|
|
Guide til videokommunikation på SoMe
Lad de digitale platforme være dine filmklippere

Videomediet er en fællesnævner på langt de fleste digitale platforme og dermed også et af de mest anvendte kommunikationsformater for virksomheder. Alligevel overser mange vigtigheden i at tilpasse længden på video efter platformene, og det kan have store konsekvenser for, om virksomheden formår at nå ud til målgruppen.

Vi ved alle, at YouTube er til video, Instagram er til billeder og video, Pinterest er til billeder og video, Facebook er til artikler, billeder og videoer - det er logik for burhøns. Men hvad med længden af din video på de forskellige platforme? Og hvordan påvirker det din berettermodel? Maria Prohazka er din videoguide på tværs af SoMe-universet.
Støj og forandring er normen
Din målgruppes attention span bliver kortere og kortere, og det bliver sværere og sværere at fange din målgruppes opmærksomhed gennem støjen fra alle de andre virksomheder, som råber deres historie ud på de forskellige SoMe-platforme.
 
For at tilgodese deres publikum og fastholde interessen for det givne medie gør de forskellige sociale medier deres for at optimere brugeroplevelsen via både ændringer af algoritmer og UX. I sidste ende influerer det på, hvordan du bedst fortæller din historie.
 
Video er stadig det nye sort
Om du har beskæftiget dig med marketing eller digital kommunikation i mange år, eller du først lige er kommet med på vognen, så ved du at videomediet er det allermest foretrukne medie  og har været det i snart 10 år. Animationsfilm og live footage-videoer boomer derudad som aldrig før, og YouTube-vlogs har nået uanede højder i antal, kvalitet og potentiale.
 
Den samme historie skal fortælles på forskellige måder
Når det kommer til virksomhedskommunikation, har de fleste kommunikationsafdelinger efterhånden rigtig godt styr på deres målgruppe og deres grundhistorie. Alligevel overser de fleste virksomheder, at de forskellige sociale platforme og magasiner tilgodeser forskellige medier og fortællemodeller. 
 
Så selvom din målgruppe er den samme på tværs af sociale platforme, skal din historie fortælles forskelligt over de forskellige sociale kanaler. Det betyder i princippet, at en animation eller video, som tager sig godt ud på Instagram og har masser af interaktion der, kan være helt forfejlet på LinkedIn.
 
Din kommunikation må aldrig blive en Schweizerkniv
I min virksomhed bliver vi ofte kontaktet af kunder, som ønsker at få lavet en animationsfilm til deres website  hvilken så også skal bruges på de forskellige sociale medier  og adressere forskellige målgrupper!
 
Men din historie må aldrig blive som en Schweizerkniv. Din kommunikation skal i stedet målrettes de forskellige medier og målgrupper. Og her er formålet altid altafgørende at få afdækket, for at din film bliver en succes! Så ja, du kan have den samme grundfortælling, men den skal tilpasses i flere versioner!
 
En animationsfilm til YouTube skal gennemtænkes nøje, for at den får den rette impact  og den selvsamme video skal helt sikkert have undertekster på og skæres i længden, hvis den skal bruges på Facebook. Så lad os dykke ned i, hvad den ideelle længe på en video er  på tværs af de forskellige platforme.
 
Jo kortere, jo bedre
 
YouTube
YouTube er et af tidens vigtigste medier. Vloggers er ligesom kendisser nu om dage. Og børn og unge konsumerer YouTube-videoer som aldrig før. Det er en platform i voldsom vækst, hvor brugerne sidder flere timer om dagen foran skærmen. Det betyder generelt, at din fortælling godt kan være op imod 2 minutter på YouTube, uden at det vil give dig væsentlige udfordringer. Men igen er tommelfingerreglen, at jo længere din video er, jo flere af din målgruppe falder fra.
 
Facebook
Videoer på Facebook skal være en del kortere, end du kan tillade dig det på YouTube. Faktisk skal du helt ned på 1 minut eller derunder for at få din målgruppe til at se din film. Er din film for lang, bliver der swipet forbi. Samtidig skal du altid huske undertekster på Facebook-videoer, da de fleste bruger Facebook uden lyd.
 
Instagram
Selvom du kan uploade op til 1 minuts video på Instagram, betyder det ikke, at du skal gøre det! Generelt er Instagram nemlig et endnu hurtigere medie, end Facebook er. Så hvis du synes, din målgruppe vælger dig hurtigt fra på Facebook, er dette i høj grad også sandt for Instagram. De bedst performende videoer på Instagram er under 26 sekunder lange. Til gengæld skal du igen huske undertekster. For de fleste brugere har ikke slået lyd til på denne platform.
 
