Visioner fra Høst & Søn
Ja, vi har brug for en læserevolution

Vi har brug for en læserevolution, der kan få læsning og bøger til at være lige så vigtig i folks bevidsthed som fashion brands og måltidskasser. Billedet er fra hovedbiblioteket i Kansas City, Missouri.

Hvordan går det med den danske forlagsbranche? Hvilke udfordringer står den over for - og hvilke muligheder giver udviklingen? Kforums redaktør har talt med en række forlæggere om deres visioner. Vi begynder hos Anne Mørch Hansen fra børne- og ungdomsforlaget Høst & Søn - et forlag i forlagshuset Rosinante & Co.
Jeg har fået lov til at komme ind i selve lønkammeret hos Høst & Søn, hvor forlagschef Anne Mørch byder på kaffe. Hun og jeg skal tale om tendenser i forlagsbranchen - en branche, der i løbet af de seneste ti år har udviklet sig voldsomt i takt med megatrends som digitalisering, internationalisering og - den mere udgivelsesspecifikke - visualisering.
 
Høst & Søn er en del af forlagshuset Rosinante & Co. og er et af Danmarks ældste eksisterende forlag, grundlagt i 1836. Fra 70’erne markerede Høst & Søn sig med politisk, socialrealistisk børnelitteratur og formmæssigt mere eksperimenterende billedfortællinger. 
 
Høst & Søns boghandel, som den så ud i 1975. 
 
Forlaget udgiver i dag børne- og ungdomslitteratur som Cirkeline, Villads fra Valby, Antboy, Skammerens datter og bøger af den internationale ungdomssværvægter John Green.
 
Vi haster straks til det store dyr i åbenbaringen, digitaliseringen.
 
Hvilke muligheder og fordele giver digitaliseringen forlagene?
 
Det giver mulighed for, at vi kan få vores fortællinger ud på flere platforme, og dermed har vi potentielt mulighed for at nå flere læsere og ikke mindst lyttere.
 
Lydbøger er blevet stort inden for de seneste år – det har jo eksisteret i mange år, men digitaliseringen har i den grad skubbet på, og streamingtjenester som Storytel gør det lettere at få adgang til en bred vifte af indtalt litteratur.
 
Hvad er det lydbogen kan?
 
Lydbogen har jo fat i nogle nye typer læsere/lyttere. Fx mennesker, der har lang transporttid, hvor de kan lytte til bøger. Mennesker, som måske almindeligvis ikke ville gå ind i en boghandel og lægge sig hjem på sofaen med en bog efter en lang arbejdsdag, men som bruger lydbogen som underholdning under transporttid.
 
Forlagschef ved Høst & Søn Anne Mørch Hansen. Foto: Line Thit Klein.
 
Men hvor optagede skal vi egentlig være af bog-til-film, kommercielle afledere af bøger og alt det andet, man som forlag kan tjene penge på ved siden af bøger? Vil I ikke gerne sætte bogen i centrum?
 
Vi skal helt sikkert være optaget af det. For mig er det fortællingen, indholdet, der er i centrum. Indhold i alle mulige formater på alle mulige platforme. Som forlag står vi jo som garanten for kvaliteten, for at det indholdsmæssige er i orden. Hele den kreative proces, der højner indholdet.
 
Filmatisering af allerede eksisterende bøger er bestemt også et fokusområde. En del af vores bøger bliver filmatiseret. Vi får omskrevet manuskripter, så de passer til den filmiske fortællemåde.
 
Det er noget, vi gør rigtig meget ud af på rettighedssiden. Rettigheder til både tv-serie, spillefilm, animationsfilm, teater og musicals. Det er ikke det hele, der bliver til noget, men der ligger rigtig meget til option hos filmselskaber og teatre nu. Det kræver bl.a., at de får økonomisk støtte til det videre forløb. Men 2018 bliver et godt filmår for os.
 
