Folkemødet for voksne

Nyklassikeren i dansk politik er den årlige sommerudflugt til Allinge på Bornholm for hele det brede lag i ”Engagementsdanmark”. Det er festen for alle dem, der ikke bare kan passe sig selv, men absolut hele tiden skal involvere sig, og som gerne bruger fire lange dage på at tilkæmpe sig opmærksomheden fra beslutningstagere, presse, alle mulige interessenter og ikke mindst ”folket”
Folkemødet er festen for de engagerede voksne. Foto: Polfoto.
Folkemødet er festen for de engagerede voksne. Foto: Polfoto.
I Folkemøde-sammenhæng er folket de alment politisk interesserede mennesker, fortrinsvis voksne i gråhjelmssegmentet, der på forhånd har læst vejrmeldingen og derfor altid er bevæbnet med fleece-trøjer og tæpper for alle tilfældes skyld (og vurderet på de seneste vejrudsigter så skal paraplyen og regnslaget i al fald med i kufferten i år).
 
Folket på Folkemødet er således IKKE de aktive bloggere på Ekstra Bladets nationen og hele ”bodegasegmentet i netundertrøjer” fra Morten Ingemanns striber i Ekstra Bladet, som Ekstra Bladet og BT i de første år så forudsigeligt og gerne fremstiller som de sande repræsentanter for det ”ægte” folk.
 
"Ægte" folk som Polly og Ester fra Morten Ingemanns striber i Ekstra Bladet bliver nok svære at få øje på på Folkemødet, trods de omkring 100.000 deltagere.
 
Men selv Ekstra Bladet med det professionelle brokkehoved, chefredaktør Poul Madsen, i spidsen har droppet de kedsommelige evindelige tirader om politiker-klassens ”pamperudflugt” med efterfølgende ”bilagsregn over København” og sadlede således helt om sidste år, hvor man for første gang medvirkede med egen scene. I år regner man med i alt 100.000 deltagere over fire dage, så det bliver sværere og sværere at hævde, at ingen ”almindelige” mennesker er til at få øje på i Allinge.
 
 
Det er også en anden behagelig forskel på Folkemødet og andre store ”folkelige” sammenkomster som byfester og musikfestivaler. Det er det totale fravær af brølende, kanonfulde mennesker. Omvendt kan det dog være lige lovligt kedeligt, når vagtpersonale stopper ethvert optræk til voksne menneskers fest og morskab allerede kl. 2.
 
Ordentlig tone til Djøfstortion
Man må nok medgive de oprindelige kritikere, at Folkemødet de allerførste år havde karakter af en hyggelig lejrskole, hvor den udskældte DJØF-klasse af politikere, organisationsfolk og embedsmænd var meget synlig, hvorfor nogle morsomt fandt på at kalde arrangementet for ”Djøfstortion” som parafrase på det københavnske musik-, druk- og navnlig tis-fænomen.
 
DJØF-klassen fylder stadig pænt rundt omkring i debatteltene, og de er mange, især fordi de rent faktisk leverer den VIDEN, som alle fornuftige diskussioner med et egentligt fagligt indhold har brug for, således at voksne, interesserede mennesker har lyst til at bruge en halv time af deres sparsomme tid på det. Så ingen DJØF-bashing her! DJØF rules!
 
DJØF rules! DJØF-klassen fylder Folkemødet med debat, viden og diskussioner. Foto: Polfoto/Flindt Pedersen Rasmus.
 
Et typisk folkemøde-arrangement er egentlig et godt billede på, hvorfor vores demokrati fungerer ret godt (altså uden for TV-kameraernes vinkler og langt fra valgkampene). Paneldeltagerne repræsenterer alle enten viden og/eller politiske eller økonomiske interesser. Diskussionen handler næsten altid grundlæggende om at mødes om en præmis, hvor man anerkender et problem, og så byder man i øvrigt ind med konstruktive løsningsforslag helt uden råben eller skrigen og med en naturlig respekt for alle, hvor man måske driller hinanden lidt, men aldrig er i nærheden af at nedgøre hinanden.
 
Det er stemningen slet ikke til. Det, der foregår, er derfor alt andet end det, man for eksempel oplever i ” Debatten” med Clement i TV. Tempoet er langsommere, sagligheden er i top, atmosfæren er langt behageligere, og humøret både blandt tilhørere og paneldeltagere er meget meget højere.
 
På Folkemødet er stemningen lige så afslappet som Lars Løkke, når han går gennem gaderne i Allinge. Foto: Polfoto/ Flindt Pedersen Rasmus.
 
