Hvilken type praktikantvejleder er du?
Giv din praktikant det bedste du har

Skrevet af

Lene Rimestad

2 artikler

0 indlæg

Hvordan er man en god praktikantvejleder? Hvad sker der i praktikanternes hoveder? Og hvordan skaber man et hensigtsmæssigt læringsmiljø for praktikanterne? Her får du tre praktikantvejleder-typer. Hvem af dem er du?
Som kommunikationsmedarbejder, redaktør eller journalist er man typisk ikke særskilt uddannet til at uddanne andre. Det kan derfor være svært at vide, hvordan man skabe det bedste læringsmiljø for praktikanterne, og hvordan man som vejleder kan sørge for, at praktikantenterne for mest muligt ud af sit ophold. 
 
Ved at følge i hælene på en række journalistpraktikanter på forskellige redaktioner i danske medieorganisationer har vi oplevet, at man kan tale om tre typiske måder at være vejleder på. Hver af disse vejledningstyper opfører sig på forskellige måder i forhold til praktikanten, fordi de betragter relationen mellem sig selv og praktikantens læringsproces på forskellige måder.
 
Hvilken type praktikantvejleder er du? Lader du praktikanten gør alt arbejdet eller er det dig, der skubber bagpå? Kilde: GettyImages.
 
De tre typer er:
  • Mesteren
  • Den dialogiske vejleder
  • Den samarbejdende vejleder
Vejledertyperne er udarbejdet med inspiration fra Jesper Højberg Christensens tre typer af kommunikationsrådgivere, men er her overført til, hvordan praktikantvejledere - som jo i høj grad er en slags rådgivere - agerer i hverdagen i samarbejdet med praktikanter.  
 
Hvornår en praktikantvejleder er optimal, afhænger af såvel situation som praktikant. Vi lister derfor til slut i artiklen en række overvejelser, man som praktikantvejleder kan gøre sig.
 
1. Mesteren
Motto: ”Gør som jeg, og du skal nok klare det. Watch and learn”.
 
Vi kalder denne type vejleder for Mesteren, fordi rollen minder meget om den, man kender fra den traditionelle mesterlære. Den erfarne vejleder har en stor og vigtig viden og meget erfaring, og fungerer som et forbillede for lærlingen - praktikanten. Praktikanten må forsøge at suge denne viden til sig og efterligne, hvad mesteren gør og siger. Mester giver ordrer, som praktikanten skal følge, og Mester kontrollerer, at disse ordrer bliver udført vha. hyppige samtaler, overvågning og kontrol.
 
Det er en traditionel tankpasserpædagogik der ligger bag denne måde at handle på. Den alvidende mester fylder – ligesom tankpasseren – den nytilkomne praktikant op med viden, på samme måde som man fylder en bil op med benzin. Praktikanten betragtes af mesteren som ’det tomme kar’, der skal fyldes op ved, at den erfarne videregiver sin viden til vedkommende. Man kalder dette et transmissionsperspektiv.
 
Der fokuseres ikke på, hvad praktikanten selv har at byde på i forvejen, og praktikanten har ikke indflydelse på læringen, på hvad der skal læres, eller på hvordan det foregår. I denne hierarkiske relation, er det mesteren, som styrer og har magten og initiativet.
 
Viden betragtes af denne type vejleder som noget statisk, der kan overføres fra en erfaren til en nytilkommen. Der er altså tale om en top-down-tænkning, hvor meget af ansvaret for læringen er placeret hos den erfarne.
 
Den alvidende mester fylder praktikanten op med viden. Praktikanten har ikke nogen indflydelse på læringen, på hvad der skal læres, eller på hvordan det foregår. Kilde: GettyImages. 
 
2. Den dialogiske vejleder
Motto: ”Det er mit ansvar at skabe læringsmuligheder for praktikanten”.
 
Den dialogiske vejleder betragter praktikantens læringsproces som en aktiv og dynamisk proces, hvor den erfarne fungerer som en slags guide og stilladsbygger, der har ansvaret for at skabe læringssituationer, som giver praktikanten de bedste muligheder for læring.
 
