Her er mit fucked-up YouTube-liv
Hun blev mobbet, har haft en spiseforstyrrelse, været sammen med sociopatiske "fuck-boys" og tjent penge på at fortælle om det. Nu stjæler den 19-årige kendisblogger Fie Laursen mediebilledet med dyb YouTube-anger over sit kuldsejlede image i de sociale medier. Men er der plads til en fornyelse i brandet?
Det er en 19-årig kendisblogger med gråd i stemmen, fortrydelse i ansigtet, blanke øjne og et rodet soveværelse som baggrund, der de sidste dage har høstet 312.289 visninger på Youtube med videoen ”Fie Laursen – Min Ærlighed”.
På denne bemærkelsesværdige video afsværger Fie stort set alt, hun tidligere har lagt op på nettet, det være sig på Fielaursen.dk eller YouTube.com, efter princippet: Jeg fortryder.
Fie Laursen kryber til korset og indrømmer, at en stor del af hendes ærlighed er en fis i en hornlygte.
Indledningsvis stor troværdighed
Første gang, verden hørte om Fie Laursen, var for godt tre år siden, hvor hun bla. stod frem i TV 2 Nyhederne og fortalte, hvordan mobningen, hun mener at have været genstand for siden 6. klasse, har udviklet sig til også at omfatte de sociale medier.
Siden er det gået over stok og sten med et eksplosivt voksende følgeskab. Store penge og deltagelse i Paradise Hotel.
Nu fortæller den unge blogger imidlertid, at hun har skabt en ’fiktiv person’, der har opdigtet eller overdramatiseret sine historier, så hun blev mere spændende at følge …
Som branded personlighed og kommunikativt fænomen er Fie Laursen naturligvis spændende, når hun nu ivrigt forsikrer, at det er gået op for hende, at mange af hendes entries er blændværk med det formål at blive kendt, få venner og tjene penge; ”Jeg har sagt og gjort ting, kun fordi jeg vidste, at det ville gi’ mig penge.”
Sådan så det ud, da Fie Laursen optrådte i TV 2 Nyhederne tilbage i 2013. Meget er der sket sidenhen.
Færdig med at være anden person
Problemet med Fie Laursens diskurs, der indeholder legio overdrivelser af hendes teenageliv - det være sig omtale af mange flere fyre, end hun reelt har sovet med, omtale af flere narkotiske stoffer, end hun nogensinde har prøvet, dramatiseringer af opgør omkring hendes person, som aldrig har fundet sted, er, at hun føler, at ”jeg har ødelagt mit eget navn.”
Problemet med Fie Laursens 15 minutter lange besværgelse, hvor hun begræder, lægger afstand til og lufter muligheden af at slette hele sin produktion fra de sociale medier, er naturligvis, at vi som betragtere aldrig ved, om hun mener det helt og aldeles alvorligt, eller om hun pø om pø er i færd med endnu et stunt for at tiltrække sig fornyet opmærksomhed.
"I dag skal vi lave endnu en storytime, og det skal vi, fordi jeg hedder Fie Laursen - og jeg er hende med det fucked-up liv." Fie fortæller om sin kendis-flirt fra LA, der udviklede sig til et sociopatisk mareridt.
Total front stage
Fie Laursens problem er overhovedet ikke noget nyt for personer, som er stærkt brandede. Det nye er, at dette personlig branding-sammenbrud, hvor aktøren føler sig overvældet og knust af det facadeværk, vedkommende selv har sat op, kommer så tidligt i et menneskes, i Fies karriere. Takket været internetteknologien og bloggernes epidemiske udbredelse, når de har bedrevet noget ekstra kækt, har vi pludselig et tilfælde som Fie Laursens.
Det var sociologen Erving Goffman, der i sin ”The Presentation of Self i Everyday Life” fra 1956 brugte en teatermetafor og klassificerede menneskenes optræden i offentligheden som front stage. Hvor front stage er ’scene’, altså den dagligdags situation, hvor individet forsøger at skabe et indtryk omkring sin tilstedeværelse, fungerer backstage som det private rum, hvor individet kan træde ud af sin selvpålagte sociale rolle – og komme til kræfter.
Fie Laursen deltog i Paradise Hotel 2015. Et maskeradebal på scenen med intriger og bodytequila.
Slave af sit rollespil
Problemet med en aktør som Fie Laursen, der efter eget udsagn har tjent kassen på at dramatisere sine teenageudfordringer, er, at hele hendes unge liv bliver til front stage.
Og fordi hendes liv er blevet front stage, gælder det – med hensyn til at fastholde publikum på de sociale medier – om at skabe en ubrudt serie af succesrige gestikker og statements.
Det ligger næsten i sagens natur, at Fie Laursens markedsgørelse af privatlivet er en kompensativ handling i forhold til den uddannelse, specialviden og ekspertise, hun endnu mangler at opnå på andre områder. En udgangsposition, som de fleste realitystjerner for mig at se deler. Konsekvensen af denne arbejdsdeling, eller mangel på samme, er let at forudse, når privatlivet skal være laboratorium og produktionsfacilitet for de tjenesteydelser, for eksempel Fie Laursen står for.
