Rock og rå data fra Roskilde
Hvor meget vejer lort? Roskilde har fundet svaret ved hjælp af nye sensorer og big data. Resultatet er færre fyldte toiletter. De er nemlig begyndt at tælle, følge og veje festivalgæsterne. Målet er at bekæmpe alt fra pisstøv til ulækre toiletter og menneskemasse-tumult. Visionen er, at festivalen på sigt skal blive mere datadreven med nye tal og sensorer. Live data skal hjælpe festivalen med at sætte ind, hvor der er brug for forbedring lige nu og lige her.
Roskilde er mange mennesker med meget data. En oplagt mulighed med Big Data. Foto: Peter Just.
Det store Big Data War Room på Roskilde. Her arbejder IBM, festivalen og CBS tæt sammen om at afprøve nye big data-tiltag. Data er ikke blot teknologi, men en helt ny måde at arbejde på, hvor faste rutiner og mønstre bliver afløst af reelle reaktioner og konsekvenser af de indsamlede data.
At blive datadreven er ikke blot er et spørgsmål om teknologi og måling, men også en kulturforandring af de helt store. Gamle vaner og arbejdsgange skal ændres for at udnytte mulighederne for at vide mere hurtigere. Festivalen samarbejder lige nu med CBS, DTU og IBM i et samlet Big Data Exploration Lab. l alt skal fem nye tiltag danne ramme om den nye, datadrevne tilgang på Roskilde. Vi gennemgår dem her som inspiration til andre.
Heatmap Roskilde. Hver enkelt gæst ses som en lille prik. Jo flere prikker sammen, jo rødere og varmere er området. Guld værd at vide for kontrolrummet på en festival. En helt ny måde at styre og forstå festivalen på.
Roskilde: nu som heatmap og mobil menneskemyretue
Hvor er hvem på Roskilde hvornår? Hvordan bevæger folkemasserne sig rundt på festivalpladsen? Spørgsmål, som Roskilde Festival altid godt har villet kende svaret på for alvor, men kun har haft på fornemmelsen. Gæsternes lokation er nemlig central for at forstå og undgå klamme, overfyldte toiletter, oversvømmelse og tumult. Med sikker viden kan festivalen flytte rundt på de mange frivillige, så de er, hvor der er brug for dem. Historisk har festivalen brugt simple tommelfingerregler og opsparet erfaring fra festivalens lange historie. For eksempel ved de, at et stort navn kræver en stor scene og vil tiltrække mange mennesker, og at de fleste besøgende først kommer ind på festivalpladsen, når de store navne og scener åbner op ad eftermiddagen. Nu bliver det dog ikke længere ved fornemmelsen. Hver enkelt festivalgæst kan nemlig ses online og realtime som en lille prik. Det sker takket være de nyeste gennembrud inden for datavisualisering og mobil teknologi. Helt konkret sker det ved, at de, som downloader Roskilde-appen til deres mobil, kan spores og visualiseres. Dette er naturligvis 100 % anonymiseret og man kan ikke se hvem de er. Blot at en person har dette mønster. Teknologien bag hedder wifi sniffing. Her samler festivalen centralt viden om, hvor og hvem der er på nettet med deres mobil gennem wifi-netværket. Det bruger de til at visualisere hver enkelt mobil på et heatmap, hvor de kan se hver eneste festivalbesøgende som en lille prik i real time. Jo flere prikker samlet, jo rødere er farven.
Ikke overraskende bekræfter wifi sniffing det mønster, Roskilde Festival kendte i forvejen. Såsom at folk samles om de største navne på de største scener. Plus at der ofte opstår kø ved toiletterne mellem koncerterne. Den nye heatmap-visualisering gav dog en sjov overraskelse.
Den hemmelige motorvej A1 fra Arenascenen til Meyer og tilbage igen. Måske skulle Meyers flæskestegssandwich-butik flyttes tættere på Arenascenen.
