Alle hadeords hadeord, du bare skal hate

Nytår er listernes tid, og for selv den mest dovne sprogrøgter, vil det hurtigt udkrystallisere sig, at vi på mange niveauer excellerer i et ekstremt fattigt sprog i de samtaler, vi har derude på de ‘so-called’ sociale medier. Jeg finder trøst og inspiration i min farfars journal skrevet ombord på Jutlandia under Koreakrigen.
STILLE! Vær sød ikke at sige flere af de forvrøvlede, importerede og alt for brugte fraser, der får vores ører til at bløde.
STILLE! Vær sød ikke at sige flere af de forvrøvlede, importerede og alt for brugte fraser, der får vores ører til at bløde.
“Når det drejer sig om behandling af psykiske lidelser i en kæmpende hær, må man erindre, at tilstandsbilleder er uhyre vekslende hos samme patient afhængig af, hvor på krigsskuepladsen, han befinder sig - jo nærmere fronten, jo mere flydende og amorft er billedet …”
 
Det er min farfar, psykiater og overlæge Frederik Bom, som skriver lægejournal ombord på hospitalsskibet Jutlandia, hvor han behandler de sårede soldater, som ankommer i en lind strøm til skibet fra “krigsskuepladsen” i Korea i 1951.
 
Min søn på 10 skal holde foredrag i klassen om ‘gamle dage’ og har valgt at genfortælle sin oldefars livshistorie. Vi læser derfor farfar Boms notater trykt i Nordisk Psykiatrisk Medlemsblad højt sammen.
 
Udover de lægefaglige udtryk, som “aktivering af fortrængt infantil angst” eller “svære tilfælde af combat exhaustion med confusion”, som er lidt vanskelige for sønnike, er passagerne simpelthen propfyldte med lækre ord, vendinger og udtryk: “amorft”, “udkrystallisere”, “fjendtlig ild”, “situationsbetingede”, “infantil”, “jeg skal indskrænke mig til”, “yderst”, “forbliven” … side op og side ned med vidunderlige udtryk, som i dag synes en saga blot.
 
Ung-med-de-unge-danglish
Det er igen blevet tid til at se tilbage på året, der gik – galt – for danskernes sprogbrug og formuleringsevner. Nytår er listernes tid, og for selv den mest dovne sprogrøgter vil det hurtigt udkrystallisere sig, at vi på mange niveauer excellerer i et ekstremt fattigt sprog i de samtaler, vi har derude på de ‘so-called’ sociale medier.
 
Udover de tidstypiske LOL, YOLO, Swag og forvaskede udtryk fra SKAM, som alt, alt for gamle mennesker alt for længe har klemt sig ned i som et par gamle højtaljede jeans.
 

SKAM-slang, som vi alle føjede til vores vokalbularium, da den 'dritt-cool' norske hitserie rullede over skærmen.
 
Så ’så man lige mig’ ’steppe op’ i søndags og gå ’all in’ og bestille bord på FAMO, så jeg kunne tage billeder af og derefter ‘indulge’ i min ’signatur-pasta’ (i den vanvittige rækkefølge). Men ikke nok med, at jeg chattede om det på 'facen' på en så misforstået ung-med-de-unge-agtig måde, så ’postede’ jeg det selvfølgelig også på 'Insta' med en trutmund og et TBT-tag (selvom det egentlig var onsdag).
 
Vennerne ‘likede' som forventet derudad, gav mig hjerter og ’thumbs up’. De mest veluddannede af dem huskede at bruge 'd' og ikke 'g' i : “Ahhh, du er på mit YNDlingssted”, og var i det hele taget ’vilde med det, og alt ved mig, ’smuksak’, og ‘alt var godt’, selvom der lige havde været endnu et rædsomt skyderi i USA, Nordkorea raslede med sablerne, og en af veninderne var dødssyg.  
 
Da det igen blev hverdag, og jeg cyklede ind mod ‘city’, som den pligtopfyldende offentligt ansatte ‘9 to 5’er’ jeg jo er, med en ‘americano’ og en skyr med ‘overnight oats’ i cykelkurven (skulle det nu være lækkert og moderne?), ønskede jeg for alt i verden, at min dag ville bringe mig blot et enkelt nyt udtryk, som jeg kunne skrive på listen til Kforum over de ord og udtryk, jeg GERNE så, vi anvendte i 2018. I stedet for, at jeg som altid sidst på dagen havde sammensat en sammenbidt og vrissen alenlang liste over ord og udtryk, som jeg ønsker hen, hvor peberet gror.
 
Ord, vi elsker at hade
 
Giv mig nu lidt agens!
Embedsværket er simpelthen fyldt til bristepunktet med pseudopsykologiske vendinger, halvhjertet management-konsulentsprog og ansvarsfralæggende passiver; “Det indstilles til ministeren, at xxx” eller “Det vurderes, at xxx”. Sød musik i systemets ører, men rasende ukonkret på grænsen til det passivt aggressive i en formidlers.
 
