Forsvind i disse post-julefrås-serier

Du skal se Quarry, Divorce, Westworld, Veep, Mr. Robot, Better Things, The night of, Stranger Things, Black Mirror, Rectify, Wet Hot American Summer, The Fall og The Americans. Du får med andre ord travlt i din juleferie!
Her får du en guide til de serier, du kan kaste dig over, når hele juleræset bliver for meget.
Her får du en guide til de serier, du kan kaste dig over, når hele juleræset bliver for meget.
Hvad skal man dog tage sig til, mens børnene leger med deres tusindvis af gaver? Man kunne selvfølgelig overveje at tale sammen og komme hinanden nær. Eller måske endda læse en bog. Men det lyder lidt som lektier, og det er vi trods alt blevet for gamle til. Hvad så? Ja, man kan jo sætte sig ned og få set en af de der serier, som folk bliver ved med at knævre om henne på arbejdet, men som man ikke har fået taget sig tid til.
 
Der er stadigvæk masser af letfordøjelige/-fordærvelige tv-serier, der ikke er ude på at udfordre enten seeren, formen eller bredden af en given genre. Det er på den store skala dem, der har langt de højeste seertal. Her taler vi om serier som 'The Big Bang Theory', 'The Mindy Project', 'Vikings', 'Brooklyn Nine-Nine', 'Law & Order: SVU', 'Nashville' og 'Grey's Anatomy'.
 
Der er som sådan ikke noget galt med de her serier, håndværket er fint og stærkt - de er bare ikke intellektuelt stimulerende. Deres historier er genkendelige og reaktionære i deres opbygning, flere af dem benytter sig af sæbeoperaens struktur med gentagelser i det uendelige, karakterer, der ikke udvikler sig og plots, der er intentionelt forudsigelige. Deres styrke ligger i bredden. Men landskabet har udviklet sig, og den er tid er forbi, hvor den slags er det eneste, der er at finde i kukkassen.
 
Det er ikke længere et stort problem, at en serie har en hovedkarakter, der er usympatisk – de skal bare være menneskeligt genkendelige. Ej heller er det et problem, hvis vi bliver udsat for plotudviklinger, vi ikke havde skyggen af chance for at forudsige – er det ikke sådan livet har det med at være? Og det er faktisk frustrerende for os, hvis en karakterer ikke udvikler sig – og netop her har serierne bevæget sig ind på et område, der før har været forbeholdt film.
 
Disse elementer blandet med selskabernes villighed til at lægge virkelig mange penge i produktionen af afsnit er blandt det, der har eleveret serierne op til det niveau, de har i dag. Der er på ingen måde usædvanligt, at et tv-serieafsnit koster 5-20 millioner dollars at lave.
 
Efter min mening er der ingen grund til at se ting, der er længere nede på skalaen end de virkelig gode; når nu udvalget er så stort, er ”over-middel” ganske enkelt ikke længere godt nok.
 
Her følger en liste over de bedste serier, som man kan give sig i kast med i juleferien. Jeg giver fra en til seks stjerner (Ingen får under fire, for den slags er der vel ingen grund til at anbefale), og det gør jeg udfra en ide om, hvor megen ”næring” man får af værket.
 
Whopper Cheese-menuen skal man have engang imellem, men det bedste er nu at få et måltid, der både fylder kroppen med næring og samtidig forfører smagsløgene.
 
Quarry 
HBO Nordic
Thriller
Hvis man synes, at 1970'er sydstats-americana lyder godt, så er Quarry et perfekt fit. Den tilsyneladende jaget-indefra (sådan karakteriserer jeg i hvert fald hans blik) Logan Marshall-Green spiller Quarry, der kommer mere eller mindre ødelagt hjem fra Vietnamkrigen til sin unge kone.
 
Livet og sindet gør det ikke nemt at være Quarry, og han kan ikke finde sig på plads i verden, men får så et tilbud fra underverdenen, som han først afslår, men sidenhen bliver tvunget ind i. Der er twists & turns, mest mord, lidt sex, en vidunderlig ond stemning og en smuk kærlighedshistorie mellem to mennesker, som krigen til stadighed forsøger at flå fra hinanden. Og så er der den i tilbageblik helt vidunderlige 70'er-stemning, hvor folk kunne have et kæmpe overskæg og alligevel se rasende cool ud. Og Logan Marshall-Green har jævnligt bar overkrop.
 