Bøgerne forandrer sig, når læserne forandrer sig
Anne Mørch har, under vores samtale, fundet en håndfuld smukke og formmæssigt meget kreative bøger frem, som hun breder ud på bordet. Én kommer med vindue i forsiden, en anden er der taget en bid af, og man får med det samme lyst til at tage disse bøger op og blade i dem.
 
Bogkig gennem Kenneth Bøgh Andersens og Lars Gabels 'Skæbnemageren'.
 
Er du ikke bange for, at den fysiske bog skal forsvinde?
 
Bestemt ikke. En af de positive følger af digitaliseringen er, at fortællingerne bliver distribueret på mange flere platforme. De fysiske bøger kan sagtens eksistere side om side med de digitale udgivelser. Lige nu bliver der gjort så meget for, at bøgerne er smukke. De gør sig lækre for læserne. Og netop det taktile giver flere muligheder. Man kan skære huller, lave udstansninger, bruge illustrationer i den almindelige roman. Børne- og ungdomsbøger er blevet utrolig visuelle.
 
Hvordan kan det være?
 
Fordi vi har at gøre med en generation af læsere, som er meget visuelle, og som er vokset op med alt på skærm og med billedfortællinger på en helt anden måde, end vi gjorde. Det påvirker også den måde, forfattere fortæller på. Man bruger filmiske greb og tilpasser sig en moderne virkelighed i fx anslaget. Du har ikke samme tålmodighed til først at komme rigtigt ind i historien på side 50.
 
Der er ikke plads til Dostojevskijs anslag?
 
Nej, for du skal hive læseren ind med det samme. Og det er jo også noget af det, vi som forlag kan hjælpe forfatteren med - at få noget tempo ind i teksten.
 
Den britiske redaktør i Bookseller Molly Flatt siger, at vi har brug for en læse-revolution. Hun siger også:
“Publishers are mad if they think the competition right now is print versus digital, publishing versus self-publishing, trade versus indie or big brand versus big brand. It's reading versus just about everything else.The real challenge for publishing right now is to keep reading at the heart of our 'entertainment slots.” Hvad mener hun?
 
Der er stor konkurrence om vores fritid. Det, hun siger, og det, som læserundersøgelser også peger på, er, at den fysiske tilegnelse - det at sidde med stoffet mellem hænderne - virker bedre i vores hjerner.
 
Det taktile giver en bedre lagring i hukommelsen; det, at du fysisk drives fremad i en bog eller et sæt papirer. Plus, at du ikke har en tendens til i lige så høj grad at lade dig distrahere og overspringshandle, fordi de forstyrrende elementer ikke ligger i bogen som de ligger i et digitalt device.
 
Flatts pointe er også, at vi lever i en meget flimrende tid, og det, hun efterspørger, er jo fordybelsen, og det er en af de ting læsningen kan give. En anden ting er muligheden for at komme ind i hovedet på andre personer, få andre perspektiver på tilværelsen og opleve standpunkter, der ligger langt fra ens egne – men som læseren kan lære noget af.
 
Fordybelsen kræver ro og tid. Og et sted, hvor man ikke har nem adgang til adspredelse. Getty Images/Muriel de Seze.
 
Det at læse tager tid – og tid er en luksusvare. Det giver værdi, at man sætter sig ned og tager sig tid til at læse og fordybe sig og ikke bare skøjter hen over teksten.
 
Digteren Casper Eric fortalte mig engang, at han altid læste slutningen først i en bog. Og jeg kender flere, især yngre mennesker, der skrålæser. Også skønlitteratur. For at vride indholdet hurtigt ud af bøgerne. Det giver jo ikke mening i skønlitteratur, men jeg er bange for, at det er en generationsting, og man fremover vil bruge bøger mere og mere på den måde.
 
Der kan være mange fordele ved at scrolle og skimlæse. Når du skal læse et stort pensum faglitteratur, er det klart, at du må læse ekstensivt. Og hvis man læser meget plotdrevet litteratur, kan jeg også godt se, at utålmodigheden kan tvinge en til at ryge hurtigt hen over beskrivelserne. Der er forskellige måder at læse på og forskellige læsestrategier.
 
