Hvad siger tallene fra Danske Medier? Stjæler DR.dk læsere ?
Spiller Danske Medier fairplay?

Direktøren for Danske Medier Ebbe Dal. Foto: Jacob Nielsen. Måden, Danske Medier fremlægger rapportens fakta på, gør, at dens rolle i den danske mediedebat bliver at levere fakta, der er misvisende i forhold til det, diskussionen handler om – nemlig om det er sandsynligt, at et ophør af dr.dk’s nyhedstjeneste vil styrke morgenavisernes position i nyhedslandskabet på nettet.

Skrevet af

Mark Blach-Ørsten
Professor MSO

2 artikler

0 indlæg

Organisationen Danske Medier, der er interesseorganisation for de store aviser, mener, at public service-institutionen DR udgør et demokratisk problem, fordi DR's onlinenyheder på dr.dk hæmmer danskernes lyst til at betale for avisernes nyheder på nettet. Men er nyhederne på dr.dk virkelig den eneste eller største trussel mod avisernes onlineudgaver? Det forsøger vi her at svare på gennem en analyse af Danske Mediers nylige undersøgelse af konkurrencesituationen og ved at hente resultater fra andre, mere uvildige undersøgelser af nyhedslandskabet på nettet.
Den efterhånden langvarige strid mellem Danske Medier og DR om, hvem der må publicere hvad på nettet, er en af de nationale udløbere af de store omvæltninger, der i disse år forgår i medielandskaberne verden rundt, og som truer avisernes forretningsmodeller. Det handler på den ene side om, at interessen for og forbruget af nyheder aldrig har været større. På den anden side har nyhedshusene siden 1990'erne vænnet avislæserne til, at det kun var aviser på papir, der skulle betales for. Først i 2013 fandt de danske avishuse på, at nyheder ikke længere skulle være gratis og indførte forskellige former for betalingsmure.
 
Polfoto.
 
Men i 2016 er det kun 15 % af danskerne, der har betalt for at få nyheder online – og det er ovenikøbet relativt mange sammenlignet med de fleste andre lande, hvor tallet ligger under 10 %. Interessant nok har svenske og norske aviser – i et nyhedslandskab med stærke public service-aktører - tilsyneladende haft bedre held til at knække koden: Henholdsvis 20 % og 27 % i de to lande har betalt for onlinenyheder i 2016. 
 
Når brugernes manglende betalingsvilje kombineres med, at flere og flere annoncekroner forsvinder til internationale mediegiganter som Facebook og Google, så er det, at Danske Medier retter skytset imod mulige konkurrenter på det hjemlige marked – først og fremmest et DR, der i forvejen er trængt i defensiven af Blå Bloks krav om ’slankning’.
 
Hvad er ’fakta’ om konkurrencen om nyhedsbrugerne?
 
Rundt om i de europæiske lande ser nogle af de private nyhedsproducenter disse omvæltninger som en faretruende krise, andre ser masser af nye muligheder. Den tyske medieforsker Martin Brüggemann viser i en ny international undersøgelse, at fælles for omvæltningerne i de forskellige lande er det, at især de store medieaktører bruger krisen til at forsvare eller udvide deres magtpositioner. Det gør de blandt andet ved at lave deres egne undersøgelser, hvis resultater præsenteres som ’fakta’ om mediesituationen.
 
Således også i Danmark, hvor omvæltningerne har udviklet sig til en tvekamp mellem DR og Danske Medier, som repræsenterer de store avishuse. Danske Medier mener, at det er DR, der ødelægger avisernes muligheder for at sælge onlinenyheder, fordi DR tilbyder borgerne stort set de samme nyheder gratis på sit website dr.dk.
 
Her i efteråret 2016 har Danske Medier offentliggjort en omfattende Rapport om DR og de regionale TV 2-stationer om den ulige konkurrence, som DM mener, at ”statens medier” udsætter aviserne for på nettet. Danske Medier udsendte sin rapport som fakta-modvægt imod, hvad de betegner som andres ”spekulative analyser”, og påviser i rapporten, at ”DR's digitale avisaktiviteter er massive”. Danske Medier kræver på den baggrund, at politikerne skal sørge for, at DR's ”avislignende digitale nyhedstjeneste må ophøre”.
 
Man kan måske undre sig over, at TV 2's nyheder på nettet går ram forbi, når Danske Medier ruller sin kritik af gratis nyhedskonkurrenter ud. Men det har Danske Medier en god forklaring på: TV 2's landsdækkende nyhedsaktiviteter udgives nemlig af ”en medievirksomhed, der opererer på markedsvilkår”, så derfor skal den ”ikke bringes ind i nærværende rapport”. Selv om den vel også må siges at være en statsejet public service-institution, og ”et fuldgyldigt alternativ til de private medier”, som DR's onlinenyheder beskrives som.
 
