Mediedirektøren: Vi skal fra views til news

DR skal fortsat kunne samle både nationen og familien, selvom det er sværere i en tid med skiftende medievaner og mange alternativer. Og så skal DR være et bolværk mod falske nyheder, mener den nye mediedirektør i DR, Henriette Marienlund.
Henriette Marienlund er DR’s nye mediedirektør, og Kforum har i den anledning stillet hende en række spørgsmål om hendes visioner for DR's fremtid.
Henriette Marienlund er DR’s nye mediedirektør, og Kforum har i den anledning stillet hende en række spørgsmål om hendes visioner for DR's fremtid.
52-årige Henriette Marienlund overtager fra 1. april posten som DR’s nye mediedirektør – en af Mediedanmarks mest magtfulde stillinger. Hun skal fremover styre DR gennem et hav af politisk pres, yngre målgrupper med anderledes tv- og radiovaner samt et medielandskab, hvor nye medier øger presset på de traditionelle aktører. Vi har stillet den nye mediedirektør en række spørgsmål.
 
Hvad kan du tilføre mediedirektør-posten i DR?
 
"Vi befinder os midt i den her store digitale omstilling, og mediemarkedet ændres med stor hast. Vi skal finde ud af, hvordan vi udkommer bedst muligt, det er meget centralt for mig. Det handler både om form og indhold, men også publicering. Hvad indholdet angår, er det centralt, at vi på den ene side er tro mod vores opgave – at levere et tydeligt public service-aftryk – men samtidig skal vi være innovative og modige i den nye virkelighed." 
 
Danskerne får nye medievaner i disse år, og ikke mindst de 15 til 39-årige orienterer sig i stigende grad mod alternativer til DR. Hvad er din besked til den 18-årige, der spørger sig selv, hvad han eller hun egentlig får for sine licenskroner?
 
"DR tilbyder en masse ting til den 18-årige: P3, DR3, masser af ting på DR1, masser af indhold digitalt. Men det er rigtigt, at deres måder at bruge medier på ændrer sig markant, hvilket stiller nye krav til os – for eksempel er det en udfordring, hvordan vi fanger de unge med aktualitetsprogrammer. De konsumerer ikke de traditionelle medier som tidligere, så en af de største udfordringer, vi står over for, er fortsat at være attraktiv for den yngre målgruppe."
 
Er tiden løbet fra medieindhold, der kan samle det meste af befolkningen?
 
"Der er i hvert fald færre programmer, der samler hele nationen. Nogle gange er det fint, at folk ser tingene hver for sig, men der er stadigvæk en værdi i, at folk sidder sammen i en sofa og har en fælles oplevelse, som for eksempel med 'Den store bagedyst'.
 
I gamle dage så rigtig mange et tema på DR1, bare fordi det var der. I dag skal man brede et tema udover en masse kanaler og platforme for at opnå at sætte en fælles dagsorden for hele befolkningen. Den fælles samtale er stadigvæk et mål, men den er sværere end nogensinde før at skabe."
 
Udgangspunktet er dansk identitet, sprog og kultur
Du har til fagbladet Journalisten sagt, at ”danskerne fortsat vil efterspørge stærkt indhold”. Hvordan skal DR’s stærke indhold adskille sig fra ditto hos for eksempel Vice og andre, som har godt fat i de unge?
 
"Der er en stor forskel. Vores indhold har en meget større aktualitetsgrad – der kommer enormt meget nyt, dansk stof. Vi tager udgangspunkt i dansk identitet, sprog og kultur – fra ’Prinsesser fra Blokken’ til ’Børnene på psyk’. Det er den position, vi skal indtage – vi kan noget særligt på dansk kvalitetsindhold, som de andre ikke kan. Det er alfa og omega. 
 
DR3's dokumentarserie "Prinsesser fra Blokken", som handler om en gruppe unge kvinder med kunstige øjenvipper og spændstige silikonebryster, fik stor ros af den øvrige mediebranche.
 
Men jeg ser ikke noget problem i, at folk orienterer sig i andre retninger. Der er masser af kvalitet i for eksempel Vice og Netflix. Det er kun godt, men det afholder ikke os fra at løse vores opgave, som både er krigsreportagen og også det oplysende program om et fremmed land, som gør folk klogere. Vi i DR har en forpligtelse i forhold til at komme hele vejen rundt – det hverken kan eller skal de andre."
 
Du er samme sted citeret for, at en af DR’s store kvaliteter er jeres korrespondenter, som ”kan noget unikt, der er båret af personlighed og god gammeldags journalistik”. Tror du, at den klassiske form for journalistik er vejen frem for DR i disse år?
 
"Jeg håber i hvert fald ikke, at den er uddøende. Vi er i en journalistisk brydningstid med fake news, folk der udgiver deres egne ting og u-underbyggede meninger over det hele. Der vil jeg gerne have, at vi står for troværdighed og kvalitet – uden at det behøver være kedeligt. Vi kan hele tiden udvikle os og formidle endnu bedre, men vores fundament er, at man kan regne med, at det, man får at vide hos os, det er korrekt."
 
Kritikere hævder omvendt, at man er på vej mod at tabe de lidt ældre generationer af lyttere, læsere og seere, fordi man så ihærdigt forsøger at appellere til de unge i disse år. Hvordan sikres den balance mellem hensynet til de trofaste lyttere og jagten på de yngre generationer?
 
"Ved at gøre begge dele. Vores traditionelle radio- og tv-tilbud står stærkt, men det publikum ændrer sig jo også. Det var jo sjovt at se, hvordan SKAM startede med en målgruppe af 16-årige piger for derefter at få fat i sådan nogle som mig, og nu ser min egen far, som er over 70, den også. Så der er ikke et 100 procents modsætningsfyldt forhold mellem målgrupperne.
 
