Halleluja: Mit barn elsker sin iPad
Det kræver en aktiv indsats at få vores børn til at blive en kreativ generation – frem for den asociale generation, som Børnerådets nye undersøgelse peger på, de er ved at blive. Her er fire bud på, hvordan vi får en generation, der bruger hovedet bedre.
844 børn fra 76 børnehaver i Danmark har besvaret Børnerådets spørgeskemaundersøgelse. Og svarene tegner umiddelbart et billede af en temmelig asocial og iPad-afhængig generation:
- 66 procent af børnene svarer, at de hellere vil spille på iPad end lege sammen med nogle børn, de kender
- 75 procent af børnene kan godt lide at bruge iPad’en helt alene
- 60 procent af børnene sidder mest alene, når de spiller på iPad derhjemme
- 59 procent af de fire-seksårige ville spille hele dagen derhjemme, hvis de måtte.
Børnehavebørn elsker iPads.
Historien vakte straks opsigt i de brede medier, og flere foreninger og politikere råbte vagt i gevær. Nu må forældre tage sig sammen og droppe iPad’en som digital barnepige, og vi må lave regler for børns brug af tablets. Ellers siger vi goddag til Generation Asocial.
Drop nu forskrækkelsen
Det undrer mig, at debatten så ofte ender med at handle om teknologiforskrækkelse, som jo nærmest er en saga blot. Hvis forældre, pædagoger og lærere vitterlig var så forskrækkede, ville udbredelsen af digitale medier blandt børn jo ikke være så massiv i Danmark.
I dagspressens debat om digitale børn kommer vi nemt til at overse en væsentlig pointe: at det ikke er et spørgsmål om ’for eller imod iPads’ eller strikse regler for skærmtid, men først og fremmest et spørgsmål om, hvad børn bruger medierne til, og hvad vi vil med medierne. For mig at se er det afgørende, at vi dropper de falske dikotomier ’for vs. imod’ og ’teknologiforskrækket vs. progressiv mediebruger’ og i stedet graver et spadestik dybere ned i indholdet og i mediebrugen.
Jeg savner den helt legitime debat om, hvordan vi bedst bruger smart teknologi. Vil vi have et æggeurs-regime, hvor ét antal minutter skal passe på alle børn? Hvilket indhold er godt og skidt - og til hvilke målgrupper? Har vi brug for en 'digital kanon’ med særligt gode digitale læremidler eller snarere en konkretisering af '21st century skills'? Hvad skal børn lære for ikke bare at forbruge teknologi, men også forstå teknologien, skabe nyt og bryde med teknologi? Hvem er vinderne og taberne i iPad-æraen?
Børnerådets undersøgelse kan bruges som endnu en dokumentation for, at digitale medier fylder utrolig meget i små børns liv. Et interessant, men ikke overraskende fund i Børnerådets undersøgelse er, at der er tydelige kønsforskelle: Der er markant flere drenge end piger, der svarer, at de foretrækker iPad’en frem for leg med andre børn.
.jpg)
Markant flere drenge end piger foretrækker iPad'en frem for at lege med andre børn. Kilde: GettyImages.
Fed teknologi i sandkassen
Børnerådet kommer med en række fornuftige anbefalinger, fx: ”Vær nysgerrig, og udforsk sammen med dit barn de apps, barnet godt kan lide. Spørg ind til dit barns oplevelser”. Men man – eller i hvert fald jeg – mærker en bagvedliggende tilgang: Husk at give dit barn alternative legemuligheder. Som Per Larsen siger i Børnerådets pressemeddelelse:
”Men vi kan også se, at børnene faktisk ville vælge de digitale medier fra, hvis bare vi foreslår dem et godt alternativ – som fx en sjov legeplads. Det er stof til eftertanke til forældre og pædagoger, hvis man som voksen gerne vil støtte op om en alsidig hverdag med variation i aktiviteterne.”
Er vi virkelig nået dertil, hvor udgangspunktet er, at vi skal lokke børnehavebørnene væk fra iPads ved at give dem alternative, 'sjovere' muligheder? Hvorfor ikke i stedet diskutere hvordan vi voksne kan styrke børns digitale færdigheder – så de ikke bliver Generation Asocial, men snarere Generation Intelligent? For ja, selvfølgelig er smart teknologi kommet for at blive i sofaen og i sandkassen.
