Thulesen taber terræn

Dansk Folkeparti er en af de største succeser i nyere dansk politisk historie, og partiet har oplevet et af de mest succesfulde lederskift i årevis. Men Thulesens drøm om DF er ved at synke i grus.
af Jon Kiellberg
Dansk Folkeparti er de seneste år stormet frem i meningsmålingerne. Kristian Thulesen Dahl bliver – uden undtagelse - konstant vurderet som én af de mest troværdige og egnede politiske ledere af vælgerne. På blot 20 år er de mest stuerene fra Fremskridtspartiet gået fra protestparti til i flere målinger at være Danmarks største parti. Partiet, der stort set kan skifte standpunkt, holdning og synspunkt uden at lide skade af det.
 
Er DF på vej ned i en bakkedal? Kilde: Voxmeter for Ritzau. 
 
Folkepartiet, hvis kommunikation bliver rost til skyerne af eksperter, journalister og kommentatorkøbing i en lind strøm. Partiet, som sætter handling bag ordene. Taler direkte i vælgerdybet. Foragter fokusgrupper og vælgeranalyser, men tænker konkret i menneskeskæbner og i jordnære danske historier.
 

Dansk Folkeparti bider Socialdemokraterne i haserne. Kilde: Berlingske Barometer.
 
På overfladen kan alt ligne fryd og gammen. Formanden er ikke ramt af nogen form for skandaler, partiet afgør selv, om de vil til magten med en eventuel borgerlig regering, og partiet består ikke længere kun af uoplyste og medlemmer af Ældre Sagen. I dag tiltrækkes en bred vælgergruppe – geografisk såvel som demografisk.
 
Læs også: DF-retorik for begyndere
 
Der er altid et MEN
Men noget er ved at gå galt. Den politiske supertanker er ved at lække. Lugten af ”gammelt, råddent blomstervand” strømmer ind. En lettere omskrivning af den tidligere DF'er Ulla Dahlerups ord om de kulturradikale.
 

Regentparret. Men hvor længe? Foto: Polfoto/Astrid Dalum. 

Her er tre årsager til, at Dansk Folkeparti ikke fortsætter sin himmelflugt:
 
1. De rabiate landsbytossers genkomst
Med DF's vokseværk som voksen-velfærdsparti har partiet helt naturligt fået et massivt mediefokus. Hvor Thulesen og co. tidligere var fredet, har pressen nu kastet sig over dem fra alle vinkler med en tættekam for at finde det mindste hår i den ellers så veltilberedte DF-suppe. Det gælder blandt andet mediefokusset på partiets topstyring, disciplin og løfter og gaveregn for milliarder. Det preller dog af på DF-vælgerne. Det optager dem ikke. Vælgerne opfatter stadig Skaarup, Thulesen Dahl og alle de andre i partitoppen som mere troværdige end SF og Socialdemokraterne.
 
Medierne er partiets ydre fjende. Modstandernes angreb og mediernes konstante overvågning og fokus på DF's fejlskud og fejltrin hver eneste dag frem mod valgdagen. Men det er ikke den ydre fjende, der giver partiet udfordringer, ledelsen søvnløse nætter og dyk i meningsmålingerne.
Det er DF's indre fjende. Eller skal vi sige: fjender. Det er landsbytossernes genkomst. De rabiate pianister, Camrere og wannebe-Glistrupere, som er med til at forpeste partiet og mindske partiets chance for at bevare positionen som et af de tre store velfærdspartier – i længden.
 
Det er partiets indre sammenhængskraft, der er i spil. Uanset topstyring har partiet nået en størrelse, som tiltrækker alle fra bankmanden, Blå Bjarne og SOSU-Bente til løsslupne, rabiate og islamhadende DF'ere, som bremser væksten i partiet og kan true partiet med fraktioner, der vil splitte det. Tilmed har flere ledende DF'ere skabt ravage og skæverter i det ellers så taktfaste parti.
 
