En bizar Noas ark med mennesker

At se Gift ved første blik kan føles som at gå analytisk i zoologisk have, når man betragter de besynderlige par, som ”eksperterne” sætter sammen i et forsøg på at skabe en slags prototypisk menneskelig tosomhed. Et panel bestående af en psykolog/sexolog, en psykolog, en antropolog og en præst nævner gentagne gange, at de matcher deltagerne efter kompatibilitet.

Programmets selvpålagte bud kan sammenlignes lidt med missionen bag Noas ark, men uden syndflod: Find en lige mage til denne specifikke skabning, og send dem på en laaang rejse sammen. Men hvor Noa analyserede situationen korrekt og skaffede en giraf til giraffen og en ged til geden, før han førte dem om bord på arken, kan man som seer til Gift ved første blik undre sig over, hvilke konstellationer der kommer ud af eksperternes matchmaking, og hvem der må drage til Kastrup Lufthavn med hinanden.

En giraf og en ged er ikke kompatible

Til eksperternes forsvar skal det siges, at Noa givetvis så en flok giraffer sammen, før han udvalgte de to prototyper, som han så det bedst mulige reproduktionspotentiale i. Det kan imidlertid undre, at hele fire eksperter i forening ikke er i stand til at skelne en giraf fra en ged og dermed sender nogle oplagt besynderlige match af sted på bryllupsrejse.

For de fleste af parrene er allerede bryllupsrejsen en pine, og chancerne for et varigt parforhold ligner hurtigt en by i Rusland. En del af tv-seningen indeholder på den måde et godt-det-ikke-er mig-element, hvor man kan glæde sig over, at man ikke selv står i en fremmed storby med en person, som man lynhurtigt bliver skuffet over, og som man ydermere er tvangsindlagt til at være sammen med 24-7 i de næste 4-5 uger. Plus et hold kamerakrybskytter.

Ligesom man kan glæde sig over, at det var Noa, og ikke programmets ekspertpanel, der stod for at sikre arternes overlevelse, hvis man ellers er troende eller bare holder af korte historier.

De fleste ægteskaber i Gift ved første blik går på grund som Noas ark, men for ægteparrene er der sjældent varighed og reproduktion for enden af rejsen. Giraffer og geder er bare ikke kompatible.

Mytteri på Bounty

Noas ark var nemlig blevet en meget lang affære med endeløse konflikter på en båd, der ville minde om Bounty, hvis Noa havde kreeret par, som tilnærmelsesvist lignede Eva og Carsten i denne sæson. Allerede ved indtjekningsmaskinen ser Carsten mildest talt betænkelig ud over sin kones tilgang til både ham og automaten. Men da han ringer hjem fra Milano til en af ”eksperterne” og sætter spørgsmålstegn ved, om de to nu også virkelig er korrekt matchet, får han at vide, at han bare skal arbejde på det. Problemerne har nemlig intet med eksperternes vurderingsevner at gøre.

Eva og Carsten ved indtjekningsmaskinen i Københavns Lufthavn før bryllupsrejsen til Milano. Allerede her starter gnidningerne mellem de nygifte – og de fortsætter, men det er ikke eksperternes skyld. Parret skal blot arbejde på deres forskelle. Foto: DR Presse.

Psykolog/sexolog Gert Martin Hald udtaler, at eksperterne matcher efter, om deltagerne er hinandens typer, om de passer sammen i personlighed, kommunikation, værdier, interesser, almindligt samliv og seksualitet. Umiddelbart ser der ud til at være omvendt fuld plade med Eva og Carsten: Ingen af tingene matcher tilsyneladende. Men det er ikke ekspertens skyld, må deltagerne forstå.

Eksperterne får lov at virke sæson efter sæson og arbejde relativt uimodsagt videre, selvom de i alle andre arbejdssammenhænge, hvor der måles på performance, burde være blevet hevet ind til chefen for længst.

Så meget desto mere befriende er det at høre Carsten sige, at han vil tage det dårlige match op med "eksperterne", når han kommer hjem. Gid han samtidig vil spørge, om de selv synes, det er etisk i orden, at de bidrager til menneskelig lidelse og udstilling uden selv at have noget som helst i klemme.

Ville du selv synes, det var fedt, Gert Martin Hald?

Spørgsmålet er, om eksempelvis Eva og Carsten nogensinde ville være gået efter hinanden i virkelighedens verden, hvor Eva ville have haft lejlighed til at bokse på indtjekningsmaskinen, før Carsten inviterede hende ud. Eller hvor Carsten ville have haft lejlighed til at gå for hurtigt frem seksuelt for Evas smag, før hun skulle sige ja eller nej til giftermål. Matchet er muligvis godt på papiret, og den umiddelbare tiltrækning er der. Men det er som bekendt alt det andet, såsom opførsel i en lufthavn og en nogenlunde ens libido, der gør, om man kan holde hinanden ud i det lange løb.

Trængsel ved håndvasken: Psykolog/sexolog Gert Martin Hald er en af programmets fire "eksperter", som aldrig reflekterer over deres eget ansvar eller manglende matchmaking-evner, men konsekvent insisterer på, at parrene bare skal arbejde på deres forskelle.

