|
|
Trump ejer dit online-jeg
Privatlivets sorte huller

George Orwells roman '1984'.

Føler du dig nogensinde overvåget? Føler du, at en eller anden er i færd med at beregne dit næste move? Det ville være et mærkværdigt spørgsmål at stille for 10 år siden, men i dag er det vel snarere et virkelig dumt spørgsmål at stille: Ja, vi ved alle, at vi bliver overvåget online, at vores data indsamles, beregnes, måske endda manipuleres – vi bliver overvåget – i det mindste, hvis vi er interessante nok...
Klint Finley kalder det for “privatlivets sorte huller” – konsekvenserne af, hvad der skete for et par måneder siden, da House of Representatives eliminerede reglerne om beskyttelse af online-privatliv. Et par uger efter underskrev Donald Trump papirerne og retten til de demokratiske kerneværdier frihed, lighed og tryghed eksisterer ikke længere online.
 
De, der måtte have en interesse i at rekvirere, udveksle og sælge data, har frit spil. Alt dette skete, imens verdenspressen talte om noget andet. Det andet var Trumps tilbagerulning af Obamas dekreter på klimaområdet. Og det skete, selvom de fleste forbrugere – 91 procent i en amerikansk undersøgelse – oplever, at de har mistet kontrollen over deres personlige information.
 
Nøglen til kontrolrummet blev solgt til højestbydende
Og ja, det er i USA – og nej, vi ved ikke, hvordan det vil påvirke os endnu. Men vi kalder os selv for globale borgere, vi anvender amerikanske platforme, der er underlagt amerikansk lovgivning. Vi kender endnu ikke konsekvenserne, heller ikke i Europa, men der er ingen tvivl om, at det allerede har rykket ved demokratiet, som det så ud, inden verden blev digital. 
 
Nøglen til kontrolrummet blev solgt til højestbydende uden “den globale borgers” accept – og det skete ikke fra den ene dag til den anden. Som forbrugere blev vi sådan set aldrig inviteret ind bag data-scenen. Vi kender ikke vores dataprofiler, digitale fodspor eller de mønstre, de udgør. Den primære årsag til det er, at eksklusiv information er blevet en magtfaktor.
 
Big data handler som bekendt om at beregne sammenhænge, der kan forudsige en potentiel type adfærd. Disse data-genererede forudsigelser fungerer som algoritmer, der beregner sandsynligheden for en potentiel afvigelse. Og har du en afvigelse, er det too bad, for du kan hverken forsvare eller forklare – din holdning er ikke med i kalkulen. Det hedder: Agnotologi – offentlig uvidenhed – og denne er i dag en vigtig komponent i big data-forretning.
 
Der er stor risiko for, at vores data kan misbruges eller misforstås – og når det sker, har vi brug for vores rettigheder. Jeg har oplevet det et par gange. Jeg har fået fjernet indhold og fået min profil på sociale medier lukket ned – af den simple grund, at der var slinger i mit metadata.
 
Det viste, at jeg har talt med de “forkerte” mennesker.  Og det er der en grund til: Jeg er forfatter, bedriver research, indsamling og udveksling af viden og information. Jeg har lært, at jeg i mit professionelle virke ikke kan bruge internettet, hvis jeg ønsker frihed, lighed og tryghed. En af mine kollegaer underviser sine studerende i selvcensur, når de indsamler viden – for at beskytte dem og deres privatliv.
Stigende oplysning omkring internetsikkerhed har medført, at unge mellem 18-29 er mere opmærksomme på, hvad de offentliggør på de sociale medier, end de ældre generationer.
 
Vi tror internettet spejler samfundets regler
En af de helt store trends i Silicon Valley lige nu er privatliv og frihed: at genskabe privatlivets fred med kryptering, blockchains, AI-teknologi med henblik på beskyttelse af den personlige frihed, sikre transaktioner osv. Kryptering er det nye sort
 
Men skal vi overlade det til virksomheder? Kan vi stole på de gode virksomheders hensigter? Og hvornår er en intention god? Hvad med algoritmiske privatlivs-auktioner? AI-teknologi, der sælger private data via auktioner? Eller hvad med det sorte marked for clickbait-robotter, eller at IBM lige har lanceret deres AI-software – så du kan bygge din egen kognitive virksomhed?
 
