Ligestilling er ikke rock and roll
Kvindelige musikere fylder ikke meget i de danske festival-lineups. Ifølge forsker handler det om at sælge flest billetter i en mandsdomineret branche. Festival selv mener, at det skyldes en skævhed i branchen i det hele taget.
Festivalsæsonen er for længst skyllet ind over det danske sommerland, og både mænd og kvinder valfarter til de hundredvis af musikfestivaler, der finder sted i Danmark. Men langt færre kvinder end mænd finder hele vejen op på scenerne. Faktisk udgør kvindelige sangere og musikere en forsvindende lille del af programmet på de største danske festivaler. Det viser en optælling, Bias har foretaget på baggrund af de offentliggjorte musikprogrammer for nogle af landets største festivaler.
Selvom der de seneste år har været et tiltagende fokus på kønsubalancen i festivalprogrammerne, er der stadig lang vej til en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder på scenebrædderne.
Landets største festival, Roskilde Festival, forklarer det med for få kvinder i branchen i det hele taget, mens forskning peger på, at det også handler om en særlig mandsdomineret branchekultur, hvor der hersker en forestilling om, at mandlige kunstnere sælger flere billetter.
De fleste festivalkoncerter spilles af mænd
Til 116 af de 174 koncerter, der finder sted på Roskilde Festival i år, står der højst sandsynligt kun mænd på scenerne, fordi de enten er mandlige solister eller bands udelukkende bestående af mænd. Omvendt er kun 35 af navnene kvindelige solister eller bands udelukkende med kvindelige medlemmer. Med andre ord er det kun ca. en tredjedel af de solister og bands, der spiller på Roskilde Festival, der har kvindelige medlemmer.
Kaster man et blik på et par af de andre danske festivaler, er fordelingen ikke mere ligelig – tværtimod.
På NorthSide, der fandt sted 7.-9. juni i Aarhus, var der kun kvinder i 5 af de 44 navne på programmet, svarende til omkring 11 procent. Og på Heartland ved Egeskov Slot, der løb af stablen weekenden før, den 31. maj- 2. juni, var der kvinder at finde i 31 procent af de optrædende bands.
Helt skæv er fordelingen mellem mænd og kvinder hos Tinderbox, der finder sted i Tusindaarsskoven i Odense 28.-30. juni. Kun 8 procent – 4 ud af 40 – af de musikalske indslag har kvinder med på holdet. HAVEN Festival, der i år finder sted for anden gang på Refshaleøen i København, har et mere balanceret program, når det kommer til kvindelig repræsentation. I 10 ud af 24 bands er der kvinder med.
Mænd på plakaten sælger bedst
Instagramkontoen @Lineupsudenmaend har visualiseret den skæve fordeling mellem mænd og kvinder i diverse festival-lineups ved simpelthen at fjerne de solister og bands, der alene består af mænd, fra festivalplakaterne.
Eksempelvis ville dette års plakat for NorthSide have set temmelig tom ud uden mændene:
Det samme gælder Tinderbox.
Ifølge Fabian Holt, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet og forsker i blandt andet festivaler, skal forklaringen på de mandsdominerede festivalplakater findes i en branchekultur, der har en herskende opfattelse af, at det er den hvide mand, der sælger flest billetter.
“Der er ikke lavet så meget forskning i det her i Danmark. Men hvis du kigger på de store festivaler, så er de jo en del af en industri, hvor der er rigtig mange penge på spil. Ligesom i mediebranchen hersker der en bestemt opfattelse af, hvad det er, der sælger – en opfattelse som ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden. Og selvom der findes kvindelige bookere, er der stadig et stort flertal af mænd,” forklarer Fabian Holt.
Skæv fordeling i hele branchen
Ifølge Roskilde Festival handler det ikke om modvilje mod kvindelige artister hos festivalbookerne, men om, at der simpelthen ikke findes nok kvinder at tage af i musikbranchen i det hele taget.
Festivalen har på sin hjemmeside udgivet en pressemeddelelse, der forholder sig til den skæve kønsbalance i festivalens line-up.
I den står blandt andet:
“Festivalerne og spillestederne er afhængige af udbuddet af kunstnere og er sidste stop i en længere fødekæde, der for den enkelte musiker strækker sig fra musikskolerne i ungdomsårene og frem til karrierevalget som professionel udøvende musiker. Her tyder erfaringerne på, at pigerne/kvinderne falder fra i højere grad end deres mandlige kollegaer. Der er derfor færre kvindelige musikere end mandlige at vælge imellem, når vi sammensætter årets program.”
En undersøgelse tilbage fra 2012 bestilt af brancheorganisationerne Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Danske Populær Autorer og DJBFA Komponister og Sangskrivere bakker op om den påstand, i hvert fald set fra et dansk perspektiv.
Undersøgelsen viste, at 82 procent af KODAs medlemmer på det tidspunkt var mænd, og de modtog 88 procent af midlerne.
KODA står for Komponistrettigheder i Danmark og er en forening, der blandt andet sørger for, at musikere og komponister får betaling, når deres værker bliver spillet offentligt. Og den betaling tilfalder i de fleste tilfælde mænd.
Sagt på en anden måde var mænd, i hvert fald i 2012, klart overrepræsenterede på den danske rytmiske musikscene. Der er ikke lavet nogen nyere undersøgelse af kønsfordelingen på den danske musikscene, men bruger man festivalprogrammerne som pejlemærke, ser det ud til, at mændene stadig er i markant overtal.
Forsker: Festivaler er ikke kulturelle missionærer
Fabian Holt ser heller ikke den store udvikling i den kulturelle mangfoldighed på festivalscenerne.
“Når man ser på musikprogrammerne, så synes jeg ikke, de afspejler så meget kulturel mangfoldighed. Ser man alene på musikken hos de store festivaler, så virker de ikke til at være de store kulturelle missionærer eller forløbere for kulturel mangfoldighed i musiklivet. Faktisk var Roskilde mere mangfoldig i deres musikprogram i 70’erne. I dag er der skarp konkurrence om at præsentere de største stjerner fra England og USA, og de er på en måde mere lukkede, fordi de søger at minimere økonomisk risiko,” siger Fabian Holt.
Den opfattelse lader Roskilde Festival dog ikke helt til at dele. I hvert fald skriver festivalen i pressemeddelelsen om kønsproblematikken, at de “har en ambition om at præge verden, og derfor ser [de] det også som en del af [deres] ansvar at påvirke en udvikling, hvor kvinder får en mere fremtrædende rolle. Både på og uden for musikscenerne.”
Festivalen afviser dog at anvende kønskvoter som en del af deres bookingstrategi. Roskilde Festival har således heller ikke underskrevet den internationale Keychange PRS Foundation-erklæring om at have en 50/50-fordeling mellem mandlige og kvindelige, transkønnede og non-binære kunstnere på festivalprogrammet i 2022, men har valgt at støtte initiativet økonomisk.
45 andre festivaler i Europa, USA og Canada har til gengæld skrevet under på, at de vil forsøge at opfylde målet om en ligelig fordeling mellem kønnene. Ingen af festivalerne er danske.
