Nyhedsjournalistik, der går imod nyhedsstrømmen
Specialet undersøger arbejdsmetoderne og rationalerne i langsommere nyhedsjournalistik.
Dogmet i nyhedsindustrien har i årtier knyttet sig til at være hurtigst og producere mest. Det har givet masser af live-opdateringer til borgerne. Men det har også ført til uoverskuelige informationsmængder og troværdighedstab i journalistikken.
Hvis nyhedsindustrien derfor vil genvinde troværdighed, gentænke redaktionelle linjer og i sidste ende tjene flere penge, er det derfor vigtigere end nogensinde før at tilgå nyhedsstoffet anderledes. Det kan bl.a. gøres ved at sætte tempoet ned.
Specialet undersøger derfor perspektiverne for slow journalism – et 10 år gammelt akademisk begreb, der er forskningsmæssigt underbelyst i Danmark og i udlandet. Jeg spørger, hvordan og hvorfor et publicistisk medie producerer langsommere nyhedsjournalistik ud fra en kvalitativ og komparativ case-tilgang.
Specialet er højaktuel journalistik- og medieforskning i en tid, hvor gamle nichemedier (Information, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen) såvel som nye nichemedier (Zetland, Føljeton, De Correspondent, Korrespondenterne m.fl.) prøver at redefinere tilgangen til nyhedsstoffet. Her søger historierne at 'forstå klimaet frem for den aktuelle vejrsituation'. Specialet viser, hvordan den øvelse helt konkret kan gøres.
Dertil slår specialet fast, at slow journalism er en journalistisk arbejdsmetode, en redaktionel linje og en virksomhedsøkonomisk strategi. At betragte slow journalism som en afart af featurejournalistik fx er en for overfladisk tolkning. Specialet diskuterer også, hvorfor andre medier kan have svært ved at indoptage en langsommere produktionstilgang.
Resultaterne får os til at reflektere over fordelene ved langsommere nyhedsjournalistik. Men specialet tvinger os også til at spørge, hvilken rolle vi forventer, at nyhedsmedierne skal have i vores demokrati, og hvad nyheder og aktualitetsstof egentlig er. Sidste forhold er i øvrigt genstand for en større medieundersøgelse af Slots- og Kulturstyrelsen med færdige resultater i midten af 2019.
Specialet er skrevet af Kristoffer Dahl Sørensen ved Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Specialet er vurderet til karakteren 12.
