I essayet Pyramid of Technology beskriver Koert van Mensvoort teknologiens syv udviklingstrin. Kilde: Next Nature.

 

Hvis man beder folk på gaden om at beskrive ”teknologi”, vil de højst sandsynligt nævne ting der først er kommet ind i deres liv for nylig: mobiltelefoner, tablets, internettet, computere. De fleste af os har en uudtalt definition på teknologi som ”noget der blev opfundet efter jeg blev født” eller ”alt hvad der endnu ikke fungerer helt” (Alan Kay og Danny Hills i Kelly, 2011). Sådanne definitioner smiler vi af fordi de er morsomme, og fordi de passer, men de konfronterer os også med vores begrænsede perspektiv på teknologien. Først når vi begynder at reflektere over den, indser vi at teknologi – ud over de seneste elektroniske gadgets – også omfatter boliger, veje, biler, hjulet, beklædning, penge, skrift, jordbrug og ure.

 

Som fisken der ikke er klar over at den er våd, er vi omgivet af teknologi, men samtidig ret ubevidste om at den er overalt. Hvad teknologisk forandring angår, er vi i bedste fald som søvngængere der går fra gadget til gadget. Vi registrerer vores omverden et skridt ad gangen, men mangler en klar forestilling om hvordan vi kan beherske de nye teknologier - og hvor de vil føre os hen. I en tid med forbløffende mange og store teknologiske gennembrud er dette en forspildt mulighed - for at sige det mildt. Hvis vi skal udstikke en kurs mod en attraktiv teknologisk fremtid, er det vigtigt at udvikle en mere dybtgående forståelse for hvordan teknologi udvikles, og hvilken rolle det spiller i vores tilværelse.

 

Koert van Mensvoorts TED Talk 'How technology becomes nature'.

 

Inspireret af Maslow

Med ”Teknologipyramiden” fremlægger jeg en model der beskriver de forskellige stadier teknologien kan fungere på i vores liv. Pyramiden er inspireret af Maslows ”Behovspyramide” (Maslow, 1943) som beskriver menneskelige behov for f.eks. føde, ly, sikkerhed og kærlighed i en række trin. Som i Maslows model kan teknologierne bevæge sig op og ned gennem de forskellige niveauer, men de nederste trin skal være opfyldt før næste trin kan nås. Teknologipyramiden kan bestemt ikke besvare alle vores spørgsmål i relation til teknologi, men den kan være et nyttigt værktøj for videnskabsfolk, opfindere, ingeniører, designere og iværksættere når de vil positionere sig på den teknologiske udviklings arena og bidrage til at skabe bedre teknologi.

 

Maslows behovspyramide som forfatteren er inspireret af. Kilde: GettyImages.

 

Når vi gennemgår de syv trin i Teknologipyramiden, vil vi se at ny teknologi i begyndelsen kan virke kunstig. Men efterhånden som den bevæger sig fra pyramidens bund til dens top, bliver den accepteret i en grad så vi oplever den som en vital eller ligefrem naturlig del af vores liv. Vi vil også se hvordan denne naturalisering af teknologien giver en vigtig ny indfaldsvinkel til forholdet mellem menneske, natur og teknologi. Men lad os starte med at se på pyramidens forskellige trin. Hvis vi begynder i bunden, kan vi spørge: Hvis de nederste trin skal være opfyldt før det næste trin kan nås, hvad er så det absolut laveste niveau som teknologi kan være på? Det må helt sikkert være forestillingstrinet.

 

Alt hvad vi kan forestille os. Her Coating Cola: Cola der blokerer for fedtindtag i 24 timer efter du har drukket den.

 

Trin 1. Forestillet teknologi

Det laveste og mest grundlæggende niveau som teknologi kan eksistere på, er som forestillet. Al teknologi fødes i det menneskelige sind. Forud for at en teknologi overhovedet kan projekteres, produceres og accepteres, må der findes en ide, en drøm eller en vision om hvordan vores eksisterende formåen kan udvides. Mange af de teknologier der er almindelige i dag, har tilbragt lang tid på forestillingstrinet. Tænk for eksempel på geostationære kommunikationssatellitter som muliggør nutidens globale kommunikationsnetværk. Science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke fremsatte tanken om en geostationær kommunikationssatellit i 1945. Ideen blev hængende på forestillingstrinet i næsten to årtier før Sycom 3, den første geostationære kommunikationssatellit, blev opsendt i 1964 og taget i brug til kommunikation over Stillehavet første gang til TV-dækningen af årets olympiske sommerlege.