Alt det er eksperterne fuldstændig uefne til at gennemskue i deres parsammensætning. Alle spørgsmålstegn ved, om det her nu også virkelig kan fungere, affejes med, at det handler om viljen til at ville sit tildelte ægteskab.

Men hvad nu, hvis eksperterne bare ikke er særlig gode til det, de gør? Er selve programmet ikke et levende bevis på det? Ud over to par, som stadig er sammen, har ”eksperterne” over fem sæsoner kun produceret fiaskoer eller deciderede katastrofer. Hvem husker ikke sæson 2 med modne Pia, der blev sat sammen med Frank, som kort efter brylluppet begyndte at græde over, at han 3 måneder forinden var blevet dumpet af en yngre kvinde?

Frank og Pia foreviget efter brylluppet i 2. sæson – inden Frank begyndte at græde.

Hvem husker Gert Martin Hald vaske hænder frem for selv at tage ansvaret for et elendigt match og sige, at Frank skam var helt parat til et forhold, han reagerede bare under pres, da han græd? https://www.dr.dk/levnu/parforhold/psykolog-derfor-graed-frank-i-taxaen Hvem husker Pia tage det eneste fornuftige valg og tjekke ud af bryllupssuiten og kvitte både Frank og programmet?

Dømt til at floppe

Man kan spørge sig selv, om ikke programmet overvejende er dømt til floppe. En flok håbefulde singler med åbne hjerter og et brændende ønske om at finde kærligheden lægger deres liv i hænderne på programmet i håb om, at deres livs lys står i den anden ende. De er så parate til at forelske sig, at ethvert potentielt emne, der kommer forbi, som ser nogenlunde fornuftigt ud, vil kunne rammes af den projektion, som forelskelse er.

Når singlerne ser deres ægtefælle og synes, at vedkommende ser godt ud, er de derfor solgt på forhånd. De er simpelthen overparate til kærligheden, hvilket selve deltagelsen i programmet også vidner om. Bryllupsfesten, som er linet op for dem, kører derudad, uden at de skal forholde sig til noget praktisk.

Men når bryllupsrejsen indtræffer, og parrene skal til at tale, samarbejde og foretage sig ting sammen, opstår problematikkerne lynhurtigt. Det er dømt til skuffelse og clash imellem brylluppet og alle de prøvelser, der kommer efter, hvor man er tvangsindlagt til at være sammen med en fremmed i ugevis uden mulighed for pause eller almindeligt privatliv. Det ligner i sig selv en sikker dødsdom på en ny relation. Særligt når man ikke selv har valgt sin partner.

Er det overhovedet etisk forsvarligt?

Man kan spørge sig selv og DR, om det overhovedet er okay at udsætte håbefulde mennesker for et program, der ikke har evnet at producere ret meget andet end katastrofer. Det må være hårdt nok at blive skuffet som deltager, men ekstra hårdt at blive det på landsdækkende tv og med masser af mediedækning, som man ikke selv kan styre. I sæson 3 blev der f.eks. talt om et team Poul og et team Lene, da seerne delte sig i to grupper på de sociale medier over det mislykkede ægtepar Lene og Poul.

Heller ikke dette ægteskab varede lykkeligt til deres dages ende. Danmark blev i løbet af programmets 3. sæson delt i Team Lene og Team Poul.

Hvilke konsekvenser får det for en deltager, når en arrangeret/forsmået ægtefælle går ud og taler nedsættende om ens private intimsfære, som det skete, da Ulrik i sæson 3 nedrakkede Anes måde at have sex på? https://realityportalen.dk/rcarticle/gift-ved-foerste-blik-ulrik-ane-var-daarlig-i-sengen/. Det står at læse på internettet til evig tid, når kommende arbejdsgivere og alle andre googler hendes navn. Pludselig har Danmark en holdning. Til alt ved ens person. Også selvom det drejer sig om et tidsmæssigt ganske lille udsnit på få uger af deltagernes samlede liv.

Ane og Ulrik. Nu kan alle til evig tid læse Ulriks mening om Anes seksuelle formåen på bryllupsnatten.

Er det fair, at det skal hænge ved, og at en tidligere ægtefælle, som man ikke selv har valgt, kan få taletid til at svine en til på den måde? Uagtet, at den udiplomatiske udtalelse siger mere om ham end om hende, er det stadig hende, som folk også kommer til at forholde sig til.

For resten af nationen er det her underholdning, der kan skabe samtalestof på arbejdspladsen eller i omgangskredsen. Alle, som har set programmet, har en holdning til det og til deltagerne. Men er det egentlig okay fortsat at lave en menneskelig zoologisk have ud af ensomme menneskers mislykkede kærlighedsliv, når vi alle kan se, at giraffen lider, fordi den står det forkerte sted og aldrig bliver glad sammen med en ged?

Line og Michael (tv.) og Randi og Niels (th.) er de to eneste succeser, der er kommet ud af Gift ved første blik i Danmark. Førstnævnte er sågar blevet til tre, da Line i 2017 fødte parrets første barn. Randi og Niels koncentrerer sig om deres liv i det jyske og ønsker ikke længere at give interviews. På verdensplan er der ud af p.t. 120 par 27, der stadig er sammen. Foto: DR / Jakob Mydtskov.