Fem tendenser, der udfordrer k-afdelingen

Hej, kommunikationschef. Er din kommunikationsafdeling gearet til en forandret verden? Her er fem tendenser, I skal indstille jer på – og nogle tips til, hvordan I kan gøre det.
Vær med på disse fem tendenser, ellers kommer I til at stå på perronen, mens konkurrenternes kommunikationstog buldrer afsted.
Vær med på disse fem tendenser, ellers kommer I til at stå på perronen, mens konkurrenternes kommunikationstog buldrer afsted.
af Peter Jepsen
Prøv at tænke ti år tilbage. Til en tid før iPhonen, hvor Twitter kun lige var sprunget ud af ægget, og hvor økonomien buldrede derudad, før finanskrisen ramte verden.
 
Siden har verden forandret sig markant. Det gælder ikke mindst mediebilledet, hvor digitale og sociale medier og mobile platforme fuldstændig har forandret vores medieforbrug. Det har også ændret rammerne og forudsætningerne for virksomheders kommunikation. Og dermed den virkelighed, som kommunikationsafdelingen opererer i.
 
Her er fem tendenser, som har forandret kommunikationsafdelingens rolle – og dermed også kravene til kommunikatører i virksomheder og organisationer.
 
Tendens nr. 1: Omkostningsfokus er kommet for at blive
Da finanskrisen slog ned i efteråret 2008, blev verden ramt af chok. Et chok, som forplantede sig i virksomhedernes kommunikation, hvor projekter nærmest fra den ene dag til den anden blev sløjfet eller sat på hold, mens virksomhederne prøvede at finde ud af, hvad krisen egentlig betød for dem. Derefter blev der skåret til. I virksomhederne som helhed og i kommunikationsafdelingerne i særdeleshed.
 
Siden er der blevet investeret igen, men fokus på omkostninger er kommet for at blive. Og investeringer i vækst er ikke det samme som investeringer i flere hænder eller hoveder. Heller ikke til kommunikation.
 
Derfor: Vær skarpe på, hvilken værdi I som kommunikationsafdeling skaber for jeres virksomhed eller organisation – og få det fortalt og vist i organisationen. Forvent ikke, at andre automatisk bemærker jeres flotte resultater. Ellers er der hurtigt en finansdirektør, der overvejer, om der ikke sidder én for meget i den der kommunikationsafdeling.
 
Tendens nr. 2: Forstå forretningen og dens stakeholders
For at kunne skabe værdi for forretningen må man forstå forretningen. Derfor er det ikke længere nok, at kommunikationsafdelingen består af folk, der kan deres kommunikations-ABC. Der skal andre kompetencer til, som for eksempel økonomiforståelse. Både for at kunne rådgive strategisk – også før rådgivningen handler om kommunikation – og for at kunne reagere hurtigt nok, når en krise rammer virksomheden.
 
Ingen virksomhed agerer isoleret fra omverdenen. Så at forstå forretningen handler også om at forstå konteksten – ejere, aktionærer og andre stakeholders, som definerer rammerne for virksomhedens ageren. Og dermed også dens kommunikation.
 
Det er ikke længere nok at være en dygtig kommunikatør, nu skal der også andre kompetencer til. 
 
Derfor: Kom rundt i virksomheden, lær produkter og processer at kende i dybden. Få talt med kunder, samarbejdspartnere og andre, der har interesser i virksomheden. Kend og naviger efter den politiske virkelighed, I er en del af – og brug denne indsigt til at trække omverdenen ind, så resten af organisationen også får en bedre forståelse af virksomhedens kontekst.
 
Tendens nr. 3: forandret mediebillede og ændret medieforbrug
Digitale og sociale medier har fuldstændig forandret mediebilledet. Samtidig er tilgangen til medierne – med fremkomsten af smartphones og tablets – i stigende grad blevet mobil.
 
Medieforbruget er i konstant forandring; det skaber et krav om hele tiden at være opmærksom på, hvilke nye medier og muligheder der findes.
 
Ændrede medier og kanaler har betydet et ændret medieforbrug. Massemedierne rammer ikke længere masserne i samme grad som tidligere. Mens antallet af danskere på Facebook de seneste ti år er steget med 600 % til 3,5 mio., har de traditionelle massemedier som aviser og tv tabt læsere og seere. Medieforbruget er blevet mere fragmenteret og individualiseret – og forventningen til interaktion og hastighed er steget.
 