 

Nogle teknologier bliver implementeret umiddelbart efter at de er blevet udtænkt. Andre bliver hængende uendeligt på forestillingstrinet. Kold fusion, teleportation, tidsrejser eller menneskevinger har alle optrådt i vores kollektive forestillinger i længere tid, men da de ikke lader sig realisere, er de ikke steget højere op i pyramiden. Selvom mange teknologier aldrig kommer ud over forestillingsstadiet, er de alligevel værdifulde som referencer for vores fantasi og ønske om at komplettere vores legeme og sind. Frem for alt er forestillingsstadiet en drømmefase, et område for kunstnere, digtere, science fiction-forfattere og andre fremsynede. Skønt mere praktisk anlagte mennesker nu og da undervurderer denne fase, er den reelt arnested for al teknologisk nytænkning.

 

Det er over 40 år siden man begyndte at tale om det intelligente køleskab. Man har stadig ikke sat en udgave i produktion. Her en prototype fra Electrolux.

 

Trin 2. Operativ teknologi

Det næstlaveste trin er det operative. Her findes der en fungerende prototype eller et proof of concept, men den er ikke bredt anvendt, endsige accepteret. Laboratoriefremstillet kød – muskelvæv der er dyrket på animalske celler – er i øjeblikket på det operative trin. Nogle forskere forudser en strålende fremtid for in vitro-kød som et bæredygtigt og dyrevenligt alternativ til traditionel kødproduktion (Post, 2011). Men skønt det i dag er muligt at producere små stykker muskelvæv i laboratoriet (Van der Schaft et Al, 2011), er det ekstremt dyrt og besværligt. Der kræves yderligere forskning og investering før laboratoriefremstillet kød kan gå videre til næste trin - om nogensinde.

 

Andre eksempler på teknologier fra dette trin er kvantecomputere, trådløs elektricitet og genetisk modificerede mikroorganismer der kan omdanne plantemateriale til olie. De fungerer i laboratoriet, men er langt fra at kunne anvendes. Tragisk nok hænger nogle teknologier med stort potentiale fast på dette trin fordi udsigterne til at de kan anvendes bredere – og således tjene sig selv hjem – er for luftige for investorerne. Det operative niveau er - mere end noget andet niveau - hjemsted for grundlæggende teknisk forskning.

 

Nye teknologier føles fremmede, påduttede og som noget vi aldrig vil komme til at bruge. Indtil vi pludselig bruger det hver dag. Her: kunstigt fremavlet hakkekød ('in vitro-meat') Kilde: Next Nature.

 

Trin 3. Anvendt teknologi

Så snart en teknologi bevæger sig fra laboratoriet og ud i samfundet, når den det anvendte stadium. Et eksempel på en teknologi der netop har nået det trin, er Google-brillerne – et par briller der er fyldt med elektronik og et semi-transparent visuelt interface som lægger et ekstra lag information oven på vores normale syn. I skrivende stund har kun et begrænset antal heldige teknikfreaks kunnet købe og prøve Google-brillerne. Trods deres entusiastiske reaktioner vides det endnu ikke om vi alle snart vil gå rundt og tale med vores intelligente briller.

 

Overgangsfasen mellem opfindelse og accept undervurderes ofte. Utallige teknologier sidder fast på anvendelsestrinet i årtier før de opnår en højere grad af social accept eller falder tilbage på det operative trin. Undertiden sidder teknologien fast i anvendelsesfasen af økonomiske årsager. Solceller fandt for eksempel kun marginal anvendelse i årevis før de var effektive nok til at blive bredt anvendt. Andre teknologier sidder fast i anvendelsesstadiet af principielle årsager; for eksempel kernekraft som er bredt anvendt, men aldrig er blevet virkelig accepteret på grund af de moralske indvendinger mod atomaffald og den oplevede risiko for kernekraftulykker.

 

Elbilen er et andet eksempel på en teknologi som både på grund af begrænsningen i dens batterier og på grund af modstand fra producenterne af benzindrevne biler brugte lang tid på at komme igennem anvendelsesstadiet (Paine, 2006). Skønt elbilen er ældre end benzinbilen (Kirsch, 2000), kom masseproduktionen af forbrændingsmotoren elbilen i forkøbet og skubbede den tilbage til det operative stadium. Det er først for nylig at miljøbevidsthed, batterier med længere rækkevidde og ønsket om renere luft i byerne har bevirket et comeback for elbilen.

