K-chefens fem opgaver i 2017

Astrid Gade Nielsen har 25 års erfaring som kommunikationschef for Arla. Her kommer hun med sit bud på kommunikationschefens fem overordnede opgaver i 2017.
Astrid Gade Nielsen, der har 25 års erfaring som k-chef i Arla, fortæller om de største udfordringer for kommunikationschefen i 2017.
Astrid Gade Nielsen, der har 25 års erfaring som k-chef i Arla, fortæller om de største udfordringer for kommunikationschefen i 2017.
Den gode nyhed for en kommunikationschef er, at der ikke findes én leder derude, der ikke mener kommunikation er vigtig. Så vi arbejder med en efterspurgt vare.
 
Men den anden nyhed er, at ledere og kolleger i organisationer og virksomheder stiller spørgsmålstegn ved, om strategisk kommunikation er for vigtig til at blive overladt til de kommunikationsprofessionelle.
 
Det skriver den svenske forsker Jesper Falkheimer fra Lunds Universitet i en netop offentliggjort artikel, der baserer sig på et tre-årigt svensk studie, ”Communicative Organizations”. Studiet undersøger værdien af kommunikation for organisationer.
 
Heri bekræftes det, at hovedparten af ledere og kolleger mener, at kommunikation er vigtig på et strategisk niveau, men at den kommunikationsprofessionelle kernerolle er uklar.
 
  1. Få klarhed over kommunikations rolle i organisationen
Det er et dybt stød til kommunikationsfolket fra flertallet af de svenske ledere om uklarhed i forhold til de kommunikationsprofessionelles rolle i organisationen. Det er et vink til kommunikatører om at stille sig selv spørgsmålet: Ved jeg og mit team, hvilken rolle vi skal spille i organisationen og – ikke mindst – ved organisationen det?
 
 
  1. Skab (endnu) bedre indhold
Næste udfordring er en gammel kending – få styr på virksomhedens kernefortælling. I et overkommunikerende samfund er det ekstra vigtigt, at fortællingen er så skarp, enkel og relevant som muligt. Det gør den lettere at dele og blive brugt i ord og billeder.
En stærk kernefortælling gør det lettere at skabe relevant og endnu bedre kvalitet i virksomhedens kommunikation.
 
 
  1. Gør dig fortjent til at få følgere i SoMe
Den helt store opgave - som kræver en del analyse og datahåndtering - er at få lavet en revision af mediestrategien. Pressemeddelelsen er for længst begravet, og vi siger, længe leve brandhistorien, som deles blandt et utal af mediebrugere og på mange forskellige medier. Historierne er overalt og tilhører alle. Ved vi, hvordan virksomhedens historier og budskaber effektivt kan deles med størst muligt gennemslag? Og hvordan virksomheden gør sig fortjent til sine følgere?
 
  1. Få bedre målepunkter: Stil krav til analysen
Hvordan skal kommunikation måle sin indsats, og hvordan bliver værdien af indsatsen tydelig for organisationen. Heller ikke en ny udfordring, men der er brug for et bedre samarbejde med marketing om at finde ’common ground’ i måling af omdømme og brand.
Analytikere – I må arbejde sammen om at finde den rigtige model.
 
 
  1. Lad din leder sætte nye standarder og dele dem
Thought leadership er en fantastisk mulighed for en virksomhedsleder at positionere sig selv og virksomheden som nyskabere inden for deres felt. Opgaven er krævende for lederen og kommunikationschefen - men det skaber enagement og hjerte.
 
Artiklen er et bidrag fra K1. Du kan læse mere om foreningen her
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job