Vejlederen ser altså sig selv som katalysator fra praktikantens læringsproces og baserer sin praksis på en enzymisk pædagogik, hvor den erfarne stiller læringsmuligheder til rådighed for praktikanten. Det er dog praktikantens deltagelse i praksis og løsning af stadig mere krævende arbejdsopgaver, der skaber den konkrete læring. Det er den, som udfører arbejdsopgaverne, der lærer og udvikler kompetencer.
 
 
Den dialogiske vejleder anser derfor dialog og samarbejde med praktikanten som selve fundamentet for, at læring kan finde sted. Praktikanten betragtes som et individ med relevante erfaringer og viden fra tidligere og som en, der kan give et modspil til den erfarne.
 
Denne type vejleder kræver derfor også, at praktikanten selv tager initiativ og selv tager stilling til en række ting. Det er dog stadig den erfarne, som sidder inde med mest af den vigtige og rigtige viden om professionen, arbejdsopgaverne og organisationen. Den dialogiske vejleder veksler mellem at spørge praktikanten, hvordan det går, og lade praktikanten henvende sig, når vedkommende har brug for sparring.
 
Viden betragtes af denne type vejleder som noget den nytilkomne må oparbejde ved at deltage i praksis og løse stadig mere krævende arbejdsopgaver. Der er både tale om en top down-proces, hvor der er overførsel af viden, og en bottom up-proces, hvor der er mulighed for dialog og feedback mellem vejleder og praktikant. Og både den erfarne og praktikanten har ansvar for, at læring finder sted.
 
Den dialogiske vejleder bifalder en læringsproces, hvor der er mulighed for dialog og feedback mellem vejleder og praktikant. Kilde: GettyImages. 
 
3. Den samarbejdende vejleder
Motto: ”Lad os sammen løse opgaver og blive klogere”.
 
Den mest symmetriske relation finder vi mellem praktikanten og den type vejleder, vi kalder den samarbejdende vejleder. Vejleder og praktikant har en ligeværdig dialog, hvor målet er gensidig inspiration og fælles udvikling af måder at agere på i praksis og at reflektere over praksis på. Både vejleder og praktikant lærer noget nyt af dette samarbejde.
 
Denne relation er ikke et udtryk for, at den erfarne ikke har mere viden eller erfaring end praktikanten omkring det professionelle arbejde. Det er derimod et udtryk for, at de begge har vigtig viden – og at målet er, at de begge får lov at komme til orde og bruge og udvikle deres viden og erfaring – og sammen skabe ny viden. Denne gensidige påvirkning betyder, at vi ser en læreproces, hvor både praktikanten og vejlederen lærer nyt og skaber ny viden sammen.
 
Det er ikke nødvendigvis altid vejleder, der ved bedst. En praktikant kan eksempelvis være ekspert på, hvordan unge bruger et nyt socialt medie, eller være så teknik-kyndig, at vedkommende umiddelbart afkoder, hvordan man klipper et videoindslag til organisationens hjemmeside.
 
Den samarbejdende vejleder tager det som en selvfølge, at praktikanten selv tager meget initiativ, selv tager stilling til en lang række ting og eksempelvis selv skaber ideer.
 
Praktikanten er i denne relation meget mere involveret i planlægningen af sin læringsproces og tildeles et større ansvar for og indflydelse på, hvad der skal læres, og hvordan det skal foregå. Vejlederen forventer, at praktikanten selv tager initiativ og selv henvender sig, hvis der er problemer eller spørgsmål – og han eller hun henvender sig til praktikanten, hvis vedkommende føler, at det er nødvendigt at drøfte noget.
 
