Hygge som nyt internationalt plusord
Kan hygge rebrande Danmark?

Hyggen har længe været et internationalt samtaleemne, men efter udgivelsen af ni engelsksprogede bøger om emnet og en longread i The Guardian er interessen eksploderet.

Danmark har de seneste måneder befundet sig i en international mediestorm, der blot bliver stærkere dag for dag. Den er ikke af den slags, der leder til opløb foran ambassader, afbrænding af flag og diplomatisk brandslukning. Men den er dog af en art, de fleste af os kan leve med og endda være glade for: Den handler om hygge. Antropolog Jeppe Trolle Linnet fortæller.
Hygge er på verdens læber, på livsstilsmagasinernes forsider og skrevet ind i planerne for jule-markedsføring hos alverdens reklamebureauer, hvis de ellers har den kulturelle radar slået til. ”It´s gone crazy over here” sagde en britisk journalist, jeg havde i røret for et par dage siden.
 
Hun beskrev, hvordan stormagasiner havde grebet julehygge-temaet, men også hvordan den almindelige brite havde taget ordet til sig i beskrivelsen af det hjemlige og af hverdagens behagelige, sociale øjeblikke. Den globale hyggebølge leder ikke til destruktion, men produktion: af hygge-stylet boligindretning, snacks, stearinlys, sweatre (that Sarah Lund look!) - men måske først og fremmest af kulturel mening. En lavine af blog-indlæg og tweets fra almindelige mennesker om, hvordan dansk hygge beriger deres hverdag.
 
VisitDenmark har sat svenske Anna til at undersøge det danske-hyggebegreb.
 
Men også af medieprodukter i avisernes kultursektioner med fokus på den nyopdagede og stærkt tillokkende livsstils-filosofi og -æstetik, som danskerne åbenbart praktiserer. Og som med et par enkle leveregler (sluk mobilen, tænd et stearinlys, giv andre dit ikke-dømmende nærvær, og så bare chill) lover en genvej til det gode liv, uden at være helt så krævende som Feng Shui eller lignende eksotiske koncepter for balanceret væren.
 
Hele virakken baserer sig på, at der i efteråret 2016 er blevet publiceret hele ni engelsksprogede bøger om hygge. Jeg er selv blevet interviewet til en del af bøgerne og de artikler og radioshows, der har fulgt op på dem. Jeg er antropolog, har forsket i hygge til min ph.d, og publicerede i 2011 den første internationale, videnskabelige artikel om emnet.
 
Bøger om hygge, der er udkommet i efteråret 2016.
 
Når journalisterne ringer fra New Zealand, Chile, Tyskland og UK, stiller de det første spørgsmål i et tonefald, der ofte lyder lidt udmattet. Som hos et menneske, der har søgt, men givet op: De håbede at finde et fænomen lige så eksotisk og velafgrænset som en tyrefægtning og et begreb med en eksakt betydning, der ikke overlapper med andre begrebers.
 
Flere nye bøger om det magiske 'hygge'.
 
Men de måtte indse, at hyggen åbenbart er mange ting og minder en del om det, de selv kender hjemmefra. ”So what is it?” beder stemmen i røret.
 
Jeg svarer, at hyggen er: Oplevelsen, i en specifik situation, af nogle sociale og fysiske rammer, der skaber en behagelig atmosfære. En atmosfære, der ansporer én til at være tilstede, her og nu, på en spontan og tvangsfri måde, som den man er. Som er karakteriseret ved at være genkendelig og hverdags-agtig. Og samtidig et frirum fra andre sammenhænge, for eksempel jobbet, der er mere udfordrende. Fordi de socialt set er mere formelle, styrede og hierarkiske, eller på det sanselige plan mere anstrengende og upersonlige (angående sidstnævnte, læs den franske antropolog Marc Augés bog om ”non-places”, hvis du er til arkitektur).
 
Typisk lyder næste spørgsmål ”but how is this uniquely Danish?” For journalisten synes ikke, at det lyder fuldstændig ukendt og anderledes, sammenlignet med hans eller hendes egen hverdag. Svaret på dét spørgsmål kan lede til en lang, antropologisk udredning.
 
Men det unikke handler kort sagt om den kulturelle synergi mellem en række forhold, der alle er analoge til hyggen: at Danmark er et lille land, der har lært at sætte sin lidenhed på en piedestal, at vi værdsætter lighed og har opbygget en stor, trygheds- og hjemme-orienteret middelklasse, at klimaet ansporer en stærk oplevelse af forskellen mellem inde og ude og lys og mørke.
 
Hyggen som social situation. Billede fra The Next Door Café i København.
 
At hyggen således er blevet vores centrale kulturelle ideal for, hvordan mennesker bør begå sig over for hinanden. Og at vi derfor siger ”hygge” rigtig meget, når vi taler om menneskeligt samvær, hilser hinanden, lover at mødes igen etc.
 
Det svært oversættelige hyggebegreb
Det, jeg som regel ikke får kommunikeret i det korte interview, er de kulturelle nuancer, der gør, at danskernes oplevelse af hygge ikke så let kan oversættes. 
 
Vores ambivalens over for det småborgerlige, klaustrofobisk indadvendte og stillestående i hyggen. At besværgelsen ”nu skal vi hygge os” kan dække over én persons ønske om at fjerne al kant og uforudsigelighed fra interaktionen og foregriber mange timers dræbende kedsomhed.
 
At ”nogen hygger sig” også kan betyde, at de ligger og har sex, og at ”det var hyggeligt” kan være en fornærmelse og en nedvurdering. Af knaldet, festen eller i det hele taget enhver menneskelig handling, hvor den tilstræbte intensitet ikke blev opnået. 
 