Politikernes slutspurt
Folkemødet er også et arrangement, der afslutter den politiske sæson, og det har præget mødet hvert år, hvad enten der var kinesisk præsidentbesøg, skatteforhandlinger eller folketingsvalg.  Især det sidste testede folkemødets relevans forrige år, hvor mange af politikerne udeblev eller skar deres medvirken ned til det minimale.
 
Det gjorde det i udgangspunktet svært for mange debatarrangementer med politisk indhold at hænge sammen. Men hvor MF’ere meldte afbud på stribe til Bornholm for i stedet at føre valgkamp på gågaderne i de jyske provinsbyer, så trådte kommunalrødder i stedet til, og så gik det hele alligevel.
 
Det var også sidste år, at Folkemødet røg ind i en mindre shitstorm og mediehype omkring den kontroversielle, hollandske politiker Geert Wilders, der lagde vejen forbi Allinge, inviteret af Trykkefrihedsselskabet.  Der gik så helt selvsving i sagen i et par dage i pressen, og undervejs erklærede Moonjam-frontmanden Morten Kærså en ”boykot” af arrangementet, til trods for at hans orkester slet ingen engagementer havde på folkemødet. Et stilstudie i gratis reklame, hvis man altså er skamløst fræk.
 
Geert Wilders, selvproklameret "forsvarer for ytringsfrihed" og islamkritiker, besøgte sidste år Folkemødet, hvilket skabte stort røre i pressen. Foto: Polfoto/Olesen Peter Hove.
 
Dertil kom en række andre bagsæde-politikere, som nu mente, at Folkemødet tog parti for den række af obskure politikere fra udlandet, som de fleste helst så i stedet var taget hen, hvor peberet gror. Det gjorde Folkemødet dog ikke. Hverken ledelsen eller mødets deltagere. De første anerkendte præmissen om, at de ikke kunne være smagsdommere, hvis mødet overholdt alle regler og rammer.
 
Folkemødets deltagere stemte med fødderne og gik til de ca. 200 andre alternative møder, mens Wilders holdt legestue med pressen på den lokale skole et stykke fra Folkemødets epicenter på pladsen, hvor talerne holdes. Dertil henlagde politiet mødet, fordi sikkerhedsforanstaltningerne på mødet blev markant opprioriteret på grund af terrorfrygt, og i en periode så man i det normalt så lille og søvnige Allinge maskinpistolbevæbnede vagter og betonvejspærringer. Alt dette overlevede Folkemødet helt uden problemer.
 
I år er det så de russiske frihedsaktivister ”Pussy Riot”, der forsøger at rende med opmærksomheden på mødet, mens den amerikanske udenrigsminister John Kerrys besøg i København nok også er tophistorien fredag. Det skal nok blive godt. Selv Putins luftstyrker får ikke lov til at gentage deres fingerede angreb på Folkemødet. Det sørger NATOs luftforsvar for, og sidste år blev alle beroligede af de B-52 bombefly, der pludselig overfløj Allinge.
 
Kan frihedsaktivisterne "Pussy Riot" skabe lige så megen røre og opmærksomhed, når de i år besøger Bornholm under Folkemødet? Foto: Polfoto/Jim Ross.
 
Himmerige ved Allinge havn
Byen selv har undergået en meget positiv forandring. Fra at være en totalt overset perle i Udkantsdanmark, så ved alle danskere pludselig nu, hvor byen ligger, og efterhånden har mange folkemødedeltagere udviklet deres eget forhold til byen, restauranterne, beværtningerne mv. Det er også tydeligt at se, at hele byens kerne fremstår stadigt mere nyrenoveret og friskere for hvert år, der går.
 
Mest markant ses dette ”kvartersløft” med avisen Altingets investering i den fuldstændigt faldefærdige ruin Grønbechs Hotel, som nu efter en total gennemrenovering er blevet et smukt pejlemærke under Folkemødet som hotel og kursussted, hvor det førhen var noget man med lukkede øjne hastede forbi på vejen fra havnen til Gæstgiveren.
 
Grønbechs Hotel er igen blevet en perle på Bornsholms landkort efter Altinget købte hotellet i 2014 og renoverede de gamle bygninger.
 
Der, hvor man måske kunne savne ”gamle dage” er, at intimiteten, som man kunne opleve i de første år. er gået lidt fløjten. I de første år var der rigelig tid til - for sådan en som mig, der hænger ud i nærheden af organisationerne, partierne og medierne - at drikke øl og smalltalke med netværket mellem arrangementerne. Det er der ikke nu, hvor alle enten er på arbejde eller skal på arbejde. Kun om aftenen har man fri til at slå gækken løs.
 