Din berettermodel udfordres
Som du kan se af ovenstående, skal din historie altså kunne fortælles på 26 sekunder (Instagram), 1 minut (Facebook) og på under 2 minutter (YouTube). Og det stiller krav om overskuelighed og simplicitet til din berettermodel.
 
Netop derfor kan der være en god pointe i at bruge Freytags berettermodel, når du laver din storyline – og tilretter til de forskellige medier og platforme. Freytags pyramide er knap så kompleks som de andre berettermodeller, der findes derude.
 
Freytags pyramide
Freytags pyramide indeholder kun 5 punkter. Strukturen er derfor en anelse mere kompleks en Aristoteles’ fortællestruktur (begyndelse – midte – slutning). Til gengæld er Freytags pyramide ikke helt så detaljeret som den gængse og velkendte “berettermodel” den, der ligner en hval. Det gør Freytags pyramide til en fin middelvej mellem en simpel og en mere detaljeret berettermodel. Og vigtigst af alt, den er let at anvende.
 
Den klassiske berettermodel har fået en makeover med Freytags pyramide, og med de fem punkter bliver din video bedre tilpasset de forskellige digitale platforme. Foto: Levende streg
  
1.   Introduktionen: Her introduceres alle vitale aspekter af din fortælling. Hovedplottet og karakterernes baggrundshistorier.
2.   Stigende handling: En række hændelser, der fortsætter med at bygge op til det mest interessante og spændende i historien.
3.   Klimakset: Hovedpersonens skæbne ændres. Vendepunktet for din historie.
4.   Faldende handling: Hovedpersonens og antagonistens konflikt udvikles, hvor førstnævnte enten vinder eller taber til sidstnævnte.
5.   Løsning: Når konflikten bliver løst for hovedpersonen, og publikum nyder at blive sat fri fra den spænding og angst, der er opbygget af handlingen.
 
Du kan læse mere om Freytags pyramide ved at klikke her.
 
Hvordan kommer jeg i gang?
Hvis du aldrig har prøvet kræfter med at lave forskellige versioner af den samme historie til forskellige medier, kan det virke som en uoverskuelig opgave. For hvordan i alverden skal du kunne forkorte din perfekte 2 minutter lange fortælling?
 
Sådan gør du
1.   Skriv din overordnede storyline
2.   Sæt dig med et ur, og tag tid på, hvor lang tid det tager dig at læse historien.
3.   Læg 10 sekunder til det tal. For du kan være sikker på, at du læste den for hurtigt op.
4.   Skriv dernæst et 2-minutters manus til YouTube – og tag tid på det.
5.   Skriv det samme manus, men af 1 minuts varighed – tag tid på det.
6.   Skriv dernæst det samme manus, men nu på 26 sekunder – tag tid.
 
Kill your darlings
Det handler om, at du finder frem til kernen af dit budskab. Hvad er det allervigtigste for din fortælling? Og hvad kan udelades, uden forståelsen for hovedbudskabet går tabt?
 
Du kender udtrykket “kill your darlings”. Og det er det, der er nødvendigt, hvis du skal få en historie af 2 minutters varighed ned på 1 minut  og igen ned til 26 sekunder.

Relaterede artikler

10 tip til videoamatøren uden penge - At gå i gang med at lave videoindhold til sociale medier kan føles som at bestige Mount Everest uden ilt og erfaring. Fo...
Kampen om brillen - Der udspiller sig igen en indædt kamp om den “nye virkelighed”, den virtuelle, Virtual Reality (VR), og igen er det prim...
Den analoge hjælp til det distraherede sind - Notesbøger, der på smuk og kunstnerisk vis indeholder to-do-lister, kalendere og noter, er populære i en sådan grad, at ...
Burkaer og grænsebomme sejrer på Facebook - Analyse af samtlige Facebookopslag fra danske partier det seneste år viser, at Dansk Folkeparti og udlændingespørgsmål s...
Bliv bedre til at skrive med tænke-højt-protokoller - Hvordan oplever modtagerne din tekst – hvad enten der er tale om et brev fra jobcentret, en henvendelse fra kommunen ell...
Lav din social medie-strategi på fem minutter - Hvor skal du starte, når du skal lave virksomhedens nye strategi for sociale medier? Hvordan skal I engagere jeres bruge...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Skriv, så det sælger – i alle digitale kanaler

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Konsulent

Frist: 24. september

Copy & Content Curator

Frist: 29. september

Intern Communication

Frist: 4. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.