Polls: Hvad er det vi ikke ser?

Så skete det. Trump vandt valget, på trods af at han havde været bagud i stort set samtlige meningsmålinger siden valgkampens start. Og det store spørgsmål for alle, der arbejder med at måle folkedybet, er nu: WTF? Igen? Og mere præcist: Hvad er det, som tilsyneladende bliver systematisk misset, når vi spørger, hvad vælgerne vil gøre på valgdagen?
Alle meningsmålinger spåede Clinton til, at være valgets klare vinder. Igen viste målingerne sig at være forkerte. Hvad er det, der går galt?
Alle meningsmålinger spåede Clinton til, at være valgets klare vinder. Igen viste målingerne sig at være forkerte. Hvad er det, der går galt?
For det er jo ikke bare en enkelt forkert måling. Det britiske parlamentsvalg og det tilsvarende danske i 2015, Brexit-afstemningen og nu – som den foreløbige kulmination – det amerikanske præsidentvalg. I alle tilfælde har det endelige resultat afveget fra forudsigelserne.
 
Så mens kampagneledere og kommentatorer nu diskuterer årsagerne til, hvem der vandt, og hvem der tabte, må vi datanørder tage den hårde diskussion om, hvad det er, vi ikke fanger. For når selv meningsmålings-über-guruen Nate Silver tager fejl, er der ikke mange, der kan hjælpe.
 
 
Screenshots fra den sidste opdatering fra bloggen www.fivethirtyeight.com , før resultatet forelå.
 
Jeg taler ikke her om den sensationslystne brug af små udsving i målinger, som udskriges til at være en jordskredstendens – a la ”NU går parti X frem”, når tallene i virkeligheden ligger inden for den statistiske usikkerhed. Nej, der er noget dybere på spil, noget mere systematisk, noget, der stiller spørgsmålstegn ved selve validiteten af målingerne.
 
For eksempel har Dansk Folkeparti overperformet i forhold til meningsmålingerne ved samtlige valg, de har været med i siden grundlæggelsen. Og som sagt var udfaldet af Brexit-afstemningen også en overraskelse for mange – dog nu overgået af Trumps sejr.
 
Endnu en fejlagtig forudsigelse…
 
Så hvad gør vi, vi der gerne vil måle og forudsige? Jeg har ikke svaret, men noget tyder på, at det især er vælgere på højrefløjen – eller måske rettere sagt den traditionalistiske/konservative fløj – der bliver undervurderet. Måske tør eller vil de ikke svare sandt, når de bliver spurgt. Måske er de mere entusiastiske og får flere ud at stemme på selve dagen.
 
Eller skal vi kigge et andet sted hen? Er det snarere de sidste trends og bevægelser i vælgerhavet umiddelbart før valget, der bliver forstørret og forstærket i stemmeboksene? Trump VAR jo ved at hente noget af Clintons føring…
 
Jeg ved det som sagt ikke. Men jeg ved, at det bliver en spændende diskussion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også