Vi har tendens til at stole blindt på de platforme og online-produkter, vi dagligt anvender (hvis man ser på hvor mange, der i dag anvender fx social networking sites og søgemaskiner). Selvom vi med tiden trods alt har nået et vis niveau af bevidsthed som medieforbrugere, er det ikke desto mindre stadig alt for komplekst at sætte sig ind i, hvordan maskinen fungerer. Og derved lader vi algoritmer og kommercielle interesser diktere, hvad der er og ikke er frihed, lighed og tryghed.
 
Konsekvensen er bl.a., at selvcensur er blevet en følgesvend. Vi fjerner det komplekse, det kritiske, det svære, det, der potentielt kan misforstås, den slags kunst og kritik, der ikke tjener offentlighedens lys. Og vi har med forfatter Glenn Greenwalds ord accepteret at være så tilpas harmløse og uinteressante, at vi ikke behøver at frygte at blive monitoreret og målt.
 
Whistlebloweren Edward Snowden blev verdensberømt i 2013, da han lækkede oplysninger om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning til den amerikanske dokumentarfilminstruktør Laura Poitras og til den britiske avis The Guardians journalister Glenn Greenwald og Ewen MacAskill. Kilde/Getty Images.
 
Greenwald anvender Jeremy Benthams 'panopticon' som et billede på tilstanden. Da Bentham designede sit panopticon, løste han et problem, der opstod i forbindelse med industrialiseringen; nemlig at institutioner var blevet så store og centraliserede, at der ikke var kontrol med dets individer. Ved at overvåge fanger i et fængsel gennem et panopticon på en måde, så de aldrig vidste om eller hvornår de blev overvåget, blev der skabt ro i geledderne; fangerne adlød.
 
Senere fandt Foucault, at denne model kunne anvendes ikke bare i fængsler, men i andre institutioner, der ønskede kontrol – på skoler, hospitaler og arbejdspladser. Og han fandt, at nøglen til social kontrol ikke var selve overvågningen, men det indre fængsel, som ideen om kontrol skaber i sindet.
 
Filosof og fængsels-reformator Bentham var arkitekten bag panopticonet: det nye, cirkulære fængsel med det centrale vagttårn.
Kilde/Getty Images.
 
Det var ifølge Greenwald, hvad forfatteren George Orwell advarede mod i romanen '1984' – en overvågning, der monitorerer alle hele tiden – hvor mennesker begynder at agere med et øje i nakken.
-
 
På søndag taler denne artikels forfatter om “Fremtiden Frihed” med Peter Kofod - samtalen modereres af Emma Holten på Heartland Festival. 

Relaterede artikler

Snowdens store flugt - Tv-dokumentaren ‘Snowdens store flugt’ fortæller i højt tempo om Edward Snowdens flugt fra Hongkong til Moskva. Flankere...
I fremtiden vil alle være anonyme i 15 minutter - Den amerikanske kunstner Andy Warhol spåede, at alle ville blive kendte i 15 minutter i fremtiden. Vi bor nu i den – alt...
Politik er farlig på Facebook - En ny rapport peger på, at ’tavshedsspiralen’ også er virksom på de sociale medier: Hvis vi tror, andre er uenige med os...
Hvad vil du helst have: Krig eller overvågning? - Hvem læser dine private beskeder? Whatsapp har oprustet i kampen for din ret til privat kommunikation - en ny armering, ...
Få styr på dine privacy-strategier - Er du Snowden-hardcore, Faker eller nyligt privacy-bevidst? Et nyt marked for privacy tech spirer frem i Europa og reste...
Her er dit krypto-survival-kit - 2017 bliver året, hvor Snowdens krypterede smartphone-cover lander. Året, hvor vi ser lyset i "Dark Web" og nye anvendel...
Føhns for fremtiden - Han blev indbegrebet af Harddisken på P1 - den udsendelse, man ikke kunne komme udenom, hvis man ville vide alt om gadge...
10 tegn på at din virksomhed er frygtløs - Det er som om, vi lever en parallelvirkelighed. I den ene verden skriger organisationer og virksomheder på, at politike...
Supernørdernes nye leder - Hvis der er en teknologi, som har været genstand for kæmpestor hype i tech-kredse, er det blockchain. Teknologien er ble...
Velkommen til det algoritmiske mareridt - Er vi naivt ved at overdrage alt for megen magt til tøjlesløse algoritmer, som uovervåget skalter og valter med vores li...
Troldene invaderer paradis - Forbrugerne elsker deres produkter, og milliarderne vælter ind. Alligevel samler skyerne sig om mastodonterne i Silicon ...

Giv din stemme

9 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: 30. november

Praktikant

Frist: 1. december

Praktikant

Frist: 10. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.