Vejen til de gamle kultursnobbers lommer

De gamle hippier og slumstormere er blevet – ja, gamle. Indeni er de imidlertid unge som vårharer, og de er lige så immaterielle i egne øjne, som dengang de bonede smøger af hinanden på Amagertorv. Problemet for de kære gamle, røde banditter er, at de har pungen fuld af penge efter at have sat sig på hele den offentlige sektor samt reklamebranchen og medierne. Hvordan skal de dog få spenderet disse ophobede midler uden at gå på kompromis med deres mammonskeptiske idealer?
En fornem kombination af shopping og kunst, som ingen kulturhippie kan sige nej til.
En fornem kombination af shopping og kunst, som ingen kulturhippie kan sige nej til.

De gamle idealister brænder inde med formuerne, hvis ikke vi hjælper dem med at bruge dem på en måde, som ikke strider mod deres ungdoms puristiske tankeverden. De kan jo netop ikke som en anden dyne-Larsen bygge et palads med sorte glanstegl ved Silkeborgsøerne.

Her træder vi beredvilligt til.

Som med alt andet godt salg handler det hele naturligvis om indpakningen. Den snobbede kulturnisse har brug for en ideologisk krog at hænge købet op på, så det ikke kan forveksles med et selvisk luksuskøb, som når Karsten Ree køber nye bryster til sin kone eller en billiardkø af guld til sig selv.

Her er fem eksempler på varekategorier, som kan få de gamle hippiesnobber til lommerne:

1. Rundrejser til historiske destinationer
Dannelse er et af kodeordene, når man skal have penge fra kultursnobber. Spies og Bravo Tours er chanceløse i denne sammenhæng. Her handler det om at være givende på det åndelige område. Kan du finde ud af det, kan du bagefter prissætte dit produkt, som det passer dig.

Tre ugers rundrejse i Kina, Vietnam og Korea. Alle dage på luksushoteller og med masser af god mad og drikke. Guide: en tidligere udenrigskorrespondent eller optimalt set Per Pallesen. Rejsen skal hedde noget, der gør den nem at beskrive henkastet ved en vejfest i Hellerup, for eksempel I Marco Polos fodspor eller Dynastiernes skatte.



Vietnam. Det emmer simpelthen af fortid. 

2. Noget, der er designet af en arkitekt
Ja, så simpelt er det faktisk. Hvis man skal sælge et møbel til en gammel kultursnob, skal man blot understrege, at det er designet af en vaskeægte arkitekt, som med almuen i tankerne har formgivet det og solgt det gennem det folkelige Brugsen Møbler.

Gamlingen investerer således i noget funktionelt og alment i stedet for noget eksklusivt og æstetisk. Derfor kan prisen sættes, som det passer dig. Hvad angår beklædning og især briller, handler det i det store hele om at markedsføre produkter, der får én til at ligne en arkitekt.


Find en ting på billledet, der ikke er designet  den generiske ting. Den findes ikke.

3. Hvad som helst fra en museumsshop
Kan du få din produktportefølje ind i et af de store kunstmuseers butikker, er din lykke gjort. Gamle kulturbrugere kan ikke gå på museum uden at købe alt muligt fra butikken. Jo flere ting en gammel, rød ræv har i hytten med en Louisiana-mærkat, jo lykkeligere er han. Den eneste fejl, du kan begå, er at prissætte din vare for lavt.

 


Louisianas museumsbutik. Det er unikt, sjældent, designet og dyrt  som at komme i himlen.

4. Økologi, natur og bæredygtighed
Du tænker nok, at dette punkt er gammelt og fortærsket, og den økologiske bølge for længst er blevet mainstream, men det er, fordi du er en tilbageskuende, snæversynet og ikke mindst visionsløs nej-hatteejer. Den økologiske bølge er kun lige begyndt at rulle. Tænk stort: økologiske køleskabe, biler, birketræer, rejser, spillefilm. Hvad som helst. De køber det, hvis det er der.

Den snu købmand vælger produkter, hvor det er nemmere at påstå, at de er økologiske, end det er at bevise det modsatte.


Naturen. Aldrig for trævlet eller brun til at blive forvandlet til en gennemdesignet co-brander i kultursnobbernes livsindretning.

5. Vin. Al vin
Hvis man ikke er gadesut eller gymnasieelev, har man brug for en undskyldning for at drikke sig fuld. Dette kan man med maksimal avance som bonus hjælpe den gamle livsnyder med. Dyr vin kan ved hjælp af uendelig meget snak – en hård valuta i denne gruppes univers – tales op som en ganske særlig oplevelse.

Det er nemlig vigtigt, at man kan henvise til den specielle historie om jordbundsforhold og solskrænter på Jaques' lille hemmelige chateau (og endelig ikke til alkoholprocenten), når man afpropper flaske nummer fire for naboen hver eftermiddag i gården bag kartoffelrækkehuset.


Kartoffelrækkernes rolige forside. I de små baghaver pågår en vinsmagning af uoverskuelige dimensioner. 

Du kan selv videretænke rækken af hippiesnob-egnede produktkategorier. Koden er helt simpel: Sørg for, at de associerer det med en ikke-kommerciel værdi. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også