Er k-folk doomed?
Hvor skal journalister og mediefolk bevæge sig hen for at undgå at blive fremtidens trykkere? Der er flere retninger at gå, lige fra at blive tech-savy til at nørde igennem i sin niche eller blot at kende sin målgruppe i detaljen.
af Janne Aagaard
Vi ved, at den kommer, den forbandede eller fortrinlige fremtid. Og nu skal vi til at forholde os til den i vores eget fag, og dagens bedste råd må være: Tag stilling! Bestem dig for, hvor dit interessefelt er. Vi kender nemlig til de hårde fakta om udviklingen i branchen:
- Fastansatte udskiftes med freelancere og projektansatte
- Robotteknologien er i gang og bruges på større medier, også i Danmark på fx Ritzaus Bureau
- Antallet af nyhedsjournalister daler, mens kommunikationsbranchen vokser
Så hvor godt du end sidder i sædet, er der grund til at overveje dine kompetencer i dit fremtidige arbejdsliv. Uanset om du er grafiker, journalist, fotograf eller kommunikatør skal dit arbejdsliv også sikres gennem dit valg af efteruddannelse, især er den digitale efteruddannelse en stadig større nødvendighed i hele samfundet. Efter IT-branchen har råbt op i årevis om generel efteruddannelse, er beskeden endelig nået Christiansborg. En undersøgelse bestilt af Mediernes Efteruddannelse afslører også, at kun hver tredje af os kommer regelmæssigt af sted på efteruddannelse.
En ny undersøgelse fra kommunikationsfirmaet Mynewsdesk, som jeg var med til at lave i foråret 2016, viser, at behovet også er til stede i vores eget fag og i vores egen optik. Baseret på 2.000 besvarelser fra primært garvede redaktører i en spørgeskemaundersøgelse i Danmark, Norge, Sverige, UK og USA i foråret, ved vi, at det at skrive eller redigere kun er en lille del af vores job.
Rapporten viser, at journalister allerede i gennemsnit udfører mange andre opgaver end det at skrive og redigere, nemlig sociale medier (60 %), fotografering (51 %) og data-analyse (38 %). Hver tredje lavede også video, hver fjerde grafisk arbejde. Så journalisten skal allerhelst være en digital schweizerkniv.
Hvis vi skal gå en lysere fremtid i møde, så skal nej-hatten smides væk.
Med faggrænsernes opløsning følger et fald i kvaliteten, til gengæld kommer der også flere muligheder og et langt større publikum for den enkelte journalist. Så hvis vi smider nej-hatten og forsøger at se lyst på fremtiden, kunne de kommende roller for os om ti år se sådan ud:
Maskin-journalisten: den digitale og teknisk indsigtsfulde journalist, der selv har lavet sin platform og nyhedsbrev samt selvfølgelig sat to robotter op, der trawler og indsamler data. Det gode eksempel kunne være Filip Wallberg, der har skabt en automatiseret nyhedstjeneste over de artikler, der deles mest på sociale medier. Maskin-journalisten kræver et miks af digitale kompetencer og teknisk knowhov, og han/hun vil være i høj kurs – simpelthen fordi der er så få på den hylde lige nu.
Efteruddannelsesprofil: Start med kurser i sociale medier, html-kodning, Google analytics og UX samt data-mining, photoshop, gifs med mere.
Menneske-journalisten: den klassiske journalist eller fotograf, der har formen og formidlingen til at præge samfundsdebatten. Den grundige og faktuelle research der kombineres med et vigtigt samfundsmæssigt emne og leveres overbevisende og med stor politisk indflydelse. Berlingske-journalisten Line Holms artikler for eksmpel om fattige børn er et oplagt eksempel eller føljetonen om en ung hashmisbruger af Ina Kjøgx Pedersen fra Weekendavisen.
Efteruddannelsesprofil: det journalistiske sprog, fortælleformer og interviewteknik, viden-kurser i udlandet, fotografering for journalister.
Motor-journalisten: den tværmediale journalist, der via sin dybe faglige viden har skabt sig en niche i markedet, det være sig på en fast arbejdsplads eller som selvstændig. Enten med en anden faglig baggrund end journalistikken eller mange års kendskab til sin niche opererer denne type journalist ved at kende sit fagområde til bunds. Uanset om det er motorstof, kvindemode eller finansjournalistik vil indsigten i området være omdrejningspunktet. Gode eksempler her er Mille Skjold, der med Funny Finans har en niche,, nemlig finans formidlet enkelt til en specifik målgruppe, de unge.
Efteruddannelsesprofil: viden-kurser, data-analyse, målgruppe-kurser inden for sociale medier, at producere til platforme som udgivelse af egen bog eller podcast, Wordpress og hjemmesideopbygning.
God fornøjelse og efteruddannelse!
