Og Christian Jensens efterfølger er…..

Exit Christian Jensen. Og så er stillingen som benjamin blandt de københavnske chefredaktører ledig. Den er ikke lønnet i samme liga som Børsen, BT, EB og de store morgenaviser. Men det er trods alt en rigtig avis. Med både forside og bagside. Med Cavling-priser på hylderne. En historie, der springer direkte ud af kampen mod nazisme. En vaskeægte modstandsavis. En avis med værdierne i orden. Hvis man vel og mærke er til den venstre side i det politiske univers. Men bedst af alt: Det er en avis, som har styr på økonomien. Som har en svag oplagsfremgang. Og sin helt egen særlige bevilling fra det offentlige. Det er en avis, mange, mange danskere ikke kan leve uden. Zuckerberg og Google-banditterne kan bare komme an!

Og Christian Jensens efterfølger er ... Men hvem skal lede slaget? Hvem skal tage de daglige kampe med medarbejderforeningen? Hvem skal smile til Ulrik Dahlin, Georg Metz og David Rehling, inden de lader galden flyde ud over tasterne? Coop-manden Lasse Bolander er sat på sin første store opgave som bestyrelsesformand for Information. Vi er til for vores læsere, så her er Kforums helt og aldeles uvidenskabelige liste af aspiranter og konspiranter. Til Lasse. Og til dig.

Der er ikke plads til vægelsind, når Lasse Bolander skal shoppe efter en ny chefredaktør til Information. Polfoto/Stine Bidstrup.

Hvem vil gerne spørges, men ikke have jobbet:

Adam Holm. I en branche, hvor fast stilling er ligeså værdifuld som de første aktier i Facebook, havde han karakter nok til at sige ”hasta la vista, baby”. Har karisma og det barske skaldede image. Men er en blød og sød fyr. Som både har været rigtig venstreorienteret og en smule højreorienteret. Men altid velorienteret. Særligt om Mellemøsten og alt, hvad der ikke har med Danmark at gøre. Vores bud: Bliver spurgt, men takker nej. Vil hellere en tur til yderste frontlinje i kampen mod ISIL.

Clement Kjersgaard: Kan han virkelig klare en eneste omgang Debatten til om Socialdemokratiets krise, svenskerne, muslimerne, Liberal Alliance, mændene, kvinderne? Nej, vel. Og så er han jo allerede publicist. Ræson har ikke levet forgæves. Han skriver gerne og med sig selv som målgruppe. Men hvad ville DR være uden Clement? Og hvad ville Danmark være uden DR? Så talent forpligter. Vores bud: Bliver ikke spurgt. Men har allerede afklaret, at han ofrer sig for os alle. Og siger nej tak.

Clement Kjersgaard, debattens mørke vogter, der med en lettere aggresiv spørgeteknik ikke efterlader en eneste T-shirt tør for adrenalin-våde armhuler. Polfoto/ Joachim Adrian.

Martin Krasnik: Skal det være en chefredaktørstilling til superværten, superjournalisten, superkosmopolitten Krasnik, skal det være snart. Politiken røg. Anne Knudsen bliver på Weekendavisen, og Connie Hedegaard har løst klimakrisen. Men, men, men. Orker han? Næppe. Og så er han egentlig ret ligeglad med det der venstreorienterede. Vores bud: Bliver næppe spurgt.

Rune Lykkeberg: Den klogeste mand i kongeriget, nu hvor Rokokoposten har sendt Bo Lidegaard til Vatikanet. Han har evnen til på en og samme tid at lyde venstreorienteret, mens han smilende skoser venstrefløjen og de kulturradikale for alskens ulykker. Læser bøger på fransk, engelsk, tysk og vistnok også på aarhusiansk. Og så er han en pissesød fyr. Vores bud: bliver spurgt. Og takker nej. Hvorfor bytte drømmestillingen ud med en masse besvær i St. Kongensgade? Han venter til Johannes Riis efterfølger Bo Lidegaard.

Intimiderende intellekt og store håndflader. Farlig kombi - men ikke en kombi, der skal føre slaget i St. Kongensgade. Polfoto/Sanne Vils Axensen.

Sandy French: DR's skarpe og skrappe redaktør, der styrer maskinen under Ulrik Haagerup og Naja Nielsen, mens de taler om konstruktiv journalistik. Har en fortid som hårdtslående politisk redaktør. Også på Information og Ekstra Bladet. Får noget fra hånden og er ikke bange for at bruge albuerne. Karriereparentes som spinster for Brian Mikkelsen gør hverken fra eller til. Præcis som Brian. Vores bud: Bliver spurgt. Men takker nej. Milliarderne og intrigerne i DR lokker. My precious, my precious.

Thomas Falbe: En af dansk kvalitetsjournalistiks bagmænd. Styrer slaget under Sandy som redaktionschef for DR Nyheder. Det er større, end det lyder. En gennemført hædersmand, der har samme drøje, beskedne tyngde som Christian Jensen. Tidligere korrespondent. Ikke så meget fikumdik, det er bare journalistik. Vores bud: bliver ikke spurgt. Men siger under alle omstændigheder efter lange overvejelser pænt nej tak. Sgu for besværligt. Og det hele skal alligevel være elektronisk og digitalt om et øjeblik.

