegnestuer, der må siges at stå inde for byggeriets kvalitet.
Arkitektkonkurrencens vinder blev af dommerkomitéen rost for integrationen med den omgivende natur. Illustration: Vandkunsten.
Det er da heller ikke selve byggeriet, der er genstand for striden. Det er udelukkende placeringen. I valget af navngivningen gemmer sig to forskellige måder at gøre tingene op på.
Kommunen betragter Amager Fælled som en del af Naturpark Amager og opgør derfor byggegrundens areal til være ½ procent af det samlede grønne areal på Amager. Det er samtidig seks procent af den del, der er Amager Fælled. Modstanderne opfatter Strandengen som en del af et mindre område på Amager Fælled, hvor biodiversiteten er særlig rig. De opgør byggegrunden til at være 70 procent af dette område. Området er relativt uberørt, da det har været militært skydeterræn i 300 år.
Vildskaben på vej tilbage
Man skal ikke opholde sig længe i København for at opdage, at byen i lighed med andre byer verden over oplever stor tilflytning. Der er byggekraner over alt. Hver måned kan man sige velkommen til 1.000 nye københavnere. Urbaniseringen er et grundvilkår for storbyer i dag. De vokser og vokser. Det betyder, at der skal bygges boliger og skoler.
Samtidig stiger priserne på boliger, så det er de ressourcestærke, der flytter til byen. Lavere indkomster bliver presset ud af byen. Islands Brygge har på under 20 år forvandlet sig fra at være arbejderkvarter til at være et hipt kvarter med lejligheder i millionklassen i dag.
Beboerne på Islands Brygge er grundstammen i protesterne mod byggeriet, og de udgør et dilemma for de politikere, der vil bygge. De er attraktive indbyggere, der lægger masser af skattekroner i kommunekassen, men de er også krævende, fordi de stiller krav – fx om at bo i sunde og grønne omgivelser i byen.
Man ser lignende tendenser i andre storbyer. I København er der investeret store beløb i bl.a. cykelstier og –broer og offentlige fællesarealer, men byen halter bagefter på det grønne. Også fordi natursynet har ændret sig.
Både i maj og september har Amager Fælleds Venner kunnet samle flere tusinde mennesker til at slå en menneskering rundt om byggepladsen på Amager Fælled. Foto: Val Nic / Facebook.
I et interview i Politiken i august forklarede landskabsarkitekten Stig L. Andersson samtidens natursyn, som han kalder den ”æstetiske naturfølelse”: ”For 100 år siden havde vi den klare opfattelse, at vi kunne gøre naturen bedre. At vi kunne skabe et samfund, som ikke var en del af naturen og det vilde. At vi kunne holde det uden for. Der er vi blevet klogere i dag.”
Den grønne natur er blevet en scenografi, et mentalt element, der hører med i vores billede af en attraktiv by. Derfor vækker byggeprojektet på Amager Fælled stærke følelser. Det opfattes som en anakronisme at sløjfe naturområder for at bygge.
Amager Strandeng ligner en vinder
I meningsmålingerne tegner der sig et flertal for den ”grønne koalition” i Københavns Borgerrepræsentation. Dermed ser det svært ud for Ørestad Fælled Kvarter, og Strandengen ender med at stå tilbage som symbolet for magtkampen mellem loyalisterne og de natur-radikale.
Det er ikke sidste gang i valgkampen, at overborgmesteren og de andre socialdemokratiske kandidater kommer til at svare på spørgsmål om truede dyr og planter på Amager. Den socialdemokratiske netavis Pio vurderer, at debatten kun vil få begrænset indflydelse i valgkampen, og analysen kan sagtens have ret i, at protesterne kommer fra indbyggere, der i forvejen stemmer på et af partierne i den ”grønne koalition”.
Men debatten kommer til at larme så meget de næste par måneder, at det måske bliver svært for politikerne at tale om andre emner på valgmøderne.
--------------------------
Følg med:
