Forskernes 10 fordomme om journalister
Spiser journalister forskere til morgenmad?

Forskningsformidling er et must. Men forskernes fordomme om formidlerne er store og mange. Her kommer 10 gode råd til forskere, der vil ud i virkeligheden med deres resultater.

Forskere har et anstrengt forhold til journalister. Det kan derfor være en svær opgave for formidlere på universiteter og i forskningstunge virksomheder at overbevise forskerne om det nyttige i at udbrede deres forskning til målgrupper, der rækker ud over den snævre kreds af fagfæller.
Kravet om at formidle forskning bredt er allestedsnærværende på universiteterne. Det gælder i kravene til diverse nationale og internationale forskningsbevillinger, og det står sågar i loven om universiteter. Forskerne ved det godt, men det ændrer ikke ved, at mange forskere slet ikke bryder sig om at formidle deres forskning til medierne, fordi de frygter, at deres historie stikker af i retninger, de slet ikke kan forlige sig med.
 
Men journalister er ikke så farlige endda. Og der er veje til at lykkes med at formidle forskning til og gennem journalister. Så hvad kan du som kommunikationsansvarlig gøre? Her får du forskernes 10 værste fordomme om journalister og medier – og et medfølgende svar til forskeren, der stiller skarpt på, hvorfor det ikke er andet og mere end en fordom.
 
1. Journalister fortæller kun halve sandheder
Journalistik er et håndværk, og som skrivesnedker er man uddannet til at fortælle gode historier, som kan læses af alle, og som helst skal læses af mange. Skarp vinkling af en nyhed fortæller historien i et bestemt perspektiv, og vinkling indebærer, at dele af historien skubbes længere tilbage i artiklen.
 
Nyligt afdøde Hans Rosling, professor og læge, formåede at formidle tungere stof, så det blev interessant og dagsordenssættende. 
 
2. Journalister sætter tingene på spidsen
Journalisten prioriterer typisk indholdet i en historie efter nyhedstrekanten, som er en omvendt trekant. Journalistens historie begynder med det vigtigste, nemlig konklusionen, herefter følger baggrund, uddybning og detaljer – stik modsat videnskabsfolk, der først introducerer, definerer, uddyber og beskriver for til sidst at diskutere og konkludere. Journalistens formidling bærer præg af, at historien læses forfra og kan skæres bagfra, uden at læseren mangler konklusionen.
 
3. Journalister interesserer sig kun for skandaler
Journalister brænder for at lave gode historier. Hvor god en nyhed er, afgøres ved hjælp af ’nyhedskriterierne’, som er journalistikkens guldvægt. De fem klassiske nyhedskriterier omfatter aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. Konfliktstof er kilde til mange historier, herunder også til masser af god journalistik.
 
Hvis du som forsker har en god historie, der lever op til flere af de andre nyhedskriterier, har du dog rig mulighed for at få en journalist til at bide på krogen uden at lade konflikter være det bærende.
 
4. Journalister forstår ikke, hvad jeg mener
Journalister formidler fundamentalt anderledes end forskere gør. De fortæller altid konklusionen først og bruger almindelige danske ord, fordi de har en langt bredere målgruppe, sommetider hele befolkningen.
 
Tag altid udgangspunkt i, at journalisten ikke kender til emnet for samtalen på forhånd. Og øv dig i at forklare om din forskning i korte præcise sætninger med aktive verber. Ryd ud i dine fagtermer, for journalisten har ligesom læseren begrænsede forudsætninger for at forstå dem. Undgå helt forkortelser, som er indspiste og typisk intetsigende for udenforstående. Betragt journalistens ’uvidenhed’ som en fordel. For de såkaldt ’dumme’ spørgsmål er et effektivt værktøj til at tvinge dig til at formulere de allerbedste svar.
 
Det er er en knivskarp øvelse for dig som forsker i at trække essensen af din forskning ud i et forståeligt sprog, som er umiddelbart tilgængeligt for alle.
 
Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi på KU, er ved at tænke i formidlingsvenlige koncepter nået ind i alle danske hjem via tv-skærmene.
 
5. Journalister er ikke til at stole på
Uagtet at journalister rangerer lavt på troværdighedsskalaen, har de brug for et godt og velplejet kildenetværk. Derfor har de en egeninteresse i at kunne vende tilbage til dig en anden gang.
 
Lav aftaler med de journalister, du fungerer som kilde for. Sørg for at gøre det til en forudsætning for at medvirke, at du kan få lov til at godkende dine citater og se, hvilken kontekst dit input bliver sat ind i. Som forsker skal du undlade at rette i indhold, du ikke selv er direkte ophavsmand til eller citeres i.
 