 

Bare fordi noget er blevet opfundet, bliver det ikke nødvendigvis brugt. Elbilen er stadig på vej mod sit gennembrud selvom vi har talt om det fornuftige i at køre på el i mange år. Kilde: www.plugincars.com/electric-cars

 

Overgangsfasen mellem opfindelse og accept undervurderes ofte. Eksemplet med elbilen viser at en teknologi ikke træder isoleret ind i pyramiden, men altid bevæger sig i en større sammenhæng med konkurrerende teknologier. Dens succes afhænger typisk af dens evne til at tilpasse sig og forandre gældende spilleregler for således at udkonkurrere allerede etablerede teknologier. Energisparepærer ville aldrig have nået anvendelsesstadiet hvis ikke de havde samme gevind som de traditionelle pærer som de skal erstatte. I 2012 blev produktion og forhandling af de mest almindelige pærer forbudt i EU efter at have været i brug i mere end et århundrede. Denne lovgivning skubbede glødepæren længere ned i pyramiden fra acceptstadiet ned på anvendelsesstadiet. Efter at have erstattet vokslys og gaslamper for over hundrede år siden bliver glødepæren nu selv overhalet og skubbet ud i nostalgien af konkurrerende, nye teknologier.

 

Teknologier der bevæger sig op på acceptstadiet fra de lavere trin, opfattes stadig som nye, fremmede og kunstige af de fleste, mens teknologier der glider ned fra pyramidens øvre lag, betragtes som nostalgiske og forældede. Udover glødepæren og stearinlyset er damptoget, vinylpladen, telefaxen og varmluftballonen eksempler på sådanne teknologier i tilbagegang. Man støder på dem af og til og kan bruge dem, men de er ikke længere en del af vores hverdagsliv.

 

Trin 4. Accepteret teknologi

Accepterede teknologier som biler og telefoner, pengeautomater og GPS indgår i vores hverdagsliv. Disse teknologier er i høj grad blevet udbredt, standardiserede og velkendte i samfundet. I modsætning til pyramidens lavere trin er det afgørende for en teknologis indtræden i acceptstadiet hvordan den opleves af brugerne. På dette stadium betyder dens sociale og kulturelle rolle meget.

 

Når en teknologi kommer frem til acceptstadiet, undergår den en grundlæggende forandring fra at blive opfattet som ny og kunstig til at blive set som normal og velkendt. Kontroversielle teknologier som kernekraft har haft store vanskeligheder med at komme op på dette niveau, mens andre teknologier som fjernsyn, mobiltelefoner og mikrobølgeovne ubesværet har opnået accept. Hvorfor? Formentlig fordi de ubesværet knytter an til brugernes eksisterende vaner, traditioner og intuitioner og samtidig har tydelige fordele frem for eksisterende teknologier som biografer, fastnettelefoner og konventionelle ovne.

 

Accepterede teknologier er en del af vores hverdag, men er endnu ikke en livsstil. Undertiden designes nye teknologier endda sådan at de efterligner ældre teknologier, for at de lettere kan komme op på dette trin i pyramiden. For eksempel minder den digitale bookshelf på en iPad-tablet om en traditionel, fysisk boghylde og hjælper på den måde med til at gøre folk fortrolige med elektroniske bøger – også selvom e-bøger i det lange løb kan skubbe papirbøger og reoler af træ ned i teknologipyramiden og ud i forældelse.

 

En wifi-finder udformet som en pilekvist (som man i gamle dage mente man kunne finde vand med).

 

I hvor stor udstrækning teknologier accepteres, er selvfølgelig i høj grad kulturelt betinget. Nogle mennesker farer vild uden et GPS-system, andre har måske aldrig hørt om det. Nogle anser opvaskemaskinen som et basalt og almindeligt hjælpemiddel i hverdagen, mens den i mange dele af verden stadig er en vidunderlig og luksuspræget maskine. Som regel er accepterede teknologier en del af vores hverdag, men er endnu ikke blevet en livsstil. I samme øjeblik en teknologi bliver en uundværlig del af livet, stiger den op på næste niveau.