Vi er mange, der læser også for at nyde sproget. Man misser noget ved at skrålæse, og man giver sig selv en gave ved at mærke sætningerne.
 
Køb bøger, som du køber mærkevarer
Hvad er dine visioner for Høst & Søn de næste to år?
 
At blive ved med at udgive og sælge de stærkeste og mest interessante fortællinger for børn og unge. Og vi vil gerne være forrest med det nye – være trendsettere, men vi går alligevel efter kvalitet, vi går ikke efter det, jeg vil kalde døgnfluer. Vi er til mere holdbar kvalitet.
 
Vi var ude internationalt med danske, grafiske romaner for tre år siden, og der var vi for hurtige – og det var helt umuligt at komme igennem med det. Det var slet ikke interessant for de udenlandske forlag. Men nu tre år efter er det blevet en stor tendens. Nu er det noget, der virkelig er efterspørgsel på internationalt. Og vi har så i dag heldigvis en del i bagkataloget, fx Kim Fupz’ ’De gale’ og Camilla Hübbe og Rasmus Meislers ’Tavs’.
 
Jeg vil gerne lige spørge til døgnfluerne. Hvad dækker det ord over?
 
Fx YouTuberen, som lige nu er hot – og som måske holder maks. et år. Det kunne man jo godt få en bogudgivelse ud af, men det gør vi ikke. For det første bliver det hurtigt nogle andre, der er oppe i tiden. For det andet: Bare fordi man er god til at være youtuber, er man ikke nødvendigvis skidegod til at skrive historier.
 
Og en af mine visioner er også det, som Molly Flatt har fat i, at bidrage til, at litteraturen er værd at investere i både på et mikroplan og et makroplan. Det lyder måske lidt nudgingagtigt. Men ønsket er, at man i den enkelte børnefamilie faktisk vil købe bøger på linje med, at man køber mærkevarer, dyrt legetøj, økologiske måltidskasser og alt muligt andet.
 
At man vil investere i en bogsamling til sine børn. Børnebøger bliver jo, modsat voksenlitteratur, brugt igen og igen. Så de skal have slidstyrke, kvalitet og lang holdbarhed. Den voksne skal jo gide at blive ved med at læse den højt alle de mange gange sammen med barnet.
 
Samtidig hører jeg, at der mange, der klager over, at børnebøger er for dyre. Men det er jo ofte bøger, der koster 100-200 kroner – og man giver rask væk 300 kroner for en krimi, som man læser én gang.
 
Uden at kunne sige ret meget kan jeg fortælle, at vi er i gang med en stor kampagne, der netop handler om at gøre opmærksom på bogens og læsningens kvaliteter. Det bliver en kampagne lidt a la Sundhedsstyrelsens ”6 om dagen”, som kommer i begyndelsen af 2018.
 
Og så er det også en vision, at vi gerne vil komme endnu tættere på vores læsere. På de sociale medier og via blogs og vlogs, men også gennem livearrangementer sammen med spændende samarbejdspartnere i underholdningsbranchen. Vi arbejder fx sammen med teatre om at få omsat vores bøger til forestillinger. Man skal kunne mærke, der er strøm på og interesse for litteratur og fortællinger.
 
Hvordan adskiller Høst & Søn sig fra andre forlag for børn og unge?
 
Når jeg spørger forfattere, der kommer med et nyt manuskript til os efter at være udkommet på andet forlag tidligere, får jeg som begrundelse, at Høst & Søn arbejder meget med redaktion. Vi er mere tilbøjelige til at gå tættere ind i den kreative proces ƒ, hvilket betyder, at vi også kan arbejde med noget, der ikke er 100 % grydeklart, når vi modtager det.
 
Vi adskiller os også ved virkelig at nørde igennem på boghåndværket. I alt fra valg af papir og illustrationer til cachering, udstansninger og mavebælter. 
 
