Fremtidsforsker: Forbrugerne bliver passive indkøbere

Algoritmer kommer til at styre indkøbsprocessen. Og når forbrugerne bliver fri for at tage selvstændige beslutninger, vil de fokusere på sociale relationer. Brands, der kan hjælpe folk med at skabe relationer, vil derfor stå stærkt. Se fremtids-eksemplerne her.
Fremtiden byder bl.a. på hovedtelefoner, der finder ud af, hvilke musiknumre du er i humør til, sko, der er forbundet med Google Maps, samt en taske, der kan kontrollere dine impulskøb.
Fremtiden byder bl.a. på hovedtelefoner, der finder ud af, hvilke musiknumre du er i humør til, sko, der er forbundet med Google Maps, samt en taske, der kan kontrollere dine impulskøb.
Forbrugerne er storforbrugere af internettet, når de skal have informationer om produkter og services, og de bruger apps til at styre, hvor meget de bevæger sig, hvordan de sover, hvor mange kalorier de indtager, til at købe ind og så videre.
 
I fremtiden vil der dog ske et skifte hos forbrugerne – fra aktive brugere af teknologi til at de bliver passive brugere.
Det betyder, at brands kommer til at ændre deres forretningsmodel.
 
Det sagde fremtidsforsker J. Walker Smiths, bestyrelsesformand i The Futures Company, på direct marketingkonferencen &THEN, der foregik for nylig i Los Angeles.
 
Fra selvstændige beslutninger til adfærd, der styres af teknologi
I fremtiden vil opsamlingen af data og viden ikke ske via for eksempel apps, men helt automatisk ved brug af sensorer og algoritmer. Det betyder, at det bliver forbrugerens adfærd, der kommer til at være afgørende for, hvad der bliver lagt i indkøbskurven.
 
J. Walker Smith kom med flere eksempler på produkter – enten på vej eller allerede på markedet – som gør forbrugerne til passive beslutningstagere.
 
For eksempel om wallet.ai, der kan sende realtime notifikationer, om det eksempelvis er klogt eller ej at bruge penge på den kjole, man overvejer at købe.
 
Eller tasken iBag2, der er designet til at kontrollere impulskøb. Ved hjælp af sensorer, der ved, hvad man har af penge, sender den en alarm til forbrugeren for at minde om ens økonomiske formåen. Og den låses, så man ikke kan få sin pung ud af tasken, hvis den registrerer, at man er et sted eller på et tidspunkt, hvor man er særligt disponeret for at komme til at bruge penge.
 
IBag2, tasken, der skal kontrollere dine impulsindkøb.
 
Andre eksempler på sensorer, der betyder, at forbrugerne tager færre selvstændige beslutninger:
 
  • Hovedtelefoner, der finder ud af, hvad humør du er i og vælger den musik, du har brug for
  • Lys, der indretter sig i lejligheden efter det humør, som sensorer i dit tøj har målt du er i
  • Sensor, der kan lægges i en kop og måle det, man drikker, og om man drikker nok
  • Tandbørste, der kan tracke dine tandbørstevaner og sende dem til din tandlæge
  • Sko, der er forbundet med Google Maps – og hvor for eksempel venstre sko via en bevægelse giver besked, hvis du skal til venstre
  • Indbygget eyetracking device, der kan se, for eksempel hvilke menupunkter, du kigger på i længst tid, og så bestiller den menuen automatisk
  • Elektronisk enhed i ovnen med kamera, der tager et billede af det kød, man lægger ind, og som derefter automatisk tilbereder det
  • Enhed, der lytter til dig, når du tygger, og derefter har styr på, hvor mange kalorier du har indtaget
  • Sensor, der kan måle dit stressniveau og bipper, at du skal gå ud af en butik, hvis du bliver stresset af at være i den
  • pplkpr er en app, der kan se, hvis folk giver dig stress, og så bliver de fjernet fra dine sociale medier.
People Keeper er en ny app, der kan analysere, hvilke mennesker der gør dig glad, og hvilke der gør dig stresset.
 
Nye forretningsmodeller
Hvad betyder det for virksomhederne? Det betyder, at de må indstille sig på helt nye forretningsmodeller, mener J. Walther Smith.
 
Eksempelvis kan tandlægen med informationerne fra den intelligente tandbørste kræve flere penge af en kunde, der ikke følger de råd om tandbørstning, som tandlægen har givet ham.
 
Det betyder også, at hvor brands før fokuserede på at få forbrugernes opmærksomhed via reklamer, skal de fremover fokusere på at blive en del af forbrugerens algoritmer.
 
Brands skal derfor blive nærværende i forbrugernes liv i form af notifikationer, nudging og beslutningstagning. For forbrugerkøb vil ikke længere blive stimuleret af en 'tricker'. I stedet vil algoritmer give anbefalinger til, hvad forbrugerne skal købe og ikke købe.
 
Hvad er mulighederne for brands?
Når forbrugerne slipper for selv at tage beslutninger, vil de fokusere på at opbygge sociale relationer, mener J. Walter Smith.
 
Derfor skal brands tilbyde social valuta, som folk kan bruge på at skabe relationer.
 
Især relationer, der gør os til del af en gruppe, vil komme i højsædet. Eksempler på sådanne kan være teknologier, der hjælper folk til at finde sammen om en fælles interesse for noget speciel mad eller en rejseapp for singler.
 
Eller Chelfies, som står for Changingroom selfies. Hvor forbrugerne tager selfies og lægger dem ud på nettet. Hvis de ikke får likes, prøver de noget andet tøj. Det tøj, der opnår likes, bliver det tøj, der købes.
 
Så ifølge J. Walther Schmidt bliver det de brands, der kan hjælpe forbrugerne med at skabe relationer, der bliver vinderne i fremtiden.
-
Denne artikel kan også læses på Kforums søstermedie Bureaubiz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job