 

Trin 5. Vital teknologi

I de højere stadier af accept bliver teknologierne vitale. På dette trin er de så inkorporeret i vores tilværelse at de føles som en slags anden natur. For få årtier siden var mobiltelefonen en fremmed, ny teknologi. Mange af os kan huske at vi overvejede om vi virkelig behøvede at købe den første. Men i dag indgår den i vores daglige rutine i en sådan grad at det føles som at mangle en arm eller et ben hvis vi taber eller glemmer den. Godt nok er mobiltelefonen ikke implanteret i vores krop, men er ikke desto mindre en del af vores livsstil og identitet. Man savner den omgående når den ikke er der. Vil det samme ske med Google-brillerne som blev introduceret for nylig med gyldne løfter om en udvidet virkelighed men som stadig opholder sig på anvendelsesstadiet?

 

En teknologi bevæger sig fra acceptstadiet op i det vitale stadium når dens forsvinden ville forårsage en kritisk ændring i livsstil for dens brugere. Disse teknologier er grundlæggende, nødvendige og ubestridte. Store byer, for eksempel, er afhængige af drikkevands- og kloaksystemer. Selve byen er på nippet til at blive en vital teknologi da mere end 50% af verdens befolkning lever i bymæssig bebyggelse. Andre eksempler er elektricitet, penge, antibiotika, trykpressen og vel også internettet som nåede det vitale stadium lynhurtigt efter at det blev opfundet for cirka 50 år siden.

 

Vitale teknologier fremmer ofte infrastrukturer som teknologier på lavere niveauer er afhængige af. Uden elektricitet var der intet internet. Uden internet var der ingen e-mail. Uden det finansielle system var der ingen pengeautomater.

 

Grænsen mellem acceptstadiet og det vitale stadium er typisk uklar som følge af personlige og kulturelle forskelle. Når en teknologi har nået det vitale stadium, er den rodfæstet i samfundet. På acceptstadiet kan teknologier let glide ned på et lavere niveau i pyramiden fordi de bliver overhalet eller overflødiggjort af nyere teknologier. Derimod kan vitale teknologier kun blive skubbet ned i pyramiden af større kulturelle ændringer eller omvæltninger. Historiske eksempler på teknologier på dette niveau er jordbrug, hjulet, kloaksystemer og elektrisk lys.

 

Demokratiseringen af elektriciteten var et kæmpestort teknologisk skridt som vi alle sammen tager for givet i dag.

 

For nylig har digital databehandling, internettet og mobiltelefonen nået det vitale stadium. Da vitale teknologier er vanskelig at afvikle, bør vi omhyggeligt overveje det ønskelige i sådanne teknologier inden vi gør os afhængige af dem. De påvirker ikke kun enkeltpersoners liv, men også samfundet som helhed - og som oftest tillige de kommende generationer. Inden vi naivt indgår i et afhængighedsforhold, er det vigtigt at få et godt overblik over fordele og ulemper ved enhver teknologi der står på tærsklen til det vitale stadium.

 

Trin 6. Usynlig teknologi

Er der mere at opnå for en teknologi der er blevet vital? En virkelig succesfuld teknologi bliver usynlig. Den bliver overhovedet ikke opfattet som teknologi, men gennemsyrer hverdagslivet i en sådan grad at den ikke kan skelnes fra det (Weisser, 1991). Tænk på skriften. Evnen til at fastholde det talte ord i en symbolsk repræsentation er en ældgammel informationsteknologi der har gjort vore tanker og stemmer håndgribelige og permanente. I dag er skriften allestedsnærværende i de fleste lande. Ikke kun bøger, aviser, blade og skærme viderebringer skriftlig information, det gør også trafikskilte, reklameskilte og graffiti.

 

Børn behøver stadig megen tid og energi for at lære at læse og skrive, og det er svært at forestille sig et moderne liv uden skriften. Som teknologi betragtet er skriften så succesfuld at vi ikke længere betragter den som teknologi. Penge, tøj og jordbrug er også teknologier der er blevet usynlige. De blev opfundet for tusinder af år siden og havde en mærkbar indflydelse på vore forfædres liv, men i dag betragter vi dem ikke som teknologier. På usynlighedstrinet går teknologien fra det bevidstes område – hvor vi betragter den som et redskab som vi bruger med overlæg – til det ubevidstes område hvor den bliver en usynlig medspiller i vores eksistens.