Der er en masse konkrete tiltag, man kan lave for at ruste børn til en digital verden. Jeg kommer ikke her med en udførlig liste, men nogle spæde bud på, hvad vi må begynde at gøre meget mere, hvis vi vil fremme den næste generations kompetencer - og løsningen er ikke snæver læring, snarere kreativ læring:
1. Drop idéen om de digitale indfødte
Vi ved i dag, at hvis vi holder fast i idéen om de 'digitale indfødte', gør vi børn en bjørnetjeneste. For så tager vi ikke ansvar for, at børn bliver kompetente mediebrugere. Det var ellers et fikst begreb, som den amerikanske læringstænker Marc Prensky lancerede tilbage i 2001, og det passer umiddelbart fantastisk godt til iPad-børnene, der swiper, før de taler. Men begrebets bagside er, at vi kan lade os imponere af, at børnene kan swipe fra babyalderen og navigere hjemmevant rundt på iPad’en, men samtidig overse, at børn har brug for hjælp til at udvide deres digitale univers (læs fx mit interview med medieforsker Stine Liv Johansen).
Børn er ikke nødvendigvis digitale superbrugere. De leger bare med det, de synes er underholdende.
Ser vi på aktuel forskning om børns digitale evner, må vi gang på gang nedslåede erkende, at børn hverken er digitale indfødte eller automatisk digitale superbrugere. Det viser eksempelvis den omfattende ICILS-undersøgelse, som jeg bl.a. har skrevet om i magasinet Asterisk. Jo, rigtig mange børn har en intuitiv tilgang til teknologi, som ældre generationer kan lære af. De er i mindre grad bange for at gøre noget galt i deres omgang med teknologi. Men den intuitive tilgang handler sådan set ikke kun om teknologi. Den intuitive tilgang er blevet hyldet siden den romantiske filosof Jean-Jacques Rousseau, og ja, den tilgang kan vi voksne uvægerligt lære noget af. Men den gør ikke børnene til kompetente mediebrugere.
2. Se den digitale verden som et sprog, barnet skal lære – og husk det digitale nærvær
Hvis vi dropper idéen om de digitale indfødte, kan vi få blik for, at børn har brug for, at voksne oprigtigt interesserer sig for den verden, børnene er optaget af. Her taler jeg ikke om, at voksne skal overvåge eller kontrollere barnet. Jeg taler om, at barnet møder en voksen, der gider høre om Minecraft og det seneste hit på YouTube – og spille med. Børnerådets undersøgelse viser da også, at 54 procent af børnene synes, det er rart, hvis deres forældre er med til at spille iPad.
Børn i iPad-æraen har mindst lige så meget brug for voksne som tidligere. Det fortæller den amerikanske forsker Michael H. Levine mig, da jeg møder ham på den årlige LEGO Idea Conference [d. 14. april 2015]. Levine er stiftende direktør for forskningscentret Joan Ganz Cooney Center - Sesame Workshop og er ved at lægge sidste hånd på bogen ’Tap, Click, Read’ sammen med journalist Lisa Guernsey, forfatter til bogen 'Screen Time'. 'Tap, Click, Read' handler især om, hvordan digitale børn også bliver læsere – for børn skal ikke bare 'lære at læse', men 'læse for at lære'. Også i en digital tidsalder. En hovedkonklusion i den kommende bog er, at forældre, pædagoger og lærere lever i Det Digitale Vilde Vesten. Vi må derfor hjælpe de voksne omkring børnene, og det vil bogen komme med bud på, hvordan vi gør. Det kræver blandt andet strengere krav til de virksomheder, der laver digitale produkter til børn.
Kforums redaktør Timme Bisgaard Munk bruger begrebet ’digitalt nærvær’ i sin klumme, hvor han bl.a. skriver:
“IPad’en stopper ikke nærværet. Den kan være redskab til mere nærvær og samvær, hvis du vil det. Problemet er ikke, at lille Adam spiller Minecraft på sin iPad. Problemet er, at lille Adam spiller det alene, fordi hans forældre hellere vil løbe en tur end være sammen med ham.”
Jeg er helt enig og vil tilføje begrebet ’digital literacy’, som er en opgave, voksne må tage på sig. Når jeg bruger literacy-begrebet, er det, fordi vi må til at se på digitale medier som et sprog, vi og vores børn må lære. Vi tager ikke for givet, at barnet automatisk lærer at udtrykke sig gennem sprog, lyde eller mimik. Fra barnet er helt lille, øver vi ord, lyde og sætninger med barnet, og fra vuggestue og op gennem uddannelsessystemet har pædagoger og lærere massivt fokus på barnets sprog. Men giver vi børn digital literacy?
Et alternativt billede til sprog leverer formanden for Skole og Forældre, Mette With-Hagensen: Hun mener, børnene har brug for 'Børnenes Internetklub' – i stil med Børnenes Trafikklub.
