Løgn, likes og leopardstøvler

Leonora Christina Skov, Hanne-Vibeke Holst og Klaus Rothstein. De har alle optrådt ved Louisiana Literature og hænger som noget helt naturligt ud i direktøren Poul Erik Tøjners bådhus, hvor man kan mingle i fred med andre kendte forfattere og litterater. Nu sidder de i toget på vej hjem fra den store forfattermiddag på Louisiana Literature.

Klaus Rothstein spørger interesseret Leonora, hvad hun får ud af Instagram. Lægger hun billeder op af sin morgenmad, eller er det mere til professionelt brug? Leonora svarer nærmest forundret, at hun benytter mediet til at sige sin egen mening om tingene, ikke til selvros eller anmeldelser, som man kan læse i avisen.

Alt imens Leonora viser Klaus sin Instagramprofil, spørger han til, hvorfor der så er så mange opdateringer om kjoler og sko. Hvad har det med forfattergerningen at gøre, spørger han? Hertil svarer Leonora, at det naturligvis er relevant for alle os med timeglasfigur og hang til farvestrålende outfits at poste på Instagram.

Men hov – hvor har vi egentlig denne historie fra? Svaret er, at Leonora Christina Skov har lagt hele forløbet ud på sin Instagramprofil. Dermed gengiver hun en privat samtale med en person, der ikke kan forsvare sig alene af den grund, at han ikke selv er på Instagram:

Efter en middag i lørdags fulgtes jeg hjem i toget med Hanne-Vibeke Holst og Weekendavis-kollega og Skønlitteratur i P1-vært, Klaus Rothstein, der ville vide, hvad dealen er med Instagram. ”Tager du så en masse billeder af din morgenmad og lægger ud?” spurgte Klaus. Hvad tror du om mig? tænkte jeg, mens jeg fortalte, at min profil er et behind the scenes-blik på, hvordan det er at være forfatter, fordi jeg ved, at rigtig mange drømmer om at skrive bøger. ”Ah, så når dine bøger bliver anmeldt godt, tager du et billede og lægger ud?” spurgte han, og igen måtte jeg ryste på hovedet, for jeg vil ikke spilde jeres tid med noget, I kan læse i avisen, og jeg bryder mig ikke om direkte og indirekte selvros. ”Nej, jeg deler kun min egen mening om tingene”, sagde jeg, ”og jeg gider ikke hard sell. Hvis min profil inspirerer folk til at læse mine bøger, er det dejligt, men jeg er lige så glad for at sende folk i retning af alt muligt andet, der beriger mit liv. Andre gode bøger, for eksempel”. Klaus så ud til at tage mig alvorligt nu. ”Og tips til kjole-, sko- og taskemærker, nicheparfume og ny musik”, lagde jeg til, mens Klaus så himmelfaldent på mig. ”Kjolemærker?” sagde han. ”Sko? Hvordan kan det være relevant for noget som helst?” Jeg prøvede at forklare ham, at det er rimelig relevant for alle os med timeglasfigur og hang til farvestrålende outfits, men han så bare på mig, som var jeg Jackie Collins. Det er utroligt, at den gamle historie om, hvad der er seriøst og useriøst, stadig eksisterer derude, men heldigvis slipper vi for den herinde❤️ Min nye kjole fra @margotbymwm kræver et close-up, så man kan se dens fabulous print, der ligner Judy Garland. Den har et fantastisk fit og skal med mig på bogturné sammen med #DelphineDeVigan's nye roman, #DeLoyale og en stor stak andre bøger, ny musik, parfume i taskestørrelse og smukke sko, der kan forsøde de lange togture🎪 #PeoplesPress #LouiseDegn #MargotByMWM #MWMWear

Et opslag delt af Leonora Christina Skov (@leonorachristinaskov) den 28. Aug, 2018 kl. 2.59 PDT

Det er ikke uden betydning, at Leonora Christina Skov i lighed med andre prominente personer – og under stor mediepolemik – har forladt Facebook af flere omgange, fordi hun mente, at mediet havde for store personlige omkostninger og fyldte for meget i hendes liv. Netop her gemmer sig et afgørende paradoks.

For spørgsmålet er, om ikke Leonora Christina Skov selv bidrager til at ændre tonen på Instagram, der jo ellers af mange opfattes som et helt ufarligt medie med billeder og glade kommentarer. Men sådan arbejder Leonora Christina Skov ikke. Hun bruger Instagram, som de fleste andre ville bruge Facebook. Nemlig til opdateringer om sit forfatterskab, sine kjoler – og åbenbart også til at skabe polemik om andre forfattere.

