Interview med Anna Rørbæk
Rørbæk rykker

Skrevet af
Anna Rørbæk stopper ved udgangen af året hos Geelmuyden Kiese for i stedet at starte som chef for kommunikation og public affairs hos Børnefonden. Hun er fan af Søren Pind som kommunikatør, og så lærte hun mere om kommunikation på tre uger på Christiansborg end på hele sin studietid.
1. Hvad er udfordringerne i dit nye job som kommunikations- og public affairs chef hos Børnefonden?
Først og fremmest skal vi fortsætte arbejdet med at få sponsorer, så flere børn og unge får muligheden for at få et godt liv i de lande, hvor Børnefonden arbejder. Og det er måske mere vigtigt end nogensinde før. Vi ser lige nu store migrantstrømme søge mod Europa, og en del af løsningen er jo netop at sikre, at børn og unge kan se en fremtid for sig i deres hjemland. Og set i det lys kommer samarbejdet med erhvervsliv og politikere til at være endnu vigtigere for Børnefonden i de kommende år.

2. Hvad brænder du især for inden for kommunikation?
Jeg brænder især for strategisk kommunikation. Og hvad betyder det så? Det betyder bl.a., at man knytter kommunikation tæt til sin forretningsstrategi, altid definerer et mål for sin kommunikation og nøje gør sig overvejelser om hvilke målgrupper, man kommunikerer til og på hvilke platforme.

3. Hvad er svært for kommunikationsfolk?
Tal er ofte svært for kommunikationsfolk. Og det er en skam, for det betyder også, at kommunikationsfolk generelt er for dårlige til at måle og evaluere effekten af vores kommunikation.

4. Hvad ser du som den røde tråd i din karriere?
Politisk kommunikation er den røde tråd i min karriere. Jeg red med på den første bølge af folk, der blev uddannet inden for politisk kommunikation. Det var da Michael Kristiansen var i statsministeriet med Anders Fogh Rasmussen og var ved at blive kult. Jeg skrev opgave og speciale om politisk kommunikation på universitetet, fik studiejob på Christiansborg og Deadline på DR2, arbejdede med politisk kommunikation på bureau, kom til pressetjenesten hos Det Radikale Venstre, underviste i politisk kommunikation på universitetet og har de sidste år arbejdet med politisk kommunikation hos Geelmuyden Kiese.

5. Hvad er det mest spændende du har arbejdet med?
Det er uden tvivl valgkampene, mens jeg var hos Det Radikale Venstre på Christiansborg. Første gang i 2007, hvor Margrethe Vestager lige havde overtaget magten i partiet. Det var noget af en rutchebanetur, og jeg lærte mere om kommunikation de tre uger, end jeg gjorde på hele mit studium – uden i øvrigt at nedgøre studietiden.

6. Hvordan ser du udviklingen I kommunikationsfaget, og hvilke tendenser er især markante?
Jeg tror nok, jeg synes, at der er lidt for mange af os. Det er som om, at man kan blive uddannet inden for kommunikation alle steder efterhånden, og det udvander lidt faget. Der kunne godt blive strammet lidt op. Af tendenser må jeg bare sige, at man ikke kommer uden om det digitale længere. En kommunikationsindsats er snart ikke længere en kommunikationsindsats, hvis den ikke udspringer i det digitale.

7. Hvem gør det godt kommunikationsmæssigt?
Det er der mange, der gør. Helt grundlæggende, så er kommunikation mange steder blevet meget mere professionelt, og det skinner tydeligt igennem. Skal jeg fremhæve nogen, så synes jeg, at Søren Pind er en superdygtig kommunikatør. Han håndterer vanskelige sager – f.eks. den såkaldte flygtningekrise, hvor han kommunikerer med hoved, hænder og hjerte, så man kan mærke ham som minister i en meget vanskelig sag.

8. Har du et godt råd til andre kommunikationsfolk, fx dem der starter I branchen nu?
Mit råd retter sig netop mod sociale medier og det digitale. De unge, der starter i branchen nu, kan indhente de gamle, garvede kommunikationsfolk netop ved at stå stærkere på digital medieforståelse.

9. Nævn en aktuel kommunikationssag i medierne som optager dig og hvorfor
Sagen omkring Carl Holst optager mig. Den er trist både for Carl Holst som person og for det politiske Danmark. Der var så mange kommunikative fejlhåndteringer undervejs, at det gjorde ondt, og så viste journalisterne sig på godt og ondt fra deres kritiske side. Med godt mener jeg, at de på fineste vis fungerede som vaghund, og med ondt mener jeg, at de godt kunne udøve en højere grad af selvkritik, når de bliver tændt af disse personsager.
 
10. Hvad er forskellen på at arbejde som kommunikationsansvarlig i det private og det offentlige erhvervsliv?
Der er ofte større fokus på profit i det private. Hvis en CEO skal tage stilling til en kommunikationsstrategi, så spørger han eller hun typisk, hvad det gør for bundlinjen. Sådan er det ikke altid i det offentlige.
 
--

CV
  • Rådgiver hos Geelmuyden Kiese
  • Kommunikationschef hos Roskilde Katedralskole
  • Kampagneansvarlig, pressechef og pressemedarbejder for Radikale Venstre
  • PR-konsulent hos henholdsvis Morsing PR og Rostra Kommunikation.
 
 

Relaterede artikler

På hverdagssafari med k-cheferne - Hvad laver man, hvis man er kommunikationschef hos Tivoli, Grundfos, Glyptoteket, Topdanmark, TV 2, Kunstakademiet, Ball...
K-chefen: Død eller levende? - Enten risikerer k-chefen at forsvinde, fordi hun bliver overflødig og ligegyldig for forretningen - eller også får hun m...
Haves: Regering. Søges: K-chef - Træder man ind i en stor dansk virksomhed og smutter forbi kommunikationsafdelingen, møder man et hav af folk, der håndt...
Ex-rådgiver for Corydon: Stor fan af DSB's kommunikation - De seneste fire år har Sten Kristensen været rådgiver for Bjarne Corydon. Før det var han pressechef for Socialdemokrate...

Giv din stemme

11 stemmer
3,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Praktikant

Frist: 15. december

Digital redaktør (barselsvikariat)

Frist: 20. november kl. 12.00

Tekstforfatter

Frist: 1. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.