Journalsystemet Public 360 griner simpelthen af os kommunikationsfolk derinde fra harddisken i computeren på hæve-sænke-bordet. Med dets faste strukturer, afsnit og rigide skabeloner tvinger det, som en ond stedsøster, os k-folk til at presse en alt for stor fod ned i en alt for lille sko.
 
Lad os nu få lidt agens! Hvem indstiller hvad til ministeren? Hvem vurderer? Hvem sidder der bag skærmen og skriver så sirlig en rådgivning? Det er vel for Helgoland et menneske, som lige om lidt skal i gang med en aktindsigt, en budgetopfølgning eller en rådgivning af en minister … Eller hvad?
 
Giver det mening, at alting skal give mening?
Nå, men efter denne første daglige irritation over det rigide verbale regelsæt og anvendte sprog i centraladministrationen, som jo minder om noget orwellsk nysprog, havde jeg et par møder med eksterne bureaufolk. Her blev de naturlige pauser i talestrømmen, som før i tiden blev fyldt ud med 'øh', 'hmm' eller andre fyldord og lyde, erstattet af det allerede i 2016 så fantastisk udbredte og af undertegnede udskældte ’terapisprog’.
 
 
Konsulenterne sluttede konsekvent alle sætninger med at spørge mig, ‘kunden’, om tingene ‘gav mening’. Giver det mening at bruge video her? Giver drejebogen og storytellingen mening? Gav det mening for os at bruge penge på SoMe-annoncering frem for leje af forsamlingshus i Varde? Ja, det gav vel mening, eftersom det stod i jeres udmærkede ‘brief’, som vi jo allerede havde haft et ’de-brief’ på, da I havde præsenteret det for os for en uge siden.
 
Kan I ikke bare bruge det lille ‘ikke sandt?” i stedet? Det indikerer jo udmærket, om jeg, lytteren og kunden, følger med eller ej. Eller spørg mig, om jeg synes om din budgetprioritering - ikke om den er meningsfuld. Det er alt, alt for eksistentialistisk at kaste sig ud i. Og især her mandag eftermiddag klokken 15.30, hvor jeg står med et halvt ben ude af døren, fordi drengen skal til fodbold. Tingene skal ikke give mening. De skal være relevante.
 
Arbejdsslang i øjenhøjde
Det sidste møde i kalenderen, der truede med at slå mig halvt ihjel, inden jeg kunne springe i min armygrønne soccermom Østerbro-egns(sparke)dragt og medbringe alt det, kvinder ikke forstår sig på, på sidelinjen, var et om at møde borgerne ‘i øjenhøjde’.
 
Jeg tænkte lidt over, at sådan en befolkningshøjde måtte være rimelig relativ, ligesom alle de ‘lavthængende frugter’, som alle bliver ved med at tale om, at vi skal ’plukke’, så vi kan være ‘omkostningseffektive’, ‘ressourcebevidste’ og ikke hele tiden skal opfinde den dybe tallerken, når vi vil i dialog med folket.
 
Træt af new management-ord opfordrede Mikael Bertelsen alle på Twitter til disruption af samme ved hjælp af 'ødelægmedetbogstav'-trenden. Det kom der en ret morsom tråd ud af.
 
Gør dig nu lidt umage
Tilbage på matriklen og på Jutlandia var Farfar Bom ved at skrive sin journal færdig om behandlingen af de stakkels krigstraumatiserede soldater med ”neurotiske tilstandsbilleder”. Tak, skæbne for, at der ikke havde stået en tyran af en stopurskonsulent med ’kolde hænder’ for at tjekke, om hans behandling var foregået ‘i øjenhøjde’ med patienterne derude på hospitalsskibet, mens kuglerne sang forbi dem.
 
En ting var i hvert fald klart efter endt læsning; for de mest medtagede af min farfars psykiatriske patienter satte krigen et underligt mentalt punktum. Og MENINGEN, den som vi søger efter i alle vores samtaler i vores sociale rum og til alle vores møder, var på sælsom vis forsvundet fra soldaterne på ”fronttjeneste” et sted langt, langt ude på krigsskuepladsen i Korea.
 
Nej, nej, alting var da ikke bedre i gamle dage, men mange skrivende satte en ære i at behandle sproget grundigt og fantasifuldt, sikkert fordi påvirkningen af sproglige indtryk udefra ikke foregik i samme hæsblæsende fart som i dag. Eller noget. Interessant var det i hvert fald for både mor og søn at læse om psykiaterens arbejde ombord på Jutlandia. En læsning som i 10 minutter kunne konkurrere med Youtube-gutternes ”Try not to laugh”.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også