Formanden for Skole og Forældre slår på tromme for mere voksen-engagement i børnenes teknologiforbrug.
Den idé lancerede hun til Medierådets arrangement Safer Internet Day 2015, hvor hun også slog til lyd for, at børn ikke gør, som vi siger. De gør meget af det, som vi gør. Den pointe illustrerede Mette With-Hagensen ved at vise kampagnevideoen Children see. Children do. Videoens budskab er netop, at voksne er rollemodeller for børn, og videoen slutter af med teksten: ”Make your influence positive”.
Voksne er rollemodeller for børn. Også når det gælder brug af teknologi.
3. Forstå, at teknologi præger dig og dit barn - og tag stilling til indholdet
Det er for nemt at sige, at en iPad i sig selv ikke gør noget eller forandrer noget. Selvfølgelig gør den det. Teknologi påvirker os mennesker (læs fx mit interview med professor Cathrine Hasse: Teknologi gør os rådvilde). Men hvad den gør, afhænger af indholdet og situationen.
Den amerikanske forsker Michael H. Levine er enig med mig i, at iPads ikke er 'neutrale':
”Teknologi er aldrig neutralt. Teknologi forandrer altid forhold. Jeg vil ikke sige, om det er godt eller skidt, men gå imod, at man giver mediet skylden for problemerne,” siger Michael H. Levine.
App- og tech-markedet for børn er en jungle, stærkt præget af kommercielle interesser. Ifølge Levine er der i dag omkring 80.000 apps, der markedsfører sig selv som 'educational', men det er langt under halvdelen, der reelt har en læringsværdi for børn. I 'Tap, Click, Read' dykker Levine og Guernsey ned i debatten om de digitale produkters postulerede værdi, og hvad vi kan gøre ved det.
På Toy Fair i New York i februar 2015 talte jeg med en pioner udi børnepsykologi og mediebrug, Warren Buckleitner, der er redaktør på Children’s Technology Review. Ifølge Buckleitner er der i dag en masse teknologisk bras på markedet, lige så vel som der er en masse sjove og udviklende digitale spil. Og der er en hulens masse kommercielle interesser bag det meste. Buckleitner formulerer det sådan her:
”Der er folk, der bruger teknologi til at opbygge brands med og til at opbygge barnets tilknytning til disse brands. Jeg mener, teknologi er magtfuld. Teknologi kan både bruges til det gode og det onde.”
Da jeg talte med Buckleitner, var han ikke meget for at udpege decideret digitalt bras, men han gav dog et eksempel på, at alt ikke er lige godt:
”Jeg anmelder apps og har for eksempel anmeldt Flappy Birds, som er en meget vanedannende app. Jeg tror ikke, Flappy Birds ligefrem vil skade dit barn, men det kan tage timer ud af barnets liv. Det er ikke den bedste brug af barnets tid”.
.jpg)
Flappy Bird tager timer ud af dit barns liv.
4. Skab! Make!
Mit sidste bud i denne omgang er, at vi har brug for at styrke børns kreative og skabende brug gennem digitale medier. Det er ikke nok, at børn i dag bare lærer at bruge/forbruge teknologi. De må også forstå teknologi og lære selv at skabe med de nye medier. Den pointe var Barack Obama inde på, da han for et par år siden talte om, at børn og unge skal lære at programmere:
“I think given how pervasive computers and the internet is now and how integral it is to our economy and how fascinated kids are with it, I want to make sure they know how to actually produce stuff using computers and not simply consume stuff.”
I USA taler man om 'The Maker Movement' eller 'Do It Yourself' (DIY) – en bevægelse, som i bund og grund handler om at skabe via eksisterende materiale, og som i høj grad er tech-baseret. Med inspiration fra Maker-bevægelsen plæderer jeg for, at vi i Danmark bruger kræfterne på at give børn teknologiforståelsen og kompetencerne til selv at skabe. For i bund og grund har vi mulighed for at bruge smart teknologi til at styrke en smart generation. Men så må vi stille krav til det legetøj, som omgiver børnene, uanset om det er apps eller andet. For som Warren Buckleitner formulerer det:
”Vil vi have børn til at være skabere eller til at stå ved samlebåndet? Jeg mener, at en masse legetøj gør børn til samlere. Det forbereder dem fint til at arbejde på fabrikken en dag. Men ikke til at lede den eller opfinde den”.
Camilla Mehlsen er redaktør og rådgiver i Mehlsen Media. Hun er bl.a. redaktør på magasinet Asterisk om aktuel uddannelsesforskning og skriver især om uddannelse og medieudvikling. Hun er ved at skrive en bog om digitale børn.