Viden betragtes af denne type vejleder som et dynamisk begreb, der skabes socialt i praksis i det konkrete samarbejde mellem vejleder og praktikant – naturligvis baseret på den viden, de to har i forvejen hver især. Det er et fælles ansvar at skabe muligheder for og opnå læring.
 
Den samarbejdende vejleder og praktikant har en ligeværdig dialog, og praktikanten er i høj grad involveret i planlægningen af sin egen læringsproces. Kilde: GettyImages. 
 
Den optimale vejledertype
Som vejleder er man typisk ikke kun én type vejleder hele tiden. Vejlederen kan være lidt det ene og lidt det andet. Eller vejleder kan skifte mellem rollerne afhængig af, hvilken type praktikant man står overfor - afhængig af hvilken arbejdsopgave, det drejer sig om, og afhængig af situationen i øvrigt.
 
Man kan således ikke sige, at en bestemt vejledertype altid er bedre end en anden. Den meget selvkørende praktikant har brug for én type vejleder, mens den meget tilbageholdende og usikre praktikanttype kan have brug for en anden type vejleder. For vejlederen betyder det, at man nogle gange måske er mere mester, end man ønsker, mens man i andre situationer og relationer må strenge sig an for at holde sig tilbage, og lade praktikanten få mulighed for at udfolde sig.
 
En ting er vigtig at slå fast. Hvis målet med praktikken og vejledningen er at skabe selvstændigt tænkende praktikanter, som selv skaber ideer, tager ansvar og tænker ud af boksen, så er det vigtigt at afpasse sin vejlederstil i forhold til disse ønsker og bevidst bevæge sig fra den belærende over den dialogiske mod den mere samarbejdende vejledertype.
 
Som praktikantvejleder kan man med fordel overveje:
  • Hvad er god vejledning for dig? 
  • Hvad er vigtigt for dig som vejleder
  • Hvilke mål har du for din vejledning?
  • Hvordan sikrer du, at du opnår disse mål?
  • Hvad er du ikke så god til? Hvad kan du gøre for at forbedre dig?
  • Hvilken type vejleder er du for det meste? Hvad er fordelene/ulemperne ved denne type set med dine øjne?
Hjemmesiden www.praktikantvejleder.dk kommer med nogle bud på, hvordan man bedst arbejder med praktikanter. Siden videregiver viden om, hvad det sker i praktikforløb – og hvordan praktikantvejledere agerer mest hensigtsmæssigt.
 
Hjemmesiden er et resultat af forskningsprojektet Praktikantundersøgelsen, hvor vi som forskere i et år har fulgt 12 journalistpraktikanter i deres praktikforløb. Det har resulteret i bogen Journalist i praktik, som er møntet på studerende, der skal i praktik, og hjemmesiden, der henvender sig til vejledere, undervisere og andre, der arbejder med praktikanten. 
 

Relaterede artikler

Chefens yndlingsmedarbejder: Den strategiske praktikant på de sociale medier - Hvad består faget kommunikation egentlig af i 2014 – hvis vi kigger på, hvordan det tager sig ud i jobannoncerne? I sama...
I den digitale økonomi er vi alle praktikanter - Internettets vrede mand er tilbage med sin tredje bog: The Internet is not the Answer. Der er ingen over eller ved siden...
Er du gratis til grin? - Forårssemesteret nærmer sig. Skal du i praktik – eller overvejer du stadig, om det er noget for dig? Praktik er som ofte...
Sig det nu bare! - Gitte Gravengaard og Lene Rimestad har skrevet en grundig bog om journalisternes praktikforløb og det svære ved at arbej...

Giv din stemme

8 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Kom godt i gang med mobilvideo

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Få mere ud af Facebook

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationschef

Frist: 21. juli

Teamleder

Frist: 13. august

Studentermedhjælper

Frist: 17. august
Se alle job Indryk job

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Tilmeld dig i juli og få 10% rabat

Tag med til K-dag eller bliv en del af et fagligt K-netværk

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.