Trailer: Quarry.
Divorce 
HBO Nordic
Komedie
Sarah Jessica Parker og Thomas Haden Church spiller ægteparret Frances og Robert, der skal skilles. Og det er ikke så sørgeligt, som det lyder. Det er faktisk ret sjovt. Parker er som sædvanlig god som straight-woman over for den morsomme Church. Selve skilsmissen begynder fint og pænt, men ender hurtigt i et frygteligt rod, der i den grad udfordrer viljen til civil opførsel. Der er ikke så meget mere at sige om 'Divorce', end at den er underholdende at være vidne til. Den nødvendige mentale forpligtelse over for seriens tematik er ikke voldsom, men det skal den jo heller ikke altid være.
 
Trailer: Divorce.
 
Westworld
HBO Nordic
Suspense
 
'Westworld' er HBO's andet store, dyre flagskib ud over 'Game of Thrones'. Det er en stor metafor. Og der bliver talt i lignelser. Der bliver fortalt gåder. Folk leder efter en labyrint. Det hele er meget mystisk. Og det selvom serien på overfladen er en western med masser af vold og sex. Men det er også en fortælling om robotter, der måske er ved at blive så bevidste, at de kvalificerer sig til reelt medborgerskab af den omkringliggende virkelighed, frem for at blive holdt som underholdningsslaver i den fremtidige forlystelsespark.
 
En lang række karakterer gør sig også gældende i hele den misere, der er 'Westworld', men vores primære hovedperson hedder Dolores, hun er en af robotterne og bliver spillet af Evan Rachel Wood. Det er hendes rejse ud af den drøm, hun synes at befinde sig i, vi følger og føler for. Men andre robotters gryende bevidsthed er en stor del af hele konceptet. For lurer der et mytteri i horisonten, eller er menneskene virkelig de guder, de selv bilder sig ind? Anthony Hopkins, Ed Harris og Jeffrey Wright er blandt andet også at finde på rollelisten, samt vores egen Sidse Babett Knudsen.
 
Trailer: Westworld. Læs en mere udførlig anmeldelse af Westworld her.
 
Veep
HBO Nordic
Komedie
Selina Meyer er USA's vicepræsident. Hun bliver spillet af Julia Louis-Dreyfus, som mange nok kender som Elaine fra 'Seinfeld'. Hun er sjov. Meget, meget sjov. Serien har sammen med 'House of Cards' ry for at have den mest realistiske portrættering af virkeligheden på de politiske gange i D.C. Naturligvis ikke i form af realisme, men i form af hvor absurd og til tider komplet hjernedødt tingene har det med at fungere indenfor politik.
 
Vi følger Selina og de mange folk, hun konstant har omkring sig, i deres tilsyneladende konstant kriseramte dagligdag, hvor kampe skal kæmpes og for det meste tabes. Det er på mange måder 'The Office' på højeste politisk niveau.
 
Trailer: Veep.
 
Mr. Robot
HBO Nordic
Suspense
Rami Malek spiller Elliot, der lever et anonymt liv som hacker af ingenting vægtigt, indtil han en dag bliver kontaktet af en Mr. Robot, spillet af gode, gamle Christian Slater. Mr. Robot tilbyder Elliot at være med til at ændre verden ved at hacke det-store-onde-firma, og derved slette millioner af menneskers gæld.
 
Fotograferingen er atypisk og spændende, karaktertegningerne er mangefacetterede, og plottet bliver blandt andet drevet frem af det faktum, at vi, og Elliot, faktisk aldrig helt ved, hvad der er virkelighed, og hvad der er hallucination. Derudover er 'Mr. Robot' også en historie om, at selv gode gerninger efterlader uskyldige ofre i sit kølvand, og hvad det så gør ved vores ”helte”.
 
Trailer: Mr. Robot. 
 
Better Things
HBO Nordic
Komedie
Har man set Louis CK's 'Louie', og det bør man, så kender man godt Pamela Adlon. I 'Better Things' har hun endnu engang slået sig sammen med CK, og sammen har de skabt en slags kvindelig pendant til 'Louie'. 'Better Things' handler om Sam, spillet af Adlon, der er enlig mor og skuespiller i Los Angeles. Seriens omdrejningspunkt er Sams forhold til sine tre døtre, der rangerer fra lav til høj, og grundmelodien handler om, at man som forælder egentlig aldrig kan gøre noget helt perfekt. Tilsyneladende er det bedste, vi kan håbe på, at vi gør det lige akkurat godt nok. Og det er jo ikke kun tragisk, det er også ret sjovt.
 