Og så er vi jo et hus, der udgiver mange danske bøger, primært skønlitterære. Og her taler jeg om hele Rosinante & Co. Men vi har ikke ambitioner om at skulle udgive en hel masse. Til gengæld har vi en vision om at være et forlagshus, der fungerer som væksthus for danske forfattere og illustratorer, og som skaber et sjovt og kreativt miljø.
 
 

Anne Mørch Hansens forlagsrelaterede inspirationsliste

 

Relaterede artikler

Kforums uundværlige UV-sikre sommerlæseliste - Nu er det sommerferie. Yes! Endelig! Jubii! Her kommer hjælpen til dig og dine læsesultne venner. Kforums netværk har fu...
Sleb du din sjæl i sommerferien? - Okay. Svar lige heelt ærligt. Lå din sommerbog som en død skildpadde i kufferten? Brugt du den kun til at smække langsom...
Bluffers guide til Louisiana Literature - Alle de spektakulære medlemmer af kultureliten er der, alle wannabe-medlemmer af kultureliten er der, og læserne er der....
Forsvar for kunststøtten - Hver anden borger i Danmark mener, at man bør skære på den statslige støtte til kunst. Modstanden mod kunststøtte, også ...
Er Bogforum egentlig Louisiana Literatures onde stedmor? - Er Bogforum Louisiana Literatures onde stedmor? Forfatterne slider for at leve op til hendes krav om publikums- og press...
Dit begreb om identitet giver mig åndenød - Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhe...
De her bøger SKAL du læse - Du skal læse. Din juleferie er kort, men du skal alligevel læse. Skønlitteratur er fint nok, men der, hvor du for alvor ...
#seminbogsamling - Dette speciale tager afsæt i at undersøge, hvordan nogle bogbloggere kan betragtes som skønlitterære smagsdommere.
Hvem ville Kierkegaard like på Insta? - Ifølge Søren Kierkegaard skaber man sin identitet igennem de valg, man træffer. Kierkegaard læst med moderne øjne kan in...
Vi skal samle på ord der skinner af betydning - Er vores ordforråd blevet affortryllet - eller er vi bare blevet så dygtige til systemisk tænkning, at vi må bruge smile...
Din sygdom er en fortælling - Det er måske alment kendt, at litteraturlæsning gør os til bedre mennesker. Men kan man blive en bedre læge af at læse T...
Se nu stiger Mette - Litteraturkritiker Mette Høeg har de sidste to år har været i mediernes søgelys. Hun bragede igennem i 2015 med sin kron...
Troværdigheden bløder - Naser Khader er endt i mudderkamp med Stig Matthiesen, da de begge bebrejder hinanden for plagiering i deres bog "Hjerte...
Forsvind ind i disse bøger under solen - Hvilke fantastiske bøger skal vi egentlig læse i sommerferien? Hvilke fagbøger, graphic novels, klassikere og krimier pa...
Jeg fik dem bare ikke læst! - Åh, de friskduftende stakke af nye bøger, sprængfyldt med inspirerende viden og afhængighedsskabende fortællinger, stakk...
Røre i Anne-dammen - Berlingskes nye kultur- og debatredaktør Anne Sophia Hermansen vil have avisens debattører til at anmelde kunst og kultu...
Mette Høegs Louisiana-fadæse - Litterat og evig gatekeeper ved litteraturens port, Mette Høeg, skrev i Berlingske i går, torsdag den 24. august 2017, e...
Vild med bøger vildt dårligt - DRK’s nye bogprogram med Flemming Møldrup er blottet for nerve og idé og undlader konsekvent at tage litteraturen seriøs...
Læg dit fokus her. Kun her. - Den moderne arbejdsplads oversvømmer folk med beskeder, møder og distraktioner. Til tider kan strømmen blive så voldsom,...
Grønlænderstiv grammatik, tak - Den Danske Ordbog har her i 2017 optaget ordet "grønlænderstiv", og det har fået en del sprogmennesker op af stolene. Me...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsansvarlig

Frist: 31. januar kl. 12.00

Webjournalist

Frist: 26. januar kl. 12.00

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 29. januar kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kforums årlige trendseminar

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.