 

Trin 7. Naturaliseret teknologi

Teknologierne i bunden af pyramiden føles kunstige og fremmede, men halvvejs oppe i pyramiden er de blevet velkendte og accepterede i et sådant omfang at vi begynder at opleve dem som en anden natur. Teknologier der bevæger sig længere op mod pyramidens top, bliver vitale og dernæst usynlige. Det højeste en teknologi kan opnå, er at blive naturaliseret. Men som i Maslows oprindelige pyramide nås toppen sjældent. De fleste teknologier kommer kun halvvejs op i pyramiden før de enten stabiliseres eller fortrænges til lavere niveauer af nyere, frembrydende teknologier. Nogle teknologier som kloakker og digital databehandling er steget op til det vitale stadium. Kun en håndfuld teknologier som skriften er så integrerede og allestedsnærværende at de ikke længere opleves som teknologi.

 

Naturaliserede teknologier er hinsides at være vitale redskaber eller samfundsmæssig sædvane: De er så integrerede i vores liv at vi opfatter dem som en del af den menneskelige natur. Måske er tilberedning af føde det bedste eksempel på en teknologi der er fuldstændig naturaliseret. Her tænkes ikke på specifikke tilberedningsmetoder som mikroovnen, men simpelthen princippet i at opvarme føde.

 

Mobiltelefonen har rejst gennem pyramiden; fra den var en enorm klods til...? Kilde: Next Nature.

 

I dag tænker vi på tilberedning som et universelt træk ved den menneskelige natur, men for 200.000 år siden da de første mennesker begyndte at tilberede deres føde, var det en innovativ, ny teknik. Uden tilberedning måtte et moderne menneske spise fem kilo rå føde for at få kalorier nok. Ved at gøre føden lettere fordøjelig gjorde tilberedningen det muligt for os at optage flere kalorier fra den mad som vi spiste, og bruge mindre energi på processen. Ifølge hypotesen om ”gut-brain swap” som er beskrevet af Aiello & Wheeler, skrumpede den menneskelige fordøjelseskanal - i takt med at hjernen voksede - efterhånden som generation på generation af vores primitive forfædre tog madlavningen til sig (Aiello & Wheeler, 1995). Arbejdet med tilberedning og med at passe ilden kan endda have givet anledning til pardannelsen, ægteskabet, husstanden og selv arbejdsdelingen (Wrangham, 2010). Tilberedningen ændrede den menneskelige histories gang. Tillært natur blev til given natur.

 

Der er tåget på toppen

Betragter man pyramiden i dens helhed, kan man lære noget vigtigt om vores forhold til teknologi. Det er frem for alt bemærkelsesværdigt at teknologierne på toppen af pyramiden af de fleste af os ikke opfattes som teknologier: som om pyramidens tinde er indhyllet i tåge. Når vi tænker på eller taler om teknologi, mener vi typisk teknologierne på pyramidens lavere trin. Men hvis vi skal overveje teknologiens rolle i vores liv - eller mere specifikt hvilken rolle vi ønsker at den skal spille - er det vigtigt at forstå det større billede. At perspektivet indskrænker sig til Teknologipyramidens lavere trin, forklarer nutidens udbredte opfattelse af teknologi som et unaturligt eller kunstigt fænomen, men de tågede højere niveauer viser at teknologi spiller en mere grundlæggende rolle i menneskelivet end de fleste af os gør os klart. På pyramidens top findes de teknologier – som tilberedning af føde, tøj, jordbrug, uret – som er blevet så ubevidste og intime elementer af vores eksistens at vi opfatter dem som en del af vores menneskelige identitet.

 

Menneskeheden er nært knyttet til teknologien i et co-evolutionært forhold. Efterhånden som tågen omkring pyramidens tinde letter, indser vi at teknologi ikke er et tilbehør til vores liv som vi kan vælge at afskaffe og leve foruden. Siden menneskehedens tilblivelse har vi anvendt teknologi. Vi er af naturen teknologiske væsener (Gehlen, 1988; Plessner, 1975), og som bier og blomster der har udviklet sig sammen i et symbiotisk forhold – bierne spreder pollen fra blomsterne og hjælper dem til at forplante sig når de samler deres nektar – er menneskeheden nært knyttet til teknologien i et co-evolutionært forhold.