En aldrig før observeret motorvej tværs over festivalområdet fra Arenascenen til Meyers madudsalg var tydelig i datamaterialet. Mange af de festivalgæster, der kan lide musikken på Arena, er også vilde med mad fra Meyers. Altså en slags geografisk værdimæssig sammenkædning mellem god, dyr mad og Arenascenens repertoire. Det kan måske pege på, at Meyers mad skulle flyttes tættere på Arenascenen for at gøre det lettere for de mange, som pendler den lange vej, og samtidig give Meyer mulighed for at sælge endnu flere flæskestegssandwich. Eller måske er det netop en god idé, at de er i hver sin ende, hvis man som festivalen ønsker liv på pladsen og derfor gerne vil have tung trafik fra den ene ende til den anden. Vupti: Big data kan nu bruges til at måle og vise om Meyer skulle flyttes tættere på Arena.
Her vejes lort, samlet på et dashboard. Et af de første eksperimenter med Internet Of Things, hvor sensorer giver helt nye oplysninger.
Så er der fyldt med lort på toiletterne i Camp Area G og E. Godt at vide for alle, som skal gøre rent.
Hvor meget vejer lort? Vægten er løsningen
Overfyldte eller beskidte toiletter er en dårlig oplevelse. Ja, nok den dårligste, ville enhver, der er på Roskilde, sige. Her må gøres noget, og her er gjort meget gennem tiderne. Festivalen er kommet langt gennem årene med bedre og mere toilethygiejne. Forsøg og forbedringer fortsætter med nye og smarte veje til en bedre toiletservice. Som et forsøg har festivalen slet og ret installeret sensorer på udvalgte toiletter. At indsamle live toilet-tal er meget enkelt. Sensorerne registrerer hele tiden vægten på toilettet, og kommunikerer den til dashboards i festivalens big data-enhed. På den måde afslører vægten på hvert enkelt toilet, om det er tid til at tømme toilettet. Samtidig viser den gennemsnitlige toiletbesøgstid, om der trænger til at blive gjort rent. Mange korte besøg betyder for det meste, at det er tid til rengøring. Altså at folk løber skrigende væk fra stanken efter få sekunder. Ja, det er big data som gør en forskel. Kort sagt en skidegod ide.
Her er sensoren, som kan måle tæthed af støv og lydniveau. Det nye redskab i kampen mod pisstøv og støj.
Til kamp mod det frygtede pisstøv
Meget støv, sol, sved og tis udgør tilsammen den frygtede cocktail, som går under navnet pisstøv. En plage, som indhyller festivalen, hvis de uheldige forhold er tilstede.
Når vejret er varmt, bruger festivalen derfor mange ressourcer på at vande festivalpladsen og stoppe støvdannelsen. Det er dyrt, besværligt og spild af vand. Det kan gøres langt nemmere og mere målrettet, hvis man præcis ved, hvor støvet opstår. I år har festivalen derfor sammen med det lille start-up firma Symposure og DTU på forsøgsbasis sat sensorer op, som kan måle både luftkvalitet og tæthed af støv. De små sensorer afslører, om det er tid til at rykke ud og bekæmpe støvet, før det bliver blandet med festivalgæsternes sved og tis. Hokus pokus: mere big data = mindre pisstøv.
Tinnitus og lejrfester
De mest velforberedte lejrledere kaster sig over selvbyggede højtalere, som for hvert år bliver mere avancerede, højteknologiske og højtspillende. Det må de også godt. Men selv for en festivalgæst kan der være en grænse for, hvor højt og hvor meget der skal spilles på teltpladsen. Derfor har festivalen indført en øvre grænse for decibel i lejrfesterne. Her kan sensorerne hjælpe med at fortælle, når der bliver spillet for højt. De måler nemlig også lydniveau. Altså kan sensorerne være med til at forhindre tinnitus.
.png)
Øl versus kondomer - indkøbet af produkter på festivalen. Først masser øl på festivalpladsen og så omkring kl 22:00 huskes sikker sex, hvorefter overjeget forsvinder igen i rusens Roskilde fra 22:30 og frem. Klar til at beskytte dem, de elsker.
Kondomer og øl
Data og store mængder af data giver helt nye muligheder og indsigter, som vi ikke har haft før. Alene mængden af tal kan pege på nye årsagssammenhænge. Som et eksperiment har dataenheden på Roskilde krydset tallene fra Coops salg af øl og kondomer på festvalpladsen. Og her mangler ikke data. Tværtimod er festivalen ved at drukne i data om lige præcis de to produkter. Det viser et måske ikke overraskende tidsforskudt salg: først boomer salg af øl og umiddelbart efter kondomer. De unge mennesker forstår tydeligvis både at feste og passe på hinanden. Vigtige data igen.