Dødsstraf og alle andres skyld
Her er blot et lille udpluk af den seneste tids kommunikative miserer og skvulp, som kan få Thulesen Dahls supertanker til at gå på rev:
 
  • Folketingskandidaten Aia Fog beskyldte Radikale for at bære ansvaret for terrorangrebet for en lille måned siden.
  • Den nu ekskluderede DF'er Kelle Siegenfeldt gav både Kronprins Frederik, statsministeren og justitsministeren skylden for terroraktionen.
  • DF'er og viceborgmester i Aabenraa Ejler Schütt, der også ville spille med musklerne: Han foreslog, at dødsstraffen skulle genindføres for terrorister.
  • Kigger vi mod Fyn, så foreslog folketingskandidat Dorthe Ullemose såmænd, at politiets budget skulle firdobles. Mindre kunne åbenbart ikke gøres i terrorbekæmpelsens navn. Det vil koste ikke mindre end lige under 25 mia. kr. Finansieringen vidste hun dog ikke, hvor skulle komme fra.
Men det er ikke kun efter terrorangrebet i København, at flere DF'ere langt fra ramte skiven. Partiet er inde i en syndflod af uheldige udtalelser og fejlbedømmelser og har ikke længere den samme træfsikkerhed og folkefornemmelse som tidligere. Her et par eksempler fra Pia Kjærsgaard:
  • Pia Kjærsgaard udtalte efter angrebet på det franske satiremagasin, at: ”Det kan være nødvendigt at ty til nødret”. Havde det stået til troende, kunne det have medført, at grundloven blev sat ud af kraft.
  • Endnu et fejlskud i bøssen kom et par dage senere (Pol. 8/1-2015), da hun harcelerede over Jyllands-Posten, der ikke ville genoptrykke Muhammed-tegningerne: ”…Det er en form for selvcensur, at man ikke trykker Muhammed-tegningerne. Så får ekstremisterne jo bare det, de vil have, og det er det værste, der kan ske”. Det fik radiovært og borgerlig-blogger Jarl Cordua til tasterne på Facebook med spørgsmålet: ”Er hun ved at miste fornemmelsen for folkestemningen?”
  • Helt uden for skiven ramte værdiordføreren også, da hun beskyldte Mette Frederiksen for at tegne et 'rosenrødt billede' af Christiania, da justitsministeren valgte at holde jul derude.

Pia Kjærsgaard er ved at miste grebet om vælgernes værdier, og hvad der optager dem. Har Kjærsgaard tilmed mistet sin mavefornemmelse?
 
 
Henriksens fatale Føtex-fadæse for nylig. Foto: Polfoto/Jan Steving. 
 
Det er også svært at beskylde partiets ordfører, Martin Henriksen, for at have haft en heldig hånd på det seneste. DF'eren kritiserede for nylig Føtex i kraftige vendinger for at have et prisskilt på arabisk (skiltet blev hængt op for at hjælpe syriske flygtninge med at kunne købe fodtøj):
"Et knæfald for den stigende islamisering, der sker af vort samfund", som Henriksen udtalte til en række medier.
 
Ikke alene ramte det helt forbi og var en kommunikationsbrøler af rang. Det kom også frem, at partiet selv havde brugt arabisk på deres hjemmeside.
 
Det er udtalelser og fejlskud som disse, som kan bringe partiet i knæ. I hvert fald hvis ønsket er mere end et snæversynet, småborgerligt og rabiat protestparti. 
 
2. Frygten for frygtens skyld?
Den anden årsag til, at Dansk Folkeparti ikke fortsætter sin himmelflugt, er, at også partitoppen har haft svært ved at finde den rette tone og det rette ben at stå på efter terroraktionen i København. Enten har den stiltiende – nærmest mundlam - bakket op om regeringens og de øvrige partiers linje, eller også har vi fået vådeskud og rabiate udtalelser langt under bæltestedet.
 
At spille på frygten burde ellers være et af partiets stensikre kort: Frygten for det fremmede. Frygten for terroren. Frygten for usikkerheden ved ikke at have grænsebomme, en langt hårdere indvandrerlinje og frygten for optrapning, øget radikalisering og kriminalitet.
 
Problemet er bare, at vælgerne ikke længere er der, hvor DF er nu. Vælgerne er mere til samling og forsoning lige nu end til at grave endnu dybere grøfter. Danskerne er dybt bekymrede over de udfordringer, man står over for i det multietniske samfund. Men på den store klinge har Dansk Folkeparti ikke noget modsvar til regeringen eller svar til vælgerne. Hermed står partiet ved et vadested, hvor kommunikationen ikke bliver så ligetil som normalt, når partiet taler direkte ind i danskernes hverdagsbekymringer.
 
”Frygten er vores værste fjende,” skrev Mandag Morgen for nylig. Men danskerne har ikke reageret med det, den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt netop advarede mod: ”Det eneste, vi behøver at frygte, er selve frygten”. For DF er det nu mere at træde ved siden af - hvilket de har gjort i stor stil - der er frygten.
 
Lider DF af et skingert, paranoidt samfundssind? Kilde: Mandag Morgen.
 
