K1 er branchens nye faglige laboratorium

K1 blev skudt i gang i sidste uge med det første udviklingslaboratorium for at styrke den faglige kommunikationskerne i branchen. Engagementet og drivet fra de 50 fremmødte vidner om, at der er brug for et stærkt fagligt fællesskab i kommunikationsbranchen.
af Jon Kiellberg
Midt i en disruptiontid med nye dogmer, der sætter spørgsmålstegn ved gængse opfattelser, sandheder og oplysninger, og hvor intet længere er en selvfølge, er der mere end nogensinde brug for at styrke den faglige kommunikation. For at vi kan være i stand til at oversætte de nye betingelser og skærpe forståelsen for dem, som vi ikke forstår.
 
Og skarprette vores kommunikation til omverden, så dem, vi skal lytte til, inddrages og får ejerskab over beslutninger. Kommunikation kan og skal med andre ord bygge bro, skabe forståelse, bidrage til fremtid. For individer, organisationer, samfundet.
 
Derfor var det glædeligt, at der var så stor opbakning og engagement til K1's første udviklingslab den 16. november hos Kforum, som er et naturligt samlingssted for kommunikatører i branchen.
 
K1-Lab satte scenen for den samlede vision for det nye faglige fællesskab med en række sessions, hvor der blev drøftet og brainstormet om, hvad K1 er, og hvordan det skal udvikles, og hvordan den digitale hverdag ser ud for K1 KOMmunity. For dem, som ikke kunne være fysisk til stede, var der live-streaming hele aften.
 
Gik du glip af K1-Lab, kan du se aftenen her.
 
Faglig stærk Kom-kerne
Aftenen viste med al tydelighed, at et fagligt netværk og kommunikationsfællesskab har været savnet. Et fællesskab, som er drevet af frivillighed. Sikke en passion fra kommunikatører, som brænder for kommunikation, vil løfte barren for faget og med vidde og udsyn sætte nye standarder for kommunikationsfaget i organisationer og til omverdenen.
 
Foto fra udviklingslab hos Kforum.
 
Det engagement, der er blevet skabt, vidner om, at mange er optaget af at forstærke, formidle og forfine kommunikationsfaget, så det får en langt stærkere og tydeligere profil og identitet. Det faglige og frivillige engagement er forudsætningen og motoren for K1, hvor den faglige tyngde og viden bliver delt i samarbejde med andre kommunikationsnetværk såsom Kforum, DJ, Dansk Magisterforening, KS og mange andre.
 
K1 er og bliver ikke en konkurrent til fagforeninger eller andre kommercielle organisationer, som beskæftiger sig med kommunikation. K1 er et supplement til alle, som ønsker at løfte den professionelle kommunikation.
 
 
K1-lab var det første spæde skridt. Det lidt større, hvor visionen bliver foldet ud og konkretiseret, sker den 6. december til K1 Summit 2016. Her vil der blive fremlagt manifest, aktivitetsplaner og sat gang i forskellige temagrupper, som skal være med til at styrke de forskellige faglige kommunikationsdiscipliner.
 
Læs mere her K1 Summit 2016
 
K1 samarbejder i øvrigt med Dansk Journalistforbund og Kforum om hele kommunikationsbranchens nye konference, KOM17, som byder på oplæg, workshops, netværk og middag.
 
Hvad er K1?
 
K1 er Danmarks nye kommunikations-community, der arbejder for at højne kvaliteten af kommunikation over en bred kam ved at skabe tættere bånd mellem kommunikatører i alle brancher. I K1 er det medlemmernes engagement, der bestemmer retningen, farten og fokus. Det er gratis at være medlem, og vores styrke ligger i medlemmernes faglige og fysiske bidrag til arrangementer, sparring og netværksdeling.
 
Foto fra udviklingslab hos Kforum.
 
Bag om K1
  • Idéen om K1 blev født i efteråret 2016, hvor de første kickstartere satte sig for at skabe et nyt samlingssted for kommunikation. Et samlingssted, der var dynamisk og ubureaukratisk nok til at følge med den hurtige udvikling, kommunikationsfaget undergår.
  • K1 er for alle, der bidrager til at løfte barren for vores fag. Det er gratis at være medlem. Men medlemskab forudsætter blod, sved og faglighed.
  • K1 administreres af en koordinerende arbejdsgruppe, der vælges for et år ad gangen. Derudover består vi af en række tovholdere for sparrings- og temagrupper.
  • K1's daglige mødested er i vores temagrupper på Facebook, der beskæftiger sig med forskellige facetter af kommunikation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også