Polfoto.
 
’Fakta’ fra Danske Mediers analyse
 
I undersøgelsen fremlægger Danske Mediers fakta fra deres egen undersøgelse, der viser, at dr.dk i perioden 2010-2015 har haft en vækst i antal sidevisninger på 48 %, mens ’de landsdækkende morgenaviser’ kun har haft en vækst på 2 %. At formiddagsaviserne BT og Ekstra Bladet i samme periode har haft en vækst på 78 % – altså noget nær det dobbelte af DR – forbigås i tavshed. Tallene for vækst viser, at tv2.dk har haft et fald på 38 %, men dog i 2015 stadig har næsten samme andel sidevisninger som dr.dk, nemlig henholdsvis 11 % (tv2.dk) og 13 % (dr.dk).
 
Målt på en anden parameter, nemlig antal månedlige besøg, tegner tv2.dk sig i 2015 for 13 % over for dr.dk’s 12 %, mod morgenavisernes 15 % og formiddagsavisernes 39 %. Ekstra Bladet og BT klarer sig tydeligvis temmelig godt i nyhedskonkurrencen på nettet. Og selv om en stor del af deres nettrafik skyldes ’skøre nyheder’ og nyheder om kendte, så bringer de også samfundsoplysning og kritisk journalistik og må derfor også ses som en del af den konkurrencesituation, som morgenaviserne står i.
 
Ud fra Danske Mediers tal er de to TV-kanalers (gratis) avislignende nyheder på nettet altså nogenlunde lige store konkurrenter til morgenaviserne. Eller er de? - I en fodnote på rapportens sidste side nævner Danske Mediers rapport interessant nok, at ”trafik på apps er ikke inkluderet i målingen”. Det har, siger rapporten, især betydning for de nyeste tal (fra 2015), fordi flere og flere bruger netop apps og ikke webbrowser til at få nyheder på deres mobiltelefon.
 
Men det kan vel være lige meget? Alle nyhedsudbyderne på nettet distribuerer vel nyheder via apps? Nej, fodnoten fortæller også, at tallene for nyhedsbrug på nettet ”kan være påvirket af dette (for eksempel tv2.dk)”. Det skyldes, at tv2.dk har ”særligt fokus på distribution af indhold via apps”. Det må vel betyde, at tv2.dk’s reelle trafiktal er højere end Danske Mediers måling siger.
 
Fakta er altså, at rapportens autoritative tabeller, hvis tal ligger til grund for analysen og kravet om nedlæggelse af dr.dk’s avislignende tjenester, systematisk overspiller dr.dk’s konkurrenceposition og systematisk underspiller tv2.dk’s. Resultatet heraf er, at dr.dk i højere grad fremstår som avisernes egentlige modstander.
 
Det gælder også rapportens analyse af brugernes gennemsnitlige tidsforbrug på de forskellige nyhedsmediers platforme. Her viser tallene igen, at dr.dk dominerer med 17 % overfor tv2.dk’s 12 %. Ganske vist erkender rapporten, at det ikke er en fair måde at måle styrkeforholdet på, fordi en ukendt, men betydelig del af tidsforbruget på dr.dk skyldes, at seerne streamer DR’s TV-udsendelser eller ser dem ’on demand’. Det kan man ikke på tv2.dk, hvor det kræver et TV 2 Play-abonnement at se TV 2's udsendelser på nettet.
 
Til trods for denne skævhed lader Danske Mediers rapport den ’ikke-fair’ tabel stå, med den besnærende autoritet som tabeltal nu engang har.
 
 
Hvad siger uvildige fakta om konkurrencesituationen?
 
Lad os til slut fremlægge nogle fakta fra en anden undersøgelse, der ikke er bestilt af nogen af aktørerne på nyhedsmarkedet, men som kommer fra den danske del af den uvildige The Reuters Digital News Survey 2016, en international spørgeskemaundersøgelse, hvis spørgsmål og analyser er ens i 26 lande. Her er dataindsamlingsmetoden ikke opbygget, så den favoriserer nogen medier, eller det modsatte.
 
Tabellen viser, at DR's og TV 2's onlinenyheder er omtrent lige store: 49 % af danskerne lægger i løbet af en uge vejen forbi dr.dk. Lidt færre, nemlig 44 %, bruger tv2.dk i løbet af en uge. Det er der ingen af onlineaviserne, der alene kan hamle op med, men formiddagsaviserne kan mønstre henholdsvis 32 % og 27 %, og morgenaviserne på nettet bruges af omkring 20 %. Regionale dagblade bruges online af 15 % af danskerne. Tabellen viser også, hvor mange danskere, der anser de forskellige aviser og TV-kanalers onlinenyheder for deres vigtigste online-nyhedsmedie. Heller ikke her står aviserne sammenlagt med 35 % som den underlegne part. Og tv2.dk er med sine 21 % en større konkurrent end dr.dk med 18 %.
 