Derfor: Følg med. Vær opmærksom på nye medier og muligheder. Forstå din målgruppe – og kend dens medieforbrug.
 
Tendens nr. 4: Alle taler om integreret kommunikation
Et af tidens buzzwords er integreret kommunikation. Altså at kommunikationen skal spille sammen på tværs af egne, fortjente og købte kanaler. Det har været en tendens i nogle år, men nu er både virksomheder og eksterne partnere for alvor ved at indrette sig efter dette. Det kan bl.a. ses ved, at flere bureauer har mandet op på nye kompetencer, så grænserne mellem for eksempel reklame-, medie- og PR-bureauer ikke længere er så tydelige.
 
Content marketing er vokset frem som disciplin i ægteskabet mellem kommunikation og marketing.
 
Også internt i virksomhederne smelter disciplinerne sammen. Det betyder bl.a., at marketingafdelingerne i stigende grad tænker PR som en del af deres kommunikationsmiks og dermed også udfordrer kommunikationsafdelingens ejerskab og kontrol over dette domæne. Et andet eksempel er spørgsmålet om, hvor den digitale kommunikation er forankret: hos marketing, hos kommunikation, som en selvstændig enhed eller som et tværgående fokus?
 
Derfor: Begynd med udfordringen – altså for forretningen. Bliv derefter skarp på, hvordan kommunikation kan bidrage til at løse udfordringen, og hvilken historie I ønsker at fortælle. Først derefter skal der tænkes i kanaler.
 
Tendens nr. 5: Ekstern og intern kommunikation smelter sammen
Det er en gammel sandhed, at ekstern og intern kommunikation skal hænge sammen. Det er heller ikke nyt, at når noget først er kommunikeret internt, skal man være forberedt på, at det kan dukke op eksternt. Eller at ekstern kommunikation kan bruges til at sætte en intern dagsorden.
 
Men hastigheden er steget betragteligt, og sociale medier har nedbrudt grænserne mellem arbejdsliv og privatliv. Det betyder, at det private medieforbrug smitter af på forventningerne til den interne kommunikation. Også som medarbejdere vil vi tales til, når det passer os, og på den platform, vi selv har valgt. Og vi forventer en autentisk, ærlig og involverende kommunikation.
 
 
Virksomheden bliver hele tiden kommunikeret, både internt og eksternt, det er derfor vigtigt at tænke disse to sammen fra start. Med de rette midler og den rette strategi kan medarbejderne blive ambassadører for virksomheden. 
 
Derfor: Tænk ekstern og intern kommunikation sammen fra start. Igen: Start med udfordringen og budskabet – og vælg derefter det rette miks af eksterne og interne kanaler. Se medarbejderne som ambassadører og ’medier’ i den eksterne kommunikation. Og klæd dem på til at være dette.
 
Tendenserne forandrer kommunikationsafdelingens rolle – og det kræver nye kompetencer
De fem tendenser har stor betydning for kommunikationsafdelingens rolle og for de kompetencer, som afdelingen skal rumme. Middagssamtalen om, hvor man arbejder, er i dag ikke kun en fysisk samtale, men foregår også på sociale medier. Accepter derfor et vist kontroltab i kommunikationen og gør i stedet hele organisationen bedre i stand til at kommunikere – for det gør den alligevel. Udnyt potentialet i organisationen ved for eksempel at udstyre flere med et (klart!) mandat til at kommunikere.
 
Disse ændringer betyder også, at medarbejderne i kommunikationsafdelingen har brug for nye kompetencer og har fået en bredere vifte af roller. Med afsæt i en dybdeforståelse af forretningen skal kommunikationsmedarbejderne ikke bare selv producere og kommunikere, men i høj grad også gøre andre i stand til det. Dvs. fungere som rådgivere, sparringspartnere og ’enablere’. Men naturligvis også som indpiskere og politibetjente, når nogen går for langt.
 
Alt dette kan kun lade sig gøre, hvis værdier, strategi, retning og prioriteter er helt klare. Ellers kommer I til at stå på perronen, mens konkurrenternes kommunikationstog buldrer afsted.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også