 

Det giver et helt nyt perspektiv på forholdet mellem menneske, natur og teknologi. Traditionelt har vi set natur og teknologi som modsætninger, som sort og hvidt, men nu erfarer vi at vores teknologier med tiden kan blive naturaliseret. Gennem menneskehedens historie har vi brugt teknologi til at frigøre os fra naturens kræfter. Det startede med at vi byggede et tag over hovedet som beskyttelse mod regnen og klædte os i dyreskind for at overleve i et koldere klima – men efterhånden som det går godt for vores teknologier, skaber disse et nyt miljø, en ny ramme, som hen ad vejen kan ændre vores menneskelige natur.

 

Hvilke professioner bor hvor i pyramiden?

Nu hvor vi har fået det fulde overblik over pyramiden, melder der sig et simpelt, men vigtigt spørgsmål: Hvorfor går så mange teknologier i stå halvvejs oppe i pyramiden eller falder ligefrem ned igen i stedet for at fortsætte til toppen? Hvorfor er der så ensomt på toppen? Det lette svar er at enhver top per definition er svær at bestige. Det kræver meget held og tid at nå til toppen af pyramiden.

 

Hvorfor er der så ensomt på toppen af pyramiden? Kilde: GettyImages.

 

Javist, men kunne vores manglende opmærksomhed på de tågede højere niveauer også spille en rolle? Det er trods alt ikke bare almindelige mennesker der har en naiv eller i det mindste begrænset forståelse af teknologisk udvikling. Mange professionelle - både opfindere, ingeniører, designere og iværksættere - som hævder at forbedre vores liv med nyskabende teknologier, synes også at have et ensidigt fokus på pyramidens lavere trin.

 

Det kræver meget held og tid at nå til toppen af pyramiden. Hvis man arbejder professionelt inden for innovation og teknologi, bør man spørge sig selv: På hvilket af pyramidens trin er jeg mest aktiv? Det viser sig at bestemte trin er besat med bestemte professioner - og at nogle trin er mere overbefolkede end andre:

 

1) Forestillingstrinet er beboet af fremsynede kunstnere og science fiction-forfattere. Tænk på folk som Jules Verne som var med til at definere science fiction-genren med bøger som ”En verdensomsejling under havet”, og som sagde de berømte ord: ”Alt hvad én mand kan forestille sig, kan andre mænd gøre til virkelighed.”

 

2) Det operative trin er forskernes og opfindernes område, som f.eks. Nikola Tesla som var banebrydende inden for trådløs elektricitet så tidligt som i 1891.

 

3) På anvendelsestrinet finder vi tekniske iværksættere som Thomas Edison som var halvt opfinder, halvt forretningsmand.

 

4) På accepttrinet er der høj aktivitet fra designere, brugereksperter og marketingfolk. Steve Jobs er et eksempel på en som har udrettet store ting på dette trin. Selvom han ikke opfandt MP3-standarden (og Sonys Walkman havde eksisteret i årtier), kunne han ikke desto mindre kombinere disse teknologier til den ekstremt brugervenlige og succesfulde iPod.

 

5) Det vitale trin er en smule mere vanskeligt, for der er ret begrænset aktivitet. En politiker som Barack Obama kan betragtes som aktiv på dette trin med sine anstrengelser for at gøre sundhedspleje til en grundlæggende rettighed - samtidig med at han forsøger at afskaffe forestillingen om at våben er vitalt udstyr for enhver amerikaner.

 

6) Usynlighedstrinet ignoreres stort set af de almindelige teknologi-professionelle. Dets funktionsniveau fastholdes af skolelærere der lærer børn at læse og skrive, at kende klokken og nu om stunder også digitale færdigheder.

 

7) Naturaliseringstrinet er tilsyneladende ubesat. Jeg kan ikke komme på en profession der har tydeligt fokus på toppen af pyramiden. Vedligeholder dette trin sig selv som et naturligt økosystem?

 

De syv trin i Teknologipyramiden. Kilde: Guerrilla-innovation.com.

 

Jeg må understrege at dette overblik er noget simplificeret da de fleste professionelle ikke begrænser sig til et enkelt trin i pyramiden. Det er dog overraskende at ingen af vores traditionelle teknologiske professioner har deres primære fokus på de øverste trin. Ville toppen være lettere tilgængelig hvis der var flere aktive eksperter på de højere niveauer?