Man kan så spørge, hvad konsekvensen mon ville være af at følge Danske Mediers ønske om at nedlægge DR's onlinenyheder? Vil lukning af DR's onlinenyheder få brugerne til at betale for et abonnement på en onlineavis, eller vil de blot opsøge andre gratis nyhedstjenester? Vores formodning er, at brugerne så ikke vil begynde at betale for et onlineabonnement på en morgenavis, men blot vandre over til TV 2's onlinenyheder, eller til nogle af de mange andre udbydere af gratis onlinenyheder.
 
Det er derfor underligt, at Danske Medier konsekvent retter deres argumentation om konkurrenceforvridning imod DR og aldrig nævner TV 2 som en lige så stor – eller faktisk større – konkurrent. Samtidig er morgenaviserne også hinandens konkurrenter på gratis nyheder. Alle de store danske aviser er nemlig gået over til den såkaldte ’freemium’-model, der giver ikke-abonnenter mulighed for at læse en lang række nyheder på deres hjemmesider ganske gratis. Endelig hører det med i billedet, at der er 4 %, der anser fødte onlineaviser som dagens.dk, denkorteavis.dk og avisen.dk for deres vigtigste nyhedsmedie.
 
Vi er helt enige med Danske Medier i, at vi i den danske debat om relationerne mellem private medier og public service-medier skal lade være med at basere argumenterne på spekulative data. Man kan da heller ikke anklage Danske Mediers rapport for at levere spekulative data. Men desværre betyder måden, Danske Medier fremlægger rapportens fakta på, at dens rolle i den danske mediedebat bliver at levere fakta, der er misvisende i forhold til det, diskussionen handler om – nemlig om det er sandsynligt, at et ophør af dr.dk’s nyhedstjeneste vil styrke morgenavisernes position i nyhedslandskabet på nettet.
 

Relaterede artikler

Farvel gamle DR! It’s time to retire - Med en ny digital satsning vil DR ind på din tablet og smartphone. Men fremstødet kommer for sent, og samtidig venter hå...
Velkommen til Kommentariets diktatur - Valget kommer snart. Hvilke kommentatorer skal du vælge at læse? Dem, der kan udlægge, hvad DONG-sagen, dagpenge, valgda...
Vores medier - hvad Facebook betyder for unges forhold til journalistik - Nyheder integreres i stigende grad på sociale medier. Det forandrer forholdet mellem borgerne og journalistikken, men hv...
Flow-tv fortsætter - Vi hører ofte, at flow-tv er dødt, og streaming har taget over. Men hvad siger tallene? Og hvilke konsekvenser kan det f...
Danskernes medievaner anno 2015 - Den årlige rapport fra DR's medieforskning, Medieudviklingen 2015, er netop udkommet. Her opsummerer og kommenterer jeg ...
Søs Holmdal: Jørgen Leth og PJ Harvey er mine helte - 10 spørgsmål til Søs Holmdal, der stopper som chefrådgiver for Kommunikation & Politik hos DR. Hun siger bl.a., at komm...
DR's nye k-chef: Respekt for Mærsk og Danske Bank - Den amerikanske valgkamp, Mærsk, Danske Bank og Niels Lunde har det tilfælles, at det er noget, der alt sammen optager d...
Facebook: ven, fjende eller fremtid - Hvis danske medier og Facebook gik i parterapi, er det ikke sikkert, at parterapeuten overlevede. Forholdet er præget af...
Til opstand mod den digitale pøbel! - Aldrig har vi haft så meget og så let adgang til viden. Og aldrig har vi haft så mange muligheder for at have dialog med...
Fake news - Den borgerlige offentlighed er der, hvor vi samles og diskuterer, hvordan vi vil forholde os til, hvad der sker i verden...
Danskerne vil ikke betale for onlinenyheder - Vi vil ikke betale for online-nyheder i Danmark, og det er et problem for mediehusene, der kæmper om annoncekronerne. En...
Interview med Jesper Kunde - Reklamebranchen er blevet for fragmenteret, mener Jesper Kunde, som er bekymret på annoncørernes vegne. I et stort inter...

Giv din stemme

27 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Head of Social

Frist: 18. december kl. 12.00

Kommunikationskonsulent

Frist: 21. december kl. 12.00

Pressechef

Frist: 2. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.