|
|
Falskheder i flæng
Lad os begrave fake news-begrebet

"Fake news" er blevet en diffus størrelse, der bruges i alt fra politiske offensiver til at dække over holdningspræget journalistik. Måske er det på tide, at vi lægger begrebet lidt på hylden?

Skrevet af
Fake news-begrebet er efterhånden så udvandet, at det bør lægges i graven. I en tid, hvor nye, skarpvinklende medier udfordrer de etablerede mediers objektivitet og troværdighed, bliver fake news brugt som et politisk ladet angreb mod dem, man er uenig med. Men krigen om troværdighed efterlader ingen vindere. Det er konklusionen på et speciale, der har undersøgt fake news i en dansk kontekst.
Siden Donald Trump introducerede ”fake news”-begrebet for verdenspressen ved sin første pressekonference som amerikansk præsident, har det været til stor debat i ind- og udland. Fake news’ rolle i Brexit og Trumps valgsejr blev diskuteret, ligesom det også var oppe til debat i forbindelse med parlamentsvalgene i Holland og Frankrig.
 
Det vil med al sandsynlighed også blive diskuteret ved valget til Forbundsdagen den 24. september i Tyskland, hvor nuværende forbundskansler Angela Merkel vil udstede bøder til Facebook i den tunge millionklasse, hvis de ikke giver de tyske brugere af det sociale medie mulighed for at markere hate speech og fake news.
 
Under især den amerikanske valgkamp blev alle mulige forskellige typer af de såkaldte fake news, eller hvad man i dansk kontekst kalder ”falske nyheder”, spredt på Facebook. Der blev delt ca. 30 millioner falske pro-Trump artikler og ca. 7,6 millioner falske pro-Clinton artikler.
 
Historier, som at Paven støttede Trump, og at Clinton kørte en pædofiliring fra et pizzeria i Washington, blev lystigt delt. Ifølge forskning fra Harvard havde fake news ingen indflydelse på, at Trump kom til magten, men derimod påvirkede det mediebrugerens generelle tillid til medierne.
 
Angela Merkel vil kræve bøder på op til 50 millioner euro fra sociale netværk såsom Facebook, hvis de ikke giver deres tyske brugere mulighed for at kunne skelne mellem rigtige og falske nyheder. Kilde: Getty Images.
 
Det kan derfor udledes, at et begreb som fake news gør det sværere for den almindelige medieforbruger at navigere rundt i informationsvirvaret på internettet. For hvad kan man i det hele taget stole på i den digitale medievirkelighed, hvor alverdens information er til rådighed, men hvor mediebrugeren kun har begrænset opmærksomhed?
 
I dansk kontekst er Ugebladet Mandag Morgens faktatjek-side, TjekDet.dk, blevet bevilliget 2,9 millioner kroner af Kulturministeriets Innovationspulje, og Mandag Morgen fremstår således som faktatjekkets officielle danske flagskib. På TjekDet.dk fremgår fem typer af fake news: Decideret falske nyheder, vildledende nyheder, partiske nyheder, clickbait og satire.
 
Også Danmarks Biblioteksforening har blandet sig med seks kildekritiske råd til at spotte fake news, hvor mediebrugeren blandt andet bliver bedt om at være opmærksom på, at fordomme påvirker dømmekraften.
 
Er man i tvivl om, hvorvidt noget er fake news, kan man gennemgå Danmarks Biblioteksforenings seks kildekritiske råd. Kilde: Spotfakenews.dk.
 
Læg dertil løgnehistorier, fordrejninger, dårlig journalistik, En 'skør skør verden'-historie, russisk misinformation, propaganda, manipulation, spin, alternative facts og teknologiferme makedonske teenagere på jagt efter annoncekroner, og efterhånden vil begrebsforvirringen være total. For hvad dækker fake news så egentlig over i en dansk kontekst?
 
”Velkommen til fake news i Danmark”
På Kforum kunne man den 15. marts 2017 læse en artikel med overskriften: Velkommen til fake news i Danmark. Artiklen omhandlede det nye nyhedsmedie, 24NYT.dk, som ifølge forfatteren Jan Birkemose ”åbenlyst spekulerer i falske nyheder, fordrejninger og spredning af indvandrerkritisk materiale.”
 
Artiklens budskab blev videredelt af bl.a. TV2, Politiken og Information, der rejste spørgsmålet, om 24NYT laver fake news. Manden bag 24NYT – og bloggen NewSpeek.info – er journalist og medieentreprenør Jeppe Juhl, der stiller op for Nye Borgerlige ved Folketingsvalget i 2019.
 
De to medier anlægger begge en indvandrerkritisk vinkel på deres nyhedsudvælgelse, hvilket stemmer fint overens med den politiske linje, som Nye Borgerlige repræsenterer. Også Den Korte Avis med medie- og politikveteranerne Karen Jespersen og Ralf Pittelkow i spidsen er ad flere omgange blevet kritiseret i pressen for at udøve dårlig journalistik ved bl.a. at have en lemfældig kildeomgang og ved at lade holdninger komme til udtryk i artikler, der har samme format som de tilstræbt objektive nyheder.
 