Lea Korsgaard: Hun er den fødte journalistiske sprechstallmeister. Hun tror på det der med offentligheden. Afgjort ikke højreorienteret. Men også for politisk kvik til at være die-hard venstreorienteret. Skriver som en drøm og er myreflittig. Kan sælge sand i Sahara og – måske – medlemmer til Zetland. En af de mest talentfulde journalistiske ledere under 40 år i kongeriget. Vores bud: Bliver ikke spurgt. I denne omgang. Hun er nødt til at give Zetland en chance. Og for øvrigt er Information også for old school til Lea og generation Z.

Røde zetlænder-Lea.

Hvem vil gerne spørges, men bliver det ikke:

David Trads: Jyllands-Posten, Altinget og Avisen.dk nyder godt af hans skriverier om det hele. Superengageret. Superforvirret. Superproduktiv. Supernetværker. Supererfaren. Og vil altid gerne være chefredaktør. Men ups. Det har han jo været, og det gik ikke helt efter bogen. Vores bud: Bliver ikke spurgt. Men har allerede sagt ja.

Bo Lidegaard: Manden er som skabt til jobbet. Klog som en bog. Ikke mindst dem, han selv har skrevet om Danmarkshistorien. Skriver som en drøm. Et hjerte af guld. Ikke glad for Løkke. Ikke glad for de borgerlige. Heller ikke så glad for Politiken. Nu. Det perfekte match. Vores bud: det bliver ikke i denne omgang. Og han er alligevel også i gang med at skrive bøger om globalisering, klima, jødernes flugt fra Egypten, Kina og Peter Taksøe-Jensen.

Efter fem år i chefstolen på Politiken. Se dét havde været en avis-basker bytte-bytte-købmand. Men så skulle vi ventet længe på en nyrevideret udgave af Lidegaards danmarkshistorie voll. 2. Polfoto/Jens Dresling.

Henrik Qvortrup: Han er så barsk, så barsk. Afdækker magten. Bruger alle kneb. Og er dybt, dybt, dybt optaget af sit come-back. Et visitkort med ordet chefredaktør vil være den direkte vej tilbage. I inderkredsen. Vores bud: nej vel.

Hvem vil gerne spørges og faktisk gerne have jobbet:

Lars Trier Mogensen: Han er her og der og alle vegne. Har sit eget radioprogram. Helt for sig selv. Har et tv-program, som han deler med Jens Olaf Jersild. Han har sit eget netmedie, som han deler med sine bedste venner. Han er vor tids svar på Rudolf Murdoch og Axel Springer. Altså bortset fra at ingen lytter, ser eller læser, hvad han bruger sin tid på. De fås ikke mere venstreorienterede indenfor kongerigets grænser end LTM. Der er ingen slinger i valsen, når Mette F's krypto-Corydonisme skal udstilles. Han har været på Dagen, Politiken. Og vigtigt: på Information. Vores bud: Bliver spurgt i tågede vendinger. Men den frie fugls vingeslag hænger i vinden, og det ender uforløst.

Derudover behøver vi næppe kommentere hans prægtige hår-(ge)vækst. Den sukker vi forhåbentlig alle efter i misundelsens bleggrønne skær. Her ung med de unge. Polfoto/Martin Lehmann.

Jakob Nielsen: En af Danmarks dygtigste journalister er endelig blevet løst fra sin selvpålagte forbandelse: Helle Thorning-Schmidt har sagt farvel til Danmark, og Jakob behøver ikke skrive flere analyser af alle hendes fejl og mangler. Som redaktionschef på politiken.dk sidder han centralt – eller udsat om man vil – i den alkymistiske jagt på det digitale guld som Stig Ørskov igen, igen, igen har skudt i gang. Men vigtigst, Jakob brænder for Information og journalistik. Han er medforfatter på en biografi om avisens mytiske grundlægger, Børge Outze. Hvor heldigt og tilfældigt er det lige? Vores bud: Bliver spurgt. Bliver svært ikke at tage ham som førstevalg.

Anton Geist: En terrier, der afdækker skandaler. Som ikke er bange for at lege med NSA, Snowden, CIA, PET, FE og Birthe Rønn Hornbech. Grrgrrrrggrrrr. Prisvindende journalist. For det ene og det andet. Og ikke mindst Cavling. Ser sgu godt ud hos en chefredaktør i det Herrens år 2016, hvor mediernes troværdighed er ligeså lav som politikernes. Og hovsa, Anton er jo allerede indlandsredaktør. Bestyrelsesformand Lasse Bolander er købmand, han køber billigt og sælger dyrt. Vores bud: Unge Anton fra 1980 bliver spurgt. Og Anton tager en marginal lønfremgang og siger ja tak. Alle er glade. Godt gået!