Trailer: Better Things. 
 
The Night Of
HBO Nordic
Krimi
Synes tanken om en længerevarende serieforpligtelse uoverskuelig, kan man kaste sig over kriminalserien 'The Night Of'. Her er der kun tale om en enkelt sæson på otte afsnit; der kommer ikke flere. John Turturro og Riz Ahmed spiller de bærende roller, og sidstnævnte er så sandelig en herre at holde øje med.
 
Plottet er godt og stærkt og klassisk. En kvinde myrdes, en mand (Ahmed) mistænkes, men er det nu også ham, der er den skyldige? Den udbrændte advokat (Turturro) skal forsvare ham, men er oppe mod et system, der hellere vil lukke sager end fange de faktisk skyldige. Et menneske destrueres af systemet, mens et andet finder en ny vej ind i sig selv. Det er både smukt og brutalt.
 
Trailer: The Night Of. 
 
Stranger Things 
Netflix
Fantasy
 
Er man barn af 80'erne – savner man kassettebånd og walkietalkier og 80'er-film? – og/eller har man børn i alderen 12-15 år, og har man ikke fået set 'Stranger Things' endnu, så er det bare med at komme i gang. Mere behøver jeg sådan set ikke sige, men det gør jeg så alligevel. Vi følger tre drenge, der leder efter en fjerde, der er blevet taget til fange af et monster. Drengene møder en pige, som har telekinetiske evner ud over det sædvanlige – hun hjælper dem, mens de hjælper hende. Ja, 80'er-stemningen er sat.
 
Det er ikke kun en virkelig god historie, den er også fortalt med en sjælden kærlighed til både sit emne og sin periode. Jeg lover højt og helligt, at man vil blive underholdt og rørt i en grad, man sjældent bliver, for her er der ingen kynisme eller moderne weltschmerz. Her oplever vi tingene fra barnets optik – med al den forundring og eventyrlyst, der heraf følger. Winona Ryder og David Harbour bærer de voksne karakterer til UG med kryds og slange – eller til et 13-tal med pil opad, som man kaldte det dengang.
 
Trailer: Stranger Things. Læs en mere udførlig anmeldelse af Stranger Things her.
 
Black Mirror 
Netflix
Sci-fi
Serien er ikke en fortsættende sådan, derimod er hvert afsnit et lukket kapitel i sig selv, så man kan sagtens læse de små resuméer og vælge det, man synes lyder mest dragende. Konceptet som sådan er sci-fi, men det er egentlig ikke det, der er fikspunktet. Derimod er historierne små lignelser om vores samtid og -fund, og hvad der mon sker, hvis denne eller hin udvikling bare får lov til at fortsætte uhindret ud i en fjern fremtid.
 
Hvis man for eksempel er af den skole, der mener at såkaldt ”reality”-tv ikke er harmløst, og man egentlig frygter, hvad den umiddelbart tilgrundliggende indskrænkethed indeholdt i fænomenet kan føre til, så har skaberne af 'Black Mirror' et (dystopisk) afsnit om det. Det er interessant fortalt, og denne type fortælleteknik er ikke en, man ser så tit. Serien er engelsk og fyldt med en perlerække af dygtige skuespillere, som vi alle har set før, de fleste af hvilke vi ikke kan huske navnene på – hvorfor der ikke er nogen speciel grund til at nævne dem her. Men godt, det er det.
 
Trailer: Black Mirror. 
 
Rectify
Netflix
Drama (med meget stort D)
Kan man godt lide sin underholdning alvorlig, som i virkelig, virkelig alvorlig, så er den svært oversete 'Rectify' lige noget. Aden Young spiller Daniel Holden, som har siddet på dødsgangen i 19 år for en forbrydelse, han ikke har begået. Han kommer tilbage til sin fødeby, til sit gerningssted og skal nu finde sig til rette i en verden, der mestendels ikke rigtig køber hans frifindelse. Han bliver mødt med mistænksomhed fra både venner og familie og politi. Og gamle fjender, der hellere så ham død og begravet, giver sig kast med at forpeste hans tilværelse.
 