24NYT blev i artiklen på Kforum med det samme sat i forbindelse med fake news, kattekillinger og fremmedhad, hvilket indikerede et utroværdigt, useriøst og racistisk medie. Kilde: Kforum.dk.
 
24NYT og Den Korte Avis i åben krig mod det etablerede mediesystem
I Danmark er fake news-begrebet et symptom på den kamp, der udspiller sig mellem de etablerede medier på den ene side og nye medier som 24NYT og Den Korte Avis på den anden. Med internettets publicistiske muligheder er de etablerede mediers monopol på at skildre virkeligheden brudt, og det benytter de nye medier til at udkæmpe en kamp om sandheden.
 
Den retoriske mudderkamp, der finder sted i den politiske arena, kendetegner nu også medielandskabet. Men hvor det i den politiske sfære handler om at trække stemmer, handler det i mediesfæren om at trække læsere. Eller hvad?
 
Det bliver nemlig interessant, når de indvandrerkritiske, nationalkonservative medier bliver sat i forbindelse med fake news på en større skala. Senest kan det i Reuters Digital News Report (2017) således læses, at: ”Højreorienterede nyhedsplatforme uden partitilknytning spirer frem på internettet, såsom Den Korte Avis, NewSpeek Networks og 24NYT. Alle bliver i stigende grad kritiseret for at bringe tjenester, der kommer farligt tæt på falske nyheder”.

24NYT og Den Korte Avis tillægger problemerne ved indvandringen stor betydning i deres stofudvælgelse. De nye medier genererer flere likes, delinger og kommentarer, end størstedelen af de etablerede medier gør. Med Facebook som platform serveres delingsbare og skarpvinklede overskrifter, som sammenfatter artiklernes budskab, til et loyalt publikum, der i forvejen abonnerer på en indvandrekritisk holdning. Det er en disciplin, som de nye medier mestrer.
 
Er tilstræbt objektivitet ensbetydende med troværdighed?
Men til trods for, at de sociale medier var platform for udbredelsen af opdigtede falske nyheder under den amerikanske valgkamp, er det ikke ensbetydende med, at det samme er tilfældet i Danmark, selvom 24NYT og Den Korte Avis’ artikler bliver liket, delt og kommenteret i stor stil på sociale medier, hvor de håndplukkede historier understøtter deres politisk motiverede agenda.
 
Det er nærmere et spørgsmål om vinkling, og her kan det i så fald diskuteres, om tilstræbt objektive nyheder er ”real”, mens subjektive nyheder er ”fake”? Medier og journalister tilstræber objektivitet i erkendelse af, at det er umuligt at være objektiv, og journalisten vil derfor gøre sig umage med ikke at være subjektiv.
 
Udvælgelsen af historien, kildevalg, vinkling og budskab vil dog altid ske på baggrund af en subjektiv vurdering. Derfor virker det uhensigtsmæssigt for mediernes troværdighed, når de nye medier med en åbenlys subjektiv vinkling og nyhedsudvælgelse med en underlæggende politisk dagsorden slås i hartkorn med fake news.
 
Den 100% objektive journalistik forbliver et fabeldyr. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at værker med subjektivt afsæt skal høre under "fake news"-begrebet. Kilde: Getty Images.
 
De udvalgte historier finder nemlig sted, om end de overordnet set tegner et karikeret og stereotypt billede af indvandrere, hvilket i sig selv ikke er troværdigt. Man kan derfor fristes til at spørge, hvorvidt fake news-begrebet overhovedet er legitimt i en dansk sammenhæng?
 
Fake news i de danske mainstreammedier
Udover de mange eksisterende definitioner af det mudrede fake news-begreb har 24NYT og Den Korte Avis selvfølgelig også deres egen definition på fake news, og akkurat ligesom hos Donald Trump vendes den imod den etablerede presse. Ifølge 24NYT er fake news elitens forklaringsmodel på, at Trump blev amerikansk præsident, at Storbritannien meldte sig ud af EU, og at Dansk Folkeparti er Danmarks næststørste parti.
 
24NYT anser således de etablerede mediers anvendelse af fake news-begrebet som en årsagsforklaring på de politiske udfald, hvor fællesnævneren er, at folket, den lavere middelklasse, skulle være blevet forledt af ondsindede populister – Trump, UKIP og DF – der alle tager afstand fra det multikulturelle samfund.
 
Den samme, politisk motiverede forståelse af fake news gør sig også gældende hos Den Korte Avis, som anser fake news som løgne og bevidste undladelser af opsigtsvækkende, indvandrerkritiske historier, som de etablerede medier fortier.
 
24NYT og Den Korte Avis har flere eksempler på, hvordan de etablerede medier ifølge dem laver fake news. 24NYT mener eksempelvis, at det er fake news, når etnicitet og kultur ikke bliver nævnt i forbindelse med kriminalitet begået af indvandrere. Et andet eksempel var, da en undersøgelse foretaget af den anerkendte britiske tænketank Chatham House viste, at gennemsnitligt 55 procent af befolkningen i 10 store europæiske lande ønskede et stop for muslimsk indvandring.
 
