Hvad er Retoriks eksistensberettigelse?
Hvad f..... laver I egentlig på Retorik?

Retorik. Evnen til at sige det rigtige på det rette tidspunkt. ER det ikke bare kommunikation? Hvordan adskiller retorikken sig fra de andre kommunikationsdiscipliner? Og hvorfor skal vi blive ved med at forklare det? Foto: Getty Images.

Retorik er på den ene side et moderne, brandvarmt buzzword og på den anden side verdens ældste fag. Eller næstældste måske. Et forsigtigt bud er, at ganske få mennesker er i stand til bare nogenlunde at indkredse faget. Mange opfatter disciplinen som ”det at være veltalende”, hvilket er flatterende for udøverne, men nok ikke så præcist. Retoriker og forfatter Kenn L. Hansen mener, det er nødvendigt for faget at spørge sig selv, om det fortsat er relevant i et moderne kommunikations- og mediebillede.
Overraskende nok er faget retorik en meget diffus størrelse for de fleste fagfolk. Det kan lyde bekymrende, at vi stadig ikke er i stand til klart at definere et fag, som så dagens lys 400 år f.Kr., men en af udfordringerne er, at retorik deler arbejdsfelt med et væld af andre fagtraditioner: lingvistik, litteraturvidenskab, psykologi og ret mange andre. Faget er derudover påvirket af utallige trends siden Cicero og de andre oldtimers.
 

 

Retorik deler altså værktøjskasse med mange andre universitets- og handelshøjskolefag, og det kan på overfladen være svært at adskille en cand.comm. eller cand.merc.(kom) fra en retoriker nu om dage.
 
Leder du efter typiske forståelser af faget, så går der ikke mange runder med karrusellen, før du bliver præsenteret for fordommen, at retorik handler om manipulationens kunst. Manipulation er bestemt et muligt udfald af et retorisk produkt, som en tale eller en tekst.
 
Ligesom en tømrers hammer også kan bruges til at slå ihjel med (ja, denne sammenligning er lettere manipulerende, men med årene bliver man lidt træt af at skulle forklare, at retorik ikke kun er Hitlers domæne, og så opfinder man forsimplende analogier).
 
Den retoriske selvopfattelse er faktisk noget mere ren i kødet. Den bredere retorikopfattelse indbefatter bestemt også redelighed, og den fokuserer på at frembringe et hensigtsbestemt sprogbrug, som i øvrigt ikke kun begrænser sig til den mundtlige fremlæggelse, der var retorikkens udgangspunkt i Aristoteles’ antikke Grækenland.
 
Således beskæftiger retorikere sig i dag med alt fra kommerciel kommunikation, politisk taleskrivning til undervisning i præsentationsteknik. Fælles for dem er det intentionelle i kommunikation, og lige til den opgave anser jeg faktisk retorikerne som den skarpeste indsatsstyrke.
 
Cupcake-segmentet
Når jeg kigger ud over kommunikationslandskabet, er retorikeren måske en lidt glemt faglighed på trods af det hyppigt anvendte ord. Retorikeren har en specialisering i, hvad man kan kalde formidlingens situationelle binding, som de andre uddannelser ikke har i helt samme grad. Begrebet aptum er et retorisk mantra. Det kan oversættes til ”rette ord på rette tid og rette sted”. Derudover burde den centrale retoriske disciplin argumentationslæren være et must på alle uddannelser, der bare nærmer sig formidling.
 
Ulempen ved retorik som universitetsfag er til gengæld åbenlys. Jeg gik gennem fem års kandidatstudium uden på noget tidspunkt at drøfte en virksomhed fra det virkelige liv. På den måde lever faget ganske godt op til fordommene om det støvede og virkelighedsfjerne Humanistiske Fakultet. Efter kun 10 minutter til en fredagsbar på CBS har man mødt de første 10 mennesker med startup-drømme og en app i pipelinen. De vil sgu alle sammen starte cupcake-cafeer!
 

 

 
Som modstykke til denne arbejdsparathed, der vil få enhver fremdriftsreform til at blegne, tænker jeg tilbage på mit første møde med specialevejlederen. Her fremlagde jeg, at jeg gerne ville skrive om PowerPoints persuasive kvaliteter, så jeg på sigt kunne udgive en bog om det og blive millionær (faktisk havde jeg kun ordspillet ”Is PowerPoint Bullet Proof?”, men det kunne jeg så passende bygge 100 sider op om, mente jeg).
 
Det blev naturligvis kvitteret med en lidt nervøs latter og nogle halvkvalte ord om Aristofanes, hvilket cementerede, hvor akavet miljøet på Københavns Universitet har det med business. Måske synes det ædelt, men det er nok snarere håbløst.
 