 
Partiet har ikke vundet yderligere terræn efter terroraktionen, fordi de ikke har kunnet finde fodfæste og har virket bovlamme. Tværtimod er partiet gået tilbage. Ikke meget. Men måske har de toppet. Her følger begrundelse nummer tre for, at partiet er på vej ned i en bakkedal.
 

3. Kampen for danskheden
DF har været verdensmestre i Danmark til at definere danskheden. Men Socialdemokraterne er ved at generobre den placering. Ikke mindst siden Thornings nytårstale og den efterfølgende storstilede kampagne #detdanmarkdukender fra sossernes side. Men de andre partier vil også være med. DF har ikke længere så udtalt patent på danskheden og værdierne som tidligere. Fx spiller alle partierne nu på en tryghedsdagsorden frem mod valget. Det er ikke alene DF, som vil skabe ”Tryghed og tillid”, som deres slogan og kampagne hedder. Det er langt bredere funderet.
 
Vælgerne har tryghed og tillid til Kristian. Men også til landsbytosserne i partiet?
 

Politisk bacon til det ganske danske folk.

Problemet for partiet er, at det er ved at lykkes en række andre partier at redefinere og tilbageerobre værdierne og begreberne om danskheden. Det handler både om fællesskaber, solidaritet, tillid og mistillid til folkestyret og tolerance i forskellige former og tempi. Den banehalvdel ejer DF ikke alene.  

Vi så det for nylig, da Pia Kjærsgaard i slutningen af januar indkaldte til en folketingsdebat om danske værdier, som hun mente var truet. Det slap hun langt fra godt fra. I stedet var statsministeren i stand til at brede værdidebatten ud til ikke kun at handle om sommer, sol og forbrændte grillpølser ved Vesterhavet. En anden, der var i kampform, var politisk ordfører Inger Støjberg, som på mange måder er ved at overtage Kjærsgaards rolle som kritisk indvandrer-bulldog, som med præcision rammer direkte ind i folks bekymringer om den stigende indvandring, asylpolitik og radikalisering.
 
 
 
Dansk Folkeparti er ved at fare vild i en blindgyde ved på det seneste at lukke sig om sig selv. Eksempelvis ser DF nu gerne, at der lukkes for uddannelser på engelsk, og DF forstår ikke, hvorfor i alverden at Apple vil placere et testcenter i Viborg. Her er partiet på mange måder på afveje og vildspor i forhold til et lille land med en åben økonomi, som er helt afhængig af en globaliseret verden med samhandel. 
 

Hvad skal vi med Apple i DK, spørger formanden.

Det samme gælder tolerancen og medmenneskeligheden. Mange danskere ønsker en stram, konsekvent og fair udlændinge- og indvandrerpolitik. Men når tonelejet bliver for skingert, holdningerne for smålige og indskrænkede, så er der en grænse. En grænse, som Folkepartiet det seneste stykke tid har overskredet gang på gang. Her to af de nyeste eksempler på nultolerance og manglen på humanitær forståelse:
 
”DF kræver asylstop for syriske flygtninge,” lød en overskrift i BT for et par uger siden. Pointen var, at man efter terroraktionen i København burde lukke grænserne for flygtninge for at mindske risikoen for terror. Endnu en skævert fra Martin Henriksen, da der ingen konkrete eksempler er på, at det skulle øge risikoen. Derudover var Omar el-Hussein som bekendt født her i landet. Begge fløje i Folketinget har også taget kraftig afstand fra forslaget, og som Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, pænt udtrykte det: ”Det svarer til at "diskutere økonomisk politik med Enhedslisten”".
 
 
Nej til integration og hjælp
Et andet eksempel er, at DF'ere rundt om i landet af partiledelsen opfordres til ikke at hjælpe og finde boliger til 12.000 boligløse flygtninge. Som toppen skriver i deres nyhedsbrev Nyt fra Borgen:
 
”Vi vil kraftigt appellere til, at DF lokalt ikke fedtes ind i borgmestrenes dagsorden om, at vi alle skal påtage os opgaven - og dermed ansvaret”.
 
Bang. Så kontant er tonen. Ingen slinger i valsen. Men det er ved at kamme over. Og det vil partiet kunne mærke de kommende måneder, hvis kommunikationen forbliver med at være så uforsonlig og benhård.
 

Det DF-Danmark du kender? Foto: Peter Carlsen. 
 
Dansk Folkeparti skal passe på med ikke at falde i muddergrøften og igen blive til Dansk Fremmedfjendskparti - i stedet for, som Thulesen drømte om, til det største parti i Folketinget og hele Danmarks velfærdsbevarende parti.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job