Den norske hitserie SKAM, som taler til en langt bredere målgruppe end den gruppe af teenagepiger, den er rettet mod.
 
Men jeg tror dog stadigvæk på, at der, hvor vi bliver nødt til at innovere, er i forhold til de yngre. Hvis vi går i stå i forhold til dem, så går vi i stå med det hele."
 
DR skal ikke være aktivistisk
I ’Mennesker og medier’ sagde du om jeres værter, at ”vi skal passe på, det ikke bliver så objektivt, at man ikke kan fornemme, hvem det er, der snakker”. Er det ok med journalister og værter, som optræder subjektivt, uden det nødvendigvis er deklareret, på en public service-institution?
 
"Det er utroligt svært at sige uden konkrete eksempler, men vi skal ikke være aktivistiske. Man skal ikke stå i radioen eller på tv og mene det ene og det andet. Omvendt skal man dog kunne mærke værternes personlighed og et engagement."
 
Må det engagement være politisk?
 
"Det synes jeg som udgangspunkt ikke. Journalister og værter er ikke ansat til at have en mening, og apropos diskussionen om troværdighed går det jo netop ud over den, hvis folk snakker løs om, hvad de selv mener."
 
Der tales meget om fremvæksten af fake news og alternative fakta i øjeblikket – har DR som public service-institution en særlig forpligtelse i forhold til at modvirke den udvikling?
 
"Ja, det synes jeg. Vi har en grundlæggende forpligtelse til at oplyse, og når der er så meget, som ændrer sig i disse år, er den forpligtelse endnu større end tidligere. Vi skal være et troværdigt sted, hvor man kan regne med at begge parter er blevet hørt i en sag, at oplysningerne er dobbelttjekkede og så videre."
 
Der skyder flere og flere såkaldte alternative medier op i disse år, både herhjemme og i udlandet. Senest har den tidligere Cavling-vinder Jeppe Juhl lanceret mediet 24nyt.dk. Det er, efter eget udsagn, ud fra devisen om, at man vil levere »de nyheder, som mainstream-medierne enten bort- eller nedprioriterer«. Er DR skyldig i at nedprioritere bestemte områder eller dagsordener?
 
"Det synes jeg faktisk ikke. Vi er ikke altid perfekte, men eksempelvis integration og indvandring har vi jo dækket vanvittigt meget – og det skal vi også, for det er noget, der optager befolkningen meget."
 
24Nyt sparer ikke på de store ord, når mediet promoverer sig selv. 
 
Men en ting er at dække et tema meget, noget andet er den konkrete dækning – man kan vinkle historier på mange måder, udvælge bestemte kilder, der udlægger sagen på en bestemt måde og så videre. Er I kritiske nok i jeres dækning af eksempelvis udfordringer forbundet med flygtninge og indvandring?
 
"Jeg synes, vi gør os meget umage for at lytte hele vejen rundt. I vores seneste integrationstema prøvede vi netop at tage befolkningens bekymringer alvorligt, men ingen er jo fejlfrie, og vi kan sikkert også godt gøre nogle ting endnu bedre. Men man skal også passe på med nødvendigvis at tage eksempelvis de her nye medier som et symptom på, at vi gør noget forkert. Det kan skyldes alle mulige andre ting."
 
Vi skal endnu mere ud i landet
Skal der skrues op, ned eller slet ikke røres ved mængden af skrevne nyheder fra DR?
 
"Der er et behov for, at man kan få en hurtig opdatering samt noget perspektiv på dr.dk. Vi skal bevæge os væk fra mellemtingen, hvor alt bliver lige langt og ensformigt. Vi skal give hurtige, kvalificerede opdateringer og så de større ting eller forklarende elementer, som kan sætte tingene ind i en sammenhæng. Det er en kerneopgave for dr.dk at give en samlet forståelse af komplicerede temaer og nyhedsudviklinger."
 
Er DR tilstrækkeligt til stede uden for København?
 
"Hvis du ser DR1 en almindelig aften, er vi rigtig meget til stede uden for København. Og det er også enormt vigtigt, for vi skal afspejle hele samfundet. Vi skal vise Danmark, som det er. Men vi kan altid blive bedre, og i øjeblikket er vi ved at implementere en mangfoldighedsstrategi, der blandt andet skal sikre, at vi kommer endnu mere ud i alle dele og hjørner af landet."
 
Hvordan vil du sikre, at DR fortsat er relevant om fem år?
 
"Jeg vil hver eneste dag kæmpe for, at vi laver et kvalitetsindhold, som rykker og rører folk. Og som tager udgangspunkt i vores land og vores kultur. Dét er opgaven, og det er det, jeg skal måles på. At vi kan følge med tiden, men stadigvæk fastholde at levere noget, som er væsentligt og af høj kvalitet."
 
DR har det jo med at havne i stormvejr med relativt korte mellemrum. Hvad gør du dig af tanker i forhold til at skulle håndtere politikere, der vil flytte dele af jer til andre landsdele, brok over 'Den store bagedyst', oversøiske hestetransporter eller værter, der viser Muhammed-tegninger uden at have fået lov?
 
"Folk har holdninger til DR – både vores programmer og vores opførsel. Og det er helt legitimt. Det skal vi kunne tage en snak om, og vi skal være så åbne, vi kan, og gøre tingene så ordentligt som muligt. Vi gør os umage hele tiden, og så tager vi de diskussioner, som opstår, løbende."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job