Hvad f..... laver I egentlig på Retorik?
Retorik er på den ene side et moderne, brandvarmt buzzword og på den anden side verdens ældste fag. Eller næstældste måske. Et forsigtigt bud er, at ganske få mennesker er i stand til bare nogenlunde at indkredse faget. Mange opfatter disciplinen som ”det at være veltalende”, hvilket er flatterende for udøverne, men nok ikke så præcist. Retoriker og forfatter Kenn L. Hansen mener, det er nødvendigt for faget at spørge sig selv, om det fortsat er relevant i et moderne kommunikations- og mediebillede.
af Kenn Hansen
Overraskende nok er faget retorik en meget diffus størrelse for de fleste fagfolk. Det kan lyde bekymrende, at vi stadig ikke er i stand til klart at definere et fag, som så dagens lys 400 år f.Kr., men en af udfordringerne er, at retorik deler arbejdsfelt med et væld af andre fagtraditioner: lingvistik, litteraturvidenskab, psykologi og ret mange andre. Faget er derudover påvirket af utallige trends siden Cicero og de andre oldtimers.
Retorik deler altså værktøjskasse med mange andre universitets- og handelshøjskolefag, og det kan på overfladen være svært at adskille en cand.comm. eller cand.merc.(kom) fra en retoriker nu om dage.
Leder du efter typiske forståelser af faget, så går der ikke mange runder med karrusellen, før du bliver præsenteret for fordommen, at retorik handler om manipulationens kunst. Manipulation er bestemt et muligt udfald af et retorisk produkt, som en tale eller en tekst.
Ligesom en tømrers hammer også kan bruges til at slå ihjel med (ja, denne sammenligning er lettere manipulerende, men med årene bliver man lidt træt af at skulle forklare, at retorik ikke kun er Hitlers domæne, og så opfinder man forsimplende analogier).
Den retoriske selvopfattelse er faktisk noget mere ren i kødet. Den bredere retorikopfattelse indbefatter bestemt også redelighed, og den fokuserer på at frembringe et hensigtsbestemt sprogbrug, som i øvrigt ikke kun begrænser sig til den mundtlige fremlæggelse, der var retorikkens udgangspunkt i Aristoteles’ antikke Grækenland.
Således beskæftiger retorikere sig i dag med alt fra kommerciel kommunikation, politisk taleskrivning til undervisning i præsentationsteknik. Fælles for dem er det intentionelle i kommunikation, og lige til den opgave anser jeg faktisk retorikerne som den skarpeste indsatsstyrke.
Cupcake-segmentet
Når jeg kigger ud over kommunikationslandskabet, er retorikeren måske en lidt glemt faglighed på trods af det hyppigt anvendte ord. Retorikeren har en specialisering i, hvad man kan kalde formidlingens situationelle binding, som de andre uddannelser ikke har i helt samme grad. Begrebet aptum er et retorisk mantra. Det kan oversættes til ”rette ord på rette tid og rette sted”. Derudover burde den centrale retoriske disciplin argumentationslæren være et must på alle uddannelser, der bare nærmer sig formidling.
Ulempen ved retorik som universitetsfag er til gengæld åbenlys. Jeg gik gennem fem års kandidatstudium uden på noget tidspunkt at drøfte en virksomhed fra det virkelige liv. På den måde lever faget ganske godt op til fordommene om det støvede og virkelighedsfjerne Humanistiske Fakultet. Efter kun 10 minutter til en fredagsbar på CBS har man mødt de første 10 mennesker med startup-drømme og en app i pipelinen. De vil sgu alle sammen starte cupcake-cafeer!
Som modstykke til denne arbejdsparathed, der vil få enhver fremdriftsreform til at blegne, tænker jeg tilbage på mit første møde med specialevejlederen. Her fremlagde jeg, at jeg gerne ville skrive om PowerPoints persuasive kvaliteter, så jeg på sigt kunne udgive en bog om det og blive millionær (faktisk havde jeg kun ordspillet ”Is PowerPoint Bullet Proof?”, men det kunne jeg så passende bygge 100 sider op om, mente jeg).
Det blev naturligvis kvitteret med en lidt nervøs latter og nogle halvkvalte ord om Aristofanes, hvilket cementerede, hvor akavet miljøet på Københavns Universitet har det med business. Måske synes det ædelt, men det er nok snarere håbløst.
Skulle jeg som leder rekruttere en nyuddannet fra et kommunikationsfag, ville jeg derfor sikre mig, at retorikeren havde kommerciel forståelse enten gennem solide erfaringer fra erhvervslivet eller en særdeles god næse for det. Eller – på den anden side – at cand.merc.(kom’eren) havde dykket dybere ned i primærlitteraturen end blot at skøjte hen over et kort oplæg om Habermas for så at relatere det til SAS’ CSR-strategi.
One book to rule them all
Alle disse sentimentale blik tilbage på mit – bogstaveligt talt – gamle fag, startede med en virkelig god bog, som jeg faldt over, og som jeg vil anbefale dig, hvis du vil arbejde dig dybere ind i retorikkens hule. En lille elite af retorikundervisere fra Københavns Universitet har bidraget med hver deres speciale til den skarpeste lærebog, jeg længe har læst.
Skræmmende nok sammenfatter bogen Retorik – teori og praksis meget dækkende det fem år lange kandidatstudium uden væsentlige udeladelser. Det, skal jeg lige hilse at sige, var lidt af en eksistentiel, retrospektiv krise. Starter du det kommende studieår som retorikstuderende, kan du altså spare dig selv for årelange forståelsesmæssige kvaler ved som det allerførste at læse denne bog grundigt. Det er et meget præcis søkort til den lange rejse.
.jpg)
Bogen er redigeret af navnkundige Jørgensen og Villadsen med bidrag af professor Christian Kock samt lektorerne Merete Onsberg og Hanne Roer. At lære om retorik fra dem svarer lidt til at blive fodboldtrænet af Ronaldo og Messi.
Som en af de studerende på faget meget passende beskrev: ”Det er den bog, alle underviserne ville ønske, de havde, da de gik på studiet.”
Faktisk møder jeg sjældent fagbøger, der forløses så godt som denne. For at parafrasere en Rasmus Seebach-sang: Hvis jeg kun måtte tage tre bøger med på en øde ø, så ville jeg være ligeglad med de to andre, hvis jeg bare kunne have denne med.
Derudover svarer bogens kapitel 1, Hvad er Retorik, bekræftende på min indledende overvejelse, om retorik bidrager med noget til et moderne kommunikationsmiljø.