I gamle dage var der også god plads på Gæstgiveren, hvor Politiken fortsat holder hof, og ved ølhanerne hos partiernes og bureauernes åbne receptionsfester, hvor politikere og pressefolk mfl. kunne mingle. Det kan de ikke på samme måde længere. For mange flere end før vil være med til festen om aftenen, og selv om stedets kapacitet er blevet udvidet betydeligt, er det om aftenen hverken til at komme frem eller tilbage, og man skal nu vente halve timer i ølkøen, som hvis man var til en eller anden byfest.
 
Og pølser og øl kan jo være nok så hyggeligt, men det er nok de færreste CEOs, partiformænd, ministre eller chefredaktører, som gider det i længden. Og så opstår der naturligt nok alternativer til det rundt omkring med små private middagsselskaber bla. på restaurant Kadeau eller Stammershalle Badehotel ved Gudhjem mv.
 
Folkefest for de højrøvede
Inden for de senere år har man desuden set en kraftig stigning i receptionsfester, hvor man kun kan komme med på invitation. Hvis man som bureau eller organisation bruger mange penge på det i sit marketingsbudget, så vil man nok helst sikre sig, at gæsterne ikke fortrinsvis er højskoleelever, men at kunderne eller medlemmerne får mulighed for at hilse på nogle hotshots fra beslutningstager-Danmark, dvs. fra den politiske verden, eller i det mindste nogle talende hoveder, som de kan huske, at de har set i TV.
 
Så mixet af gæster er blevet vigtigt. Det er formentlig derfor, at et ”talende hoved” som mig har mailboksen fuld af invitationer, hvor jeg naturligvis vil vælge dem til, hvor der er en god chance for at møde mange af de folk fra min branche, som man i forvejen kender og har lyst til at møde. Det er sikkert vældig højrøvet at skrive det, men jeg er nok ikke den eneste, der har det sådan.
 
Stemningsbillede fra festen hos Egmont til Folkemødet 2015.
 
Som professionel må man prioritere sin tid. Det har for eksempel Landbrug & Fødevarer for længst set, hvorfor de lørdag har inviteret alle mediefolk til en ”meet and greet” med organisationens administrerende direktør Karen Hækkerup, og hvor en mesterkok disker op med lækkerier fra erhvervets producenter.
 
Og hvad så?
Selvfølgelig handler Folkemødet (heller ikke for mig) bare om, hvem der står på receptionslisterne eller hvor de fede private fester er. (Der er for eksempel et privat mediekendis/spinatfugle-grillarrangement torsdag i et lejet hus, som jeg skal deltage i). Folket skal underholdes, og for at tage presset lidt af Gæstgiveren, så har Folkemødets arrangører opprioriteret, at der sker meget mere ”kultur” på den store scene om aftenen, hvor alle talerne bliver holdt om dagen.
 
Folkemødets ledelse har fra begyndelsen haft meget fokus på at give de små og mindre NGO'er taletid og opmærksomhed. Det sidste har det dog knebet med. Hvor de store organisationer her i År Seks efterhånden har udviklet deres meget professionelle koncepter, så har de mindre organisationer slet ikke ressourcer til det samme setup. Man har også indset, at man drukner i alle mulige andre tilbud fra det stadigt voksende Folkemøde. Dertil kommer at de små ligger i udkanten eller langt fra Folkemødets to-tre centre som er Folkemødepladsen, området omkring Allinge Røgeri og havnen.
 
Det er nok ikke mange journalister, der kommer ud at vende omkring Kæmpestranden eller Kirkepladsen. Men i år skal det være anderledes, har man bestemt. Folkemødet har forsøgt at bede de små og mellemstore om at gå sammen om flere fælles arrangementer, der vil højne både kvalitet og opmærksomhed. Og til formålet leverer Folkemødet platformen eller scenen ”Civiltinget”, hvor der endda stilles en gratis moderator til rådighed. Det er en både spændende og helt oplagt idé.
 
Og henset til at flertallet af Folkemødets deltagere ikke alle er vårharer mere, og derfor engang imellem har brug for at sidde ned efter at have stået op og lyttet i alle debatteltene, så har Folkemødets ledelse i år lavet nogle ”lounges”, så flere får mulighed for at hvile benene.
Eftersom Folkemødets deltagere fortrinsvis består af voksne i gråhjelmssegmentet, er ideen med nogle "lounges" ikke helt ad vejen. Så kan de trætte ben hvile lidt efter at have vandret Bornholm tynd og stået stille i timevis i de adskillige debattelte. Foto: Polfoto.
 
Man kan derfor ikke beskylde Folkemødet for ikke at udvikle sig. Fortrinsvist til det bedre. Endelig har politikerne på Bornholm indset, at de frem over skal lade flere professionelle komme til for at udvikle arrangementet og så overlade det til en fond at opkræve nogle flere indtægter til det formål. Det skal nok blive godt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også