Hygge på dåse. 
 
Alle disse sociale kampe og corny, slang-agtige medbetydninger rumsterer et sted i danskerens bevidsthed, når ordet hygge optræder. Men ikke i englænderens.
 
Hyggen som rebrander?
Hvordan skal man som dansker, som medlem af den oprindelige stamme hvad hygge angår, have det med den pludselige, globale interesse for emnet? Danskerne hyldes for deres evne til work-life balance, til at trække stikket ud. Nogle gange på meget kuriøse måder, som når Times of India begejstret omtaler den dag i løbet af ugen, hvor en dansker spiser præcis, hvad han eller hun har lyst til.
 
Efter sådanne omtaler har noget måske ændret sig for danskerne, når de fremover møder verden. Når du næste gang rejser afsted for at dandere den på verdens strande, løjper eller boulevarder, så er sandsynligheden fra nu af langt større for, at du møder genkendelse i en fremmeds blik, hvis du trækker hyggekortet.
 
Billede fra restaurant Noma.
 
Måske sætter de endda selv ord på den gode stemning (”This is hoogah! Right?”) og regner med, at du som dansker vil kunne fremtrylle en varm social vibration under alle tænkelige forhold (Show me the hoogah!”). Verden har i hvert fald taget begrebet til sig, og overalt er en alliance af lokale kulturjournalister og livsstils-coaches nu i fuld gang med at oversætte den danske hygge til forestillinger, der passer hjemmepublikummet på deres bane. Hygge og barbecue, hygge efter Brexit.
 
Man kan jo simpelthen tage hyldesten for pålydende og føle sig stolt. Man kan også være tilfreds på et mere strategisk plan – det her kan kun være godt for turismen eller salget af ydelser inden for områder som arkitektur og velfærd. 
 
Men man kan også blive lidt kynisk ved synet af, hvordan de globale markedskræfter pludselig løfter en facet af hverdagen ud af sin kontekst, fjerner dens nuancer og markedsfører den som quick fix for et moderne liv med overdrevent præstationspres. Især når man ser, hvordan resultatet bliver en hygge, der er ekstremt hjemme-orienteret og ”te med veninderne”-agtigt kvindelig, for ikke at sige moderlig i en meget gammeldags forstand.
 
Hygge som inklusionsstrategi
Dog vil jeg sige, at hyggen faktisk har et større potentiale, og ja sgu, verden kan lære noget af den danske hygge. Muligvis noget, vi selv er ved at miste, men så meget desto bedre. Jeg har selv set, hvordan begrebet hygge gør det muligt for folk at sige noget, de ikke kunne før: om hvordan de stemninger, der virker stærkt på os i hverdagen, hviler på en sammenhæng mellem de fysiske omgivelser, vi befinder os i, og måden, vi er sammen på.
 
Og om den kraft, som det gode sociale møde med andre mennesker har, så vi oplever mening med livet og genvinder energien og modet.
 
I oktober var jeg inviteret til konferencen Thrive 2020 på den lille britiske ø Guernsey, og leverede dagens første tale (selvfølgelig om hygge) lige efter Guernseys premierminister, som havde talt varmt for at få sociale værdier skrevet ind i regeringsgrundlaget.
 
Dér oplevede jeg, hvordan resten af dagens talere greb begrebet hygge og brugte det til at beskrive den grundlæggende kvalitet af Det Gode Sociale, som manglede i for eksempel måden man behandler stofmisbrugere på (Guernsey er meget konservativt og straf-orienteret) eller som netop opstod og fik sociale tilbud til at lykkes.
 
Man kan sælge stearinlys og ferierejser på hyggen, men vi kan også bruge det til at pege på nogle af de essentielle kvaliteter ved det menneskelige, som er i risiko for at forsvinde, når man splitter for eksempel et boligområde eller et sundhedstilbud op i afgrænsede elementer, og måler på hver af dem for maksimal effektivitet og tilfredshed, men glemmer den store sammenhæng.
 
For hyggen er fundamentalt set altid en helhedsoplevelse, en synergi mellem en række faktorer, der danner en stemning og en historie, som kræver tid for at opstå. 

Relaterede artikler

Hyggesørger du eller dyrker du din tristesse? - Nogle gange er man bare tom for ord, når det kommer til følelser. Det er svært, og der er alt for få ord til rådighed. V...
Hashtag ColourfulNuuk - En undersøgelse af narrativerne bag Nuuks Brand, og sociale mediers indvirkning på destinationsbranding.
Politisk nostalgi i risikosamfundet - Fra Moskva til Istanbul. Fra Christiansborg til Washington – politisk nostalgi er blevet en dominerende og disruptiv kra...
Hvad skal brandet hedde? - Der er mere i brand-navngivning end brainstorm-leg med post-its, ordkombinations-bingo og opslag i synonymordbogen. Det ...
Vi skal samle på ord der skinner af betydning - Er vores ordforråd blevet affortryllet - eller er vi bare blevet så dygtige til systemisk tænkning, at vi må bruge smile...
Radio24Sønderjylland - Flere markante stemmer i København har protesteret vildt over tanken om at flytte Radio24syv til Tønder. Men hvor langt ...
Danskhedstest: Er du dansk nok? - Danskhedsdebatten har de seneste måneder splittet både partier og vælgere. Vi kan godt forstå, hvis du er forvirret – de...
Hyg dig med en fuld finne i underbukser - Hygge er ikke hyggelig længere. Verden er blevet for uhyggelig. Hygge er blevet social tvang og konforme krav. Hygge er ...

Giv din stemme

13 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

KOM17

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Kursus

KOM17

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Netværk

Kommunikatører

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

KOM17

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

4. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.