 

Før vi kommer nærmere ind på det emne, må vi først forholde os til et andet spørgsmål: ”Er det ønskeligt at flere teknologier kommer helt op på toppen?”. Det korte svar er: ”Ja, men med forbehold”. Teknologierne i den midterste del af pyramiden kan bruges med succes og kan forbedre vores liv, men de kræver stadig bevidst opmærksomhed og ofte vedligehold. Teknologier på de øverste stadier er mere effektive fordi de er blevet en del af vores menneskelige identitet og fungerer på et ubevidst plan. Det gør dem meget effektive, men også risikable. For at forstå hvorfor kan det måske være nyttigt at sammenligne teknologier med børn.

 

Teknologier er som børn

Hvis vi sammenligner teknologier med børn (Kelly, 2011), er teknologierne på de lavere trin som spædbørn der skal plejes. På de midterste trin er de som tumlinge der hele tiden kræver vores opmærksomhed. De kan være yndige, spændende og skønne, men undertiden også irriterende. Teknologierne på de øverste trin er som voksne venner eller partnere i vores liv. Tænk engang, hvor dejligt det ville være hvis al teknologi i vores liv fungerede på sådan et modent plan: Vi ville have 100% risikofri og ren energi, hurtig og lydløs transport uden trafikpropper, haute cuisine-printere, telepatisk kommunikation; livet ville være herligt.

 

Men vi må tage det forbehold at de teknologier som vi tillader på de højeste trin ikke er neutrale. De forandrer vores identitet og bliver en del af os. Det harmonerer ikke altid med vores menneskelige egenskaber. Et godt eksempel er uret. Opfindelsen af uret gjorde det muligt at måle tidsintervaller kortere end de naturlige enheder: dag, måned og år. Det hjalp os til at planlægge møder med stor præcision, men det har også tvunget os til at leve efter uret og skemalægge arbejde og fritid nøje. Det har formentlig givet mere stress og en mindre tilstedeværelse i nuet.

 

Lignende forbehold kan tages over for jordbruget som ifølge nogle teoretikere (Zerzan, 1994) har medført en mindre varieret kost, svækket knoglerne i menneskeskelettet og forhøjet risikoen for infektionssygdomme. Det skal siges at det er svært, om ikke umuligt, at verificere sådanne påstande, og under alle omstændigheder kan vi dårligt forestille os en verden uden jordbrug i dag.

 

Vi lader os nøje med halvfærdige løsninger

Hvis man viderefører sammenligningen mellem ny teknologi og børn, kan man spørge sig selv for hver ny teknologi man møder, om man ville gifte sig med den som voksen. Eller mere præcist: Ville man tillade sine egne børn at gifte sig med den - eller for den sags skyld sine børnebørn? Selvom det lyder absurd, kunne vi spørge om vore fjerne forfædre – som for århundreder siden for første gang oplevede teknologiske nyskabelser som tøj, jordbrug eller penge – ville have bifaldet et ægteskab med disse teknologier. Det har aldrig været et aktuelt spørgsmål for os da vi alle er født ind i en verden med penge, tøj og jordbrug, og en skilsmisse fra disse teknologier ville være vanskelig og smertefuld. Derfor må vi være omhyggelige med at udvælge hvilke teknologier vi vil tillade at nå de højere niveauer, da de ikke kun påvirker vores egen hverdag, men sandsynligvis også vores efterkommeres liv.

 

Så hvordan skaber man teknologi som ikke kun forbedrer livet for vores medborgere, men også for de kommende generationer? Det er et stort ansvar. Måske fokuserer de teknologiske professioner ikke på pyramidens øverste trin fordi de er for beskedne? Det er muligt, men vi ville være bedre hjulpet hvis de ofrede de øverste trin mere opmærksomhed. Begrænsningen i meget af nutidens teknologiske praksis er at den ikke går hele vejen. I stedet for at udvikle teknologierne til deres fulde potentiale lader vi os nøje med halvfærdige løsninger. Vi drømmer om telepati, men slår os til tåls med mobiltelefonen. Vi drømmer om at flyve som fuglen, men ender i en overfyldt lufthavn. Hvis vi blot turde forfølge vores drømme og realisere teknologiens fulde potentiale, kunne vi gøre det bedre.

 

Teknologi bremses af halvfærdige løsninger. Vi drømmer om at flyve som fuglen, men ender i en overfyldt lufthavn. Kilde: GettyImages.