Skulle jeg som leder rekruttere en nyuddannet fra et kommunikationsfag, ville jeg derfor sikre mig, at retorikeren havde kommerciel forståelse enten gennem solide erfaringer fra erhvervslivet eller en særdeles god næse for det. Eller – på den anden side – at cand.merc.(kom’eren) havde dykket dybere ned i primærlitteraturen end blot at skøjte hen over et kort oplæg om Habermas for så at relatere det til SAS’ CSR-strategi.
 
One book to rule them all
Alle disse sentimentale blik tilbage på mit – bogstaveligt talt – gamle fag, startede med en virkelig god bog, som jeg faldt over, og som jeg vil anbefale dig, hvis du vil arbejde dig dybere ind i retorikkens hule. En lille elite af retorikundervisere fra Københavns Universitet har bidraget med hver deres speciale til den skarpeste lærebog, jeg længe har læst.
 
Skræmmende nok sammenfatter bogen Retorik – teori og praksis meget dækkende det fem år lange kandidatstudium uden væsentlige udeladelser. Det, skal jeg lige hilse at sige, var lidt af en eksistentiel, retrospektiv krise. Starter du det kommende studieår som retorikstuderende, kan du altså spare dig selv for årelange forståelsesmæssige kvaler ved som det allerførste at læse denne bog grundigt. Det er et meget præcis søkort til den lange rejse.
 
Bogen er redigeret af navnkundige Jørgensen og Villadsen med bidrag af professor Christian Kock samt lektorerne Merete Onsberg og Hanne Roer. At lære om retorik fra dem svarer lidt til at blive fodboldtrænet af Ronaldo og Messi.
 
Som en af de studerende på faget meget passende beskrev: ”Det er den bog, alle underviserne ville ønske, de havde, da de gik på studiet.” 
 
Faktisk møder jeg sjældent fagbøger, der forløses så godt som denne. For at parafrasere en Rasmus Seebach-sang: Hvis jeg kun måtte tage tre bøger med på en øde ø, så ville jeg være ligeglad med de to andre, hvis jeg bare kunne have denne med.
 
Derudover svarer bogens kapitel 1, Hvad er Retorik, bekræftende på min indledende overvejelse, om retorik bidrager med noget til et moderne kommunikationsmiljø.

Relaterede artikler

Sådan upcycler du din modstanders slogan - Macrons 'Make Our Planet Great Again' er klar tale - og et godt formuleret modsvar til Trumps (eller egentlig Reagans) '...
Hvordan taler man positivt om EU? - I kommunikationsbranchen identificerer vi situationer og ændrer dem med målrettede og strategisk valgte ord. En vigtig d...
Når raketterne taler - Nordkorea og USA er i konflikt: Kim Jong-un taler med testmissiler, Trump med trusler om bål og brand, og hele verden ho...
Kommunikerer du som en white walker? - Game of Thrones er ikke blot en hitserie af episke proportioner. Det er også en skatkiste af gode råd inden for kommunik...
Crazy-apologi med svenskerkort og romerske økser - I en kronik bragt af Weekendavisen tordner Ole Bornedal mod #metoo-kampagnen, der ifølge filminstruktøren mest af alt mi...
Perfide ordgyderier fra elfenbenstårnet - Carsten Jensen er nok den højest profilerede polemiker i danske medier. Det er han blandt andet i kraft af formuleringer...
Når robotten har det bedste argument - IBM’s nyeste supercomputer, Project Debater, der er baseret på AI, bestod sin prøve forleden i San Francisco, hvor den d...
Når soldaterne skyder med narrativer - Der er ikke længere krig, men heller ikke fred. I det nordlige Kosovo kæmper 35 danske soldater under NATO-kommando med ...
Fyrre, fed og foranderlig - Tillykke, RUC! Det er 40 år siden, Danmark fik sin første uddannelse i kommunikation på RUC. De studerende er gået fra p...
"Vi vil forske - ikke spille klovn i medierne!" - Vi er godt på vej, og kommunikation sniger sig da også hele tiden tættere ind på forskerne. Men der er stadig langt mell...
Bliv bedre til at skrive med tænke-højt-protokoller - Hvordan oplever modtagerne din tekst – hvad enten der er tale om et brev fra jobcentret, en henvendelse fra kommunen ell...
Kært begreb har mange (forkerte) navne - Da Gud blev erklæret død i slutningen af 1800-tallet, blev et verdensbillede med faste etiske værdier afløst af et dynam...

Giv din stemme

24 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Konsulent

Frist: 24. september

Copy & Content Curator

Frist: 29. september

Intern Communication

Frist: 4. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.