Jeg skal ærligt indrømme, at lørdagens samtale med Klaus Rothstein - se sidste post❤️ – har givet mig den største lyst til udelukkende at poste billeder af mine kjoler og sko fra nu af, men lad mig nøjes med et enkelt billede. Ikke for at lede nogen i fordærv eller noget, men @roccamore_shoes har netop fremstillet min yndlingsstøvle (jeg har den selvsagt i rød) i leopardplettet ponyskin🔥Det er en fortræffelig, terrængående model, og sørme om årets kollektion ikke også frister med en fantastisk flaskegrøn version og en guldglitterstøvle. Sidstnævnte er formentlig praktisk, for man kan ikke se ridser og slag i den glitter, Roccamore bruger. Det glædelige ved mit liv lige nu er, at alt muligt, jeg er vild med, faktisk er et must til min bogturné, eksempelvis kjoler, sko, bøger, musik og parfume�� X det ukendte er, hvordan det bliver at holde 65 foredrag på 3 måneder. Jeg har talt med de få forfattere, der har forsøgt sig med en lignende turné, og tilbagemeldingen er, at de må aflyse på stribe eller udsætte foredrag til året efter. Jesper Wung-Sung gennemførte, og det samme gjorde Anne-Cathrine Riebnitzsky, men hun er så også soldat, som hun sagde. Det er jeg forhåbentlig også inderst inde, for jeg vil vildt gerne møde jer alle sammen. Det er desværre helt umuligt at skrive videre, mens man er på turné, og det kan jo frustrere enhver. Hanne-Vibeke Holst nævnte, at det værste for hende var at sige det samme aften efter aften, så hun ikke følte, at hun kom videre, når nu hun heller ikke kunne skrive, og det ville også trække mig ned, så jeg forsøger hele tiden at blande nye scener, vinkler og perspektiver ind i foredraget. Det hjælper, at jeg taler uden manuskript, og at historien hele tiden bliver større i mødet med jer læsere. På den måde må det være den perfekte bog at drage på turné med🌈 #Roccamore #LuluLeo #shoesofinstagram #shoestagram #roccamoreshoes #danishdesign #highheels #shoesoftheday #shoelover #womaninheels #heelsofinstagram #instaheels #Iloveshoes #luxuryshoes #roccamoremoment

Et opslag delt af Leonora Christina Skov (@leonorachristinaskov) den 29. Aug, 2018 kl. 2.03 PDT

I kommentarsporet har flere prominente personer givet deres besyv med, og der er tilsyneladende enighed om, at Klaus Rothstein slet ikke har forstået, hvad de sociale medier drejer sig om, når han kan spørge så dumt. Men har Leonora Christina Skov mon refereret historien korrekt?

Langt nede i kommentarsporet stikker en profil ud med et særligt syn på sagen: hvh48.

Bag denne forkortelse gemmer der sig ingen ringere end Hanne-Vibeke Holst, der til lejligheden har måttet oprette en profil på Instagram. Her rejser hun spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at referere til en privat samtale på en offentlig Instagramprofil, der i parentes bemærket læses af mange tusinde personer. I utvetydige vendinger slår hun endvidere fast, at hun ikke kan genkende Leonoras gengivelse af samtalen med Klaus Rothstein:

Som om det ikke var nok, har Leonora i en senere post gengivet en anden samtale, hun har haft på togturen, med Hanne-Vibeke Holst. Her antydes det, at Hanne-Vibeke taler efter manuskript, når hun holder foredrag, og forfatterskabet lider under de langstrakte turnéer.

Også her føler Hanne-Vibeke Holst sig misforstået. Hun taler aldrig efter manuskript og undrer sig endvidere over at skulle inddrages i Leonoras overvejelser om sit forfatterskab, som hun vælger at stille offentligt til skue.

Vi må forstå, at Leonora Christina Skov deler sine frustrationer med andre forfatterkollegaer, så de kan forstå, hvor hårdt det er at være en succesfuld og efterspurgt forfatter.

Det er i sig selv interessant, at Hanne-Vibeke Holst vælger at oprette en profil på Instagram alene for at tage til genmæle mod en kollega, der udleverer hende. Så meget desto mere kan man undre sig over, at Leonora Christina Skov lader Hanne-Vibeke Holsts indvendinger stå ubesvaret hen.

Og hvad mon Klaus Rothstein siger til at være blevet taget som gidsel på Instagram af en prominent forfatterkollega? Foreløbig ingenting. Men var dette dråben, der ophæver Klaus Rothsteins SoMe-blokade?

Vi venter i spænding.