6. Journalister har altid en negativ dagsorden
Journalister er notorisk skolet i at finde og gribe fat i den gode historie. Jævnfør nyhedskriterierne kan det indebære et vist fokus på konfliktstof.
 
Men journalister er også interesserede i fakta. Så hvis du har tal eller data, der kan modbevise en ellers negativ dagsorden, har du per definition en god historie. Så fat mod, og vær med til at sætte en mere positiv dagsorden i dit faglige felt.
 
7. Journalister afbryder
Nogle journalister afbryder, og det er altid forholdsvist uskønt, når det sker. Men nogle kilder har svært ved at fatte sig i korthed, er for lange i spyttet, og derfor er journalisten nødt til at bryde ind.
 
Arbejd som forsker med dit budskab. Kog det ind til et absolut minimum, som kan formidles i løbet af 90 sekunder. Det giver god øvelse, og så undgår du, at journalisten klipper dit indlæg sammen på en måde, du ikke kan forlige dig med.
 
8. Journalister optager med mikrofon / skjult kamera
Mange journalister optager samtaler; det har de ikke pligt til at oplyse på forhånd, men der skal vægtige grunde til, at det journalistisk set betragtes som etisk forsvarligt at bruge skjult kamera. Husk, at når du hører en hov i gården, er det som oftest en hest – og ikke en zebra.
 
Vær venlig og imødekommende, det danner det bedste udgangspunkt for at få en dialog i gang om det, du som forsker har på hjerte og gerne vil fortælle.
 
9. Journalister stresser altid over en deadline
De fleste dagsmedier arbejder rigtig nok med strenge deadlines, og hvis du er kilde til en historie, må du lægge dig i selen for at være fleksibel og imødekommende.
 
Men insister altid venligt på at få lov til at se, hvilken kontekst dine citater eller input til baggrund indgår i.
 
10. Journalister interesserer sig ikke for forskningsnyheder
Journalister er vilde med eksperter – og de er vilde med fakta og tal og nye forskningsfund. Det er de blandt andet, fordi der er læsere, seere og lyttere til den slags nyheder. Videnskab.dk havde primo 2016 mere end 800.000 unikke brugere og cirka 2,5 millioner sidevisninger. Så jo, journalister interesserer sig for forskningsnyheder. Din opgave som forsker er at fortælle dem – alle de gode historier.
 
 
 
 
Artikelforfatterens bog "Forstå dog, hvad jeg mener" udkom den 1. marts 2017. Få yderligere information om bogen her.

Relaterede artikler

Når researcheren sidder med ved middagsbordet - De kendte kvalitative metoder er hver for sig slet ikke er i stand til at indfange den dynamik og kompleksitet som forbr...
Kun Graham overlever - Stop-, chok- eller ad-effekt? Hvem er Graham? Hvad er Graham? En deform vanskabning, et væsen, der ved en fejltagelse er...
Er Brinkmann bashing okay? - Svend Brinkmann bliver ikke længere kun klappet op på scenen, nu bliver han også bekæmpet – ikke mindst med stråmænd og ...
Biologiens mirakler - Til trods for Kommunikationsforeningens ophør kører den succesfulde Case Competition i Global Kommunikation videre i sam...
Øg effekten af din online oplysningskampagne - Brug af den evolutionspsykologiske forståelse af adfærd og følelser til at øge effekten af online oplysningskampagner
Development of a re-design for the NanoSYD Annual Report - I dette speciale har jeg udviklet et nyt design til nanoteknolgicenter NanoSYDs årsrapport, således at den adresserer en...
Jeg gør det, hvis du gør det - Kan man få studerende til at bruge cykelhjelm, selvom de synes, at den er kikset, dyr og stikker ud fra mængden på den u...
10 ting Hans Rosling har lært os - Hans Rosling var en forrygende taler og formidler af videnskabelige statistikker og har formået at være blandt de 25 mes...
Er journalister problemknusere? - Findes der mon steder, hvor togene kører til tiden? Findes der mon en virksomhed, der problemfrit har fået installeret n...
Make journalism great again - Tilliden til medierne har nået et historisk nulpunkt, og en af forklaringerne er, at medierne konsekvent er ensidigt neg...
Hvem render og hopper, Morten? - Som en anden amerikansk præsident bad Morten Østergård BT om at rende og hoppe, da avisen rettede et kritisk blik mod de...

Giv din stemme

8 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikatør

Frist: 19. november

Praktikant

Frist: 1. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 29. november
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.