 

I det lange løb er enhver tilstrækkeligt højtudviklet teknologi ikke til at skelne fra naturen

Jeg håber at Teknologipyramiden kan forsyne os med en model der kan forudse hvor de teknologier som vi udvikler i dag, på sigt kan føre os hen. For hver ny teknologi som vi møder, kan vi fremskrive en mulig vej op ad pyramidens trin. Vi kan for eksempel spørge: Har denne teknologi potentiale til at nå til tops? Hvad skal der til for at bringe den derop? Hvordan vil den modnes? Hvordan vil den styrke os? Hvordan vil den forstærke vores sanser? Hvordan vil den spille sammen med vores intuition? Hvordan vil den forandre os? Vil den komme menneskeheden som helhed til gode? Hvilke risici indebærer den? Hvad kan vi vinde, hvad kan vi tabe? Hvilke drømme opfylder den?

 

Svarene på sådanne spørgsmål er selvfølgelig ikke altid lette. Men de kan give os et relevant udgangspunkt for diskussionen og forhåbentlig give os en fordel i den co-evolution som menneske og teknologi er forenet i.

 

Hvis vi kan komme i gang med at skabe teknologier der har potentiale til at modnes og stige op på pyramidens top, vil det give os klare retningslinjer for hvor vi ønsker at teknologien skal udvikle sig hen. Efterhånden som disse teknologier modnes og kommer højere op i pyramiden, vil de omvendt forandre os. Derfor skal vi lægge de bedste menneskelige egenskaber i dem. Vi vil ikke nødvendigvis ramme rigtigt i første omgang. Der vil være faldgruber, men i det mindste ved vi da hvor vi er på vej hen. Og heldigvis kan vi være sikre på én ting: I det lange løb er enhver tilstrækkeligt højtudviklet teknologi ikke til at skelne fra naturen.

 

Dette essay blev oprindelig publiceret i Eindhoven University Lecture Series: Mensvoort, K. van (2014) Pyramid of Technology: How Technology Becomes Nature in Seven Steps, Technische Universiteit Eindhoven.

 

Litteratur

Aiello, Leslie C.; Wheeler, Peter (1995) The Expensive-Tissue Hypothesis: The Brain and the Digestive System in Human and Primate Evolution, Current Anthropology Vol. 36, No. 2 (Apr., 1995), pp. 199-221,The University of Chicago Press. http://www.jstor.org/stable/2744104

Clarke, Arthur C. (1945): Extra Terrestrial Relays – Can Rocket Stations Give Worldwide Radio Coverage? Wireless World October 1945, pp. 305-308

Gehlen, Arnold. (1988): Man: His Nature and Place in the World. Columbia UP (original print: Der Mensch. Seine Stellung in der Welt. Frankfurt, 1966.)

Kelly, Kevin. (2011): What Technology Wants. Penguin Books. ISBN-13: 978-0143120179.

Kirsch, David A. (2000). The Electric Vehicle and the Burden of History. Rutgers University Press. pp. 153–162. ISBN 978-0-8135-2809-0.

Maslow, A.H. (1943): A theory of human motivation. Psychological Review 50(4), pp. 370-96,

Paine, Chris (2006) Who Killed the Electric Car?, Documentary, Plinyminor, Electric Entertainment, Papercut Films. http://www.imdb.com/title/tt0489037/

Plessner, Helmut. 1975. Die Stufen des Organischen und der Mensch: Einleitung in die philosophische Anthropologie. Berlin: Walter de Gruyter. (Orig. Pub. 1928.)

Post, Mark (2011). Meet the New Meat. Lecture at Next Nature Power Show, 5 November 2011, Stadsschouwburg Amsterdam. http://www.youtube.com/watch?v=V2oB38a6RTg

Schaft, Daisy W.J. van der; Spreeuwel, Ariane C.C. van; Assen, Hans C. van and Baaijens, Frank P.T. Tissue Engineering Part A. November 2011, 17(21-22): 2857-2865. doi:10.1089/ten.tea.2011.0214.

Weiser, Mark. (1991) The computer of the 21st century. Scientific American, pages 94–100, September 1991.

Wrangham, Richard. (2010) Catching Fire: How Cooking Made Us Human, Basic Books, ISBN-13: 978-0465020416

Zerzan, John. (1994) Future Primitive. Colombia: Anarchy Magazine, 1994.