Serien handler ikke kun om menneskelig rummelighed eller mangel på samme, men også om, hvad man gør ved et menneske at låse det inde i 19 år. For Holdens personlighed er ikke den uskyldiges, men derimod den skyldiges, der ikke ved, hvad han har gjort; hvis man i årtier får at vide, at man er skyldig, tror man så til sidst ikke på det? Havde Ingmar Bergman været sydstatsmand, er 'Rectify' et godt bud på noget, han kunne have skabt.
 
Trailer: Rectify.
 
Wet Hot American Summer: First Day of Camp 
Netflix
Komedie
Heeeelt ovre i den anden ende af skalaen har vi David Wains virkelig åndssvage, men virkelig sjove serie om folkene på en amerikansk sommerlejr for børn. De granvoksne skuespillere spiller lejrledere på 19-21 år med dumme parykker, midaldrende mandevomme og hele moletjavsen. Alle otte afsnit udspiller sig hen over det første døgn, og, nej, det giver ingen mening, men kender man David Wain ('They came together', 'Wanderlust', 'Role Models'), så er det lige meget, for ideen er at bryde så mange regler som muligt og på ingen måde kommentere, at man gør det. Sådan er det bare! Lev med det! Og det er både morsomt og dumt.
 
Men hvem elsker for eksempel ikke Paul Rudd, Bradley Cooper, Amy Poehler, Elizabeth Banks eller Molly Shannon, som alle er at finde på rollelisten; man er med andre ord  virkelig i godt selskab, hvis man vælger at se det her.
 
Trailer: Wet Hot American Summer: First Day of Camp. 
 
The Fall
Netflix
Krimi
The Fall foregår i Belfast og beskæftiger sig, som der så smukt står på IMDB, med ”to jægere, den ene kold, målrettet og effektiv, den anden en atletisk mand med kone og børn. Den ene er seriemorder, den anden er kriminalbetjent.” Vi har at gøre med Gillian Anderson og Jamie Dornan – sidstnævnte nok mest kendt som Christian Grey i 'Fifty Shades'-franchisen.
 
Serien bevæger sig i den klassisk britiske krimis territorium, men med kvindefrigørelse som undertone. Andersons Stella Gibson har en evne til at sige sandheden om mandens væsen, så jeg personligt sad og både våndede mig af smerte og samtidig lo højt af det befriende ved den smukke veritas. Mænd ér altså nogle svin.
 
Plottet er, som det bør: En mand render rundt og myrder kvinder til højre og venstre, en kvinde skal fange ham. Det er spændende og godt skruet sammen. Og Stella Gibson er en fascinerende hovedperson, idet hun ikke giver ved dørene, når det kommer til sympatiske træk, til gengæld får vi her en sjældent set stærk kvinderolle – og det er jo ikke så dumt endda.
 
Trailer: The Fall.
 
The Americans
Netflix
Thriller
Hemmelige agenter, koldkrig, Reagan, Bresjnev, hemmelige koder, likvideringer. Det lyder meget godt, ikke? Keri Russel og Matthew Rhys spiller et par russiske spioner, der blev plantet i USA for flere år tilbage. Deres ægteskab blev arrangeret af KGB, og nu har de både børn og driver en mindre virksomhed, mens de ved siden af stjæler statshemmeligheder og likviderer folk for moderlandet. For at det ikke skal være løgn flytter en FBI-agent ind ovre på den anden side af den lille villavej, hvilket gør deres hemmelige arbejde en del mere risikabelt.
 
Men hvordan kan man opretholde en relation til sin mand eller kone, hvis man også skal holde kilder til ilden ved regelmæssig at forføre dem, måske endda gifte sig med dem? Og hvis man opholder sig i et frit samfund, som fjende af Vesten, hvor lang tid går der så, før det frie begynder at friste? Det er nogle af de ting 'The Americans' handler om, når den altså ikke underholder med sine knaldgode historier om skæg og blå briller.
 
Trailer: The Americans.
 
I øvrigt:
 
Jeg anbefaler, at man ikke ”binger”, men derimod nøjes med at se to, højst tre afsnit ad gangen, for ellers går alt det store arbejde, som disse tusindvis af mennesker, der har arbejdet hårdt på serierne, har lagt i alle de små og store og fantastiske detaljer ganske enkelt til spilde. Og det er på sæt og vis helligbrøde – hvilket vi jo ikke begår i denne så hellige ferie. Vel?
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også