Paradise Hotel var i sin tid startskuddet for realitystjernen Amalie Szigethy - nu med baby.
Fucked privatliv
Meget tyder på, at den personlige branding-indsats, som for eksempel Fie Laursen har præsteret og nu begræder (hvis hun da gør det?) bærer en iboende reduktionisme af de sociale relationer – som af aktøren fra første færd bliver undervurderet. Simpelthen, fordi det er så fedt endelig at blive set, få nye venner, tjene penge.
Sociologerne Lionel Wee & Ann Brooks, der har forsket og sammen skrevet ”Personal Branding and the Commodification of Reflexivity” (Cultural Sociology, 2010), mener, at de personlige branding-strategier, forskellige aktører påtager sig, ofte fremmer, hvad de kalder ”synthetic personalization”. Tiltag, der rækker langt ind i aktørens personlige relationer.
Synthetic personalization er, når man for at afsætte sine tjenesteydelser forsøger at adressere kunders personlige behov gennem mønstre af uformelle interaktioner, det være sig hjertelige hilsner, en let berøring på for eksemel albuen, uventede betroelser eller et eller andet form for image.
.gif)
For Fie Laursens vedkommende kan hendes voldsomme romantisering af sit kærlighedsliv, så det pludselig omfatter 15-20 fyre, for eksempel få den utilsigtede effekt – hvis vi ellers skal tro hendes seneste statement om, at hun kun i bibelsk forstand har kendt ganske få - at mænd, der ønsker en længerevarende relation, simpelthen holder sig væk! Altså, at en underholdende, salgbar dramatisering i arbejdet kan føre til, at aktøren privat kommer til at tiltrække de forkerte mennesker.
Forretningsudvikling. Eller mangel på samme?
Fie Laursen har indtil videre vundet stor formidlingsmæssig styrke ved at skabe sig en i forhold til sit publikum medrivende figur, som balancerer på en dobbelthed af ingenue – naiv, uskyldig ung pige, som det hedder på teatret – og almindelig teenage drama-queen. Denne til dels konstruerede figur, persona, maske er imidlertid også godt i gang med at besværliggøre resten af hendes yndefulde liv.
For hvad stiller man op med sit personlig brand som - lad os kalde det skønhedsblogger - når man ikke længere selv matcher målgruppen af meget unge, meget outgoing, meget, meget ikke-etablerede piger?
Ligesom andre, der har skullet markedsgøre privatlivet, er Fie Laursen løbet ind i betragtelige personlige problemer efter at succesen har meldt sig. Brandingeksperten, professor Majken Schultz, CBS, beskriver i et forord til Wally Olins ”Om brands” branding som ”forførelse igennem følelser, æstetik og den gode fortælling … forankret i tillid og substans og vedvarende handlinger”.
Hvor Fie Laursen fra starten har vundet tillid og substans gennem sine ret cool og åbenhjertige skildringer af den mobning og de spiseforstyrrelser, hun har været ude for, kan man sige, at det er den samme tillid og substans som er forvitret i hendes beretninger om sin omgang med Amalie, ”Ulven Peter” og andre Paradise Hotel-figurer.
.jpg)
Realityfest på den røde løber. Til højre er eks-Paradise deltageren, Ulven Peter, som Fie Laursen åbenbart har haft en relation til. Polfoto/Henrik Hildebrandt.
Uendeligt rum for udvikling
Jeg vil som mentor og personlig branding-ekspert sige, at Fie med sine kun 19 år har et næsten uendeligt rum for at udvikle sit stærke brohoved, sin stærke medieplatform. Omvendt er der en hel del forskning, som viser, at også meget unge karrieremennesker bliver hængende i den rolle, som har vist sig mere end formålstjenlig. Eller med andre ord: Fristelserne til at forblive ”i miljøet” er meget store. Det er karakteristisk for YouTube-indslaget, at Fie Laursen ”Jeg har løjet …” nok udstiller sig selv, men også forsvarer TV3 som producent og rammesætter af Paradise Hotel.
Det, der mangler både i en professionel og privat kontekst, er, at den unge kendisblogger får orienteret sig blandt de mennesker, som byder sig til. Og ikke bare blindt som en kompasnål orienterer sig efter en ufaglært ungdomskulturs stærkeste felter.
Effektiv personlig branding handler ikke bare instant om at vinde flest markedsandele, men også om en erkendelsesproces i retning af: Hvad vil jeg med mit liv og karriere om fem år og ti år?
Det er et stærkt træk, at Fie nu rykker ind i ”voksen-medier” som TV 2 Go’ aften Danmark for at fortælle om sin nye erkendelse. Det indikerer, at hun er åben overfor et netværksspil med co-branding og cross-promotion-muligheder som rækker længere end bare at skulle gnubbe skuldre med sin generations realitykendisser.
Fie Laursen i Go' aften Danmark den 23. maj 2016.
Spørgsmålet er imidlertid, om hun kan håndtere sin nye erkendelse, hvis det da er en erkendelse, og ikke et fake-testimonial for at vinde sympati for en sag, der dybest set er blevet business-as-usual for en overrumplende ung og succesrig operatør i serviceydelser?