Chefredaktøren på Den Korte Avis, Ralf Pittelkow, mente, at en lang række danske medier med DR og TV2 i spidsen fortiede den skelsættende nyhed, der ifølge Pittelkow vidner om det folkelige oprør, der præger Europa i disse år, og at det derfor naturligt burde høre hjemme i toppen af de etablerede mediers dagsorden.
 
TV2 stod igen for skud, da de viderebragte en tvivlsom rapport, som det amerikanske clickbait-site Buzzfeed havde fået fingrene i. Rapporten skulle indeholde kompromitterende oplysninger om præsident Trumps forbindelse til russerne. På TV2 blev den tvivlsomme rapport bragt op, og selvom der flere gange blev gjort opmærksom på, at rapportens sandfærdighed var behæftet med stor usikkerhed, blev der alligevel talt om en skandale på størrelse med Watergate.
 
Indtil videre er det ikke bekræftet, at rapportens indhold var troværdigt, om end Trumps affære med russerne igen og igen bliver omtalt i medierne.
 
På TV2 udtalte USA-analytiker Mads Fuglede, at der potentielt var tale om en ny Watergate-skandale, hvis den tvivlsomme rapport om Trumps forbindelse til Rusland skulle vise sig at holde stik (Kilde: TV2).
 
Der er da heller ingen tvivl om, at det er en god historie, der indeholder alle nyhedskriterierne, men det er også en historie, som viser et symptom på en anden sygdom, der kendetegner medierne i deres evindelige jagt på seere, læsere og klik: Det er vigtigere at komme først med det sidste end at faktatjekke.
 
Og hvor troværdigt er det, at en landsdækkende public service-institution viderebringer en historie, som lige så godt kunne vise sig at være falsk? Man kan i så fald argumentere for, at fake news også er, når man vælger en vinkel fremfor en anden. Men er det ikke lige netop demokratiets styrke, at der er plads til flere forskellige synspunkter – også dem, man er uenig med?
 
Fake news skal ikke være et spørgsmål om uenighed
Ugebladet Mandag Morgens flertydige definition af fake news-begrebet muliggør, at 24NYT og Den Korte Avis kan defineres som fake news, fordi deres artikler kan kategoriseres som vildledende og partiske nyheder. Det samme gør sig gældende, når Danmarks Biblioteksforenings råder mediebrugeren til at være opmærksom på, om ens overbevisning påvirker dømmekraften.
 
Den efterspurgte sunde fornuft er en subjektiv størrelse, og for nogle vil det således være sund fornuft at lukke grænserne, udvise kriminelle indvandrere for bestandigt og at sætte en stopper for al tildeling af asyl i Danmark. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at der er tale om holdningspræget, ubalanceret journalistik, som konsekvent sammenkæder indvandring med samfundets problemer, hvilket ikke er en troværdig udlægning af virkeligheden.
 
Men det skal ikke være en mulighed at kategorisere holdningspræget journalistik som fake news, bare fordi man ikke nødvendigvis er enig i de synspunkter, som de nye medier repræsenterer. Fake news-begrebet er for bredt, og det bør gøres klart, hvad det dækker over, så det ikke bliver brugt i flæng.
 
De etablerede medier bærer her et ansvar, da de ved gentagen italesættelse af ”falske nyheder” og ”fake news” legitimerer et begreb, som er så mudret, at det forvirrer mere, end det gavner. Der er rigelig støj i samfundsdebatten i forvejen, og det er indsigt, der er brug for.
 
En løsning kunne derfor være, at fake news udelukkende bruges som etiket på en artikel, der beviseligt er opdigtet og usand, da det vil være en forudsætning, som alle uanset politisk overbevisning kan blive enige om. Det vil bevirke, at det ikke kan bruges som et angreb, hvor målet er at undergrave troværdigheden hos modparten.
 
Begrebet har nemlig udviklet sig til at være et politisk ladet angreb, som de etablerede medier qua deres volumen bør stoppe med at legitimere og udvande. Når medierne kæmper om de samme læsere på et mættet marked, gavner det nemlig heller ikke deres troværdighed, at clickbait og dårligt journalistisk håndværk kan sættes i samme bås som politisk propaganda og deciderede usandheder.
 
Hele specialet kan læses her.

Relaterede artikler

Troværdig kommunikation efter Trump - Autenticitetszonen er blevet udvidet: Brugt rigtigt kan grovheder, løgne og direkte amoral styrke en politisk kandidat. ...
Fake news - Den borgerlige offentlighed er der, hvor vi samles og diskuterer, hvordan vi vil forholde os til, hvad der sker i verden...
Er der håb for mudderpølen? - Donald Trumps første pressemøde i denne uge fandt sted i skyggen af de vildeste rygter og anklager mod den republikanske...
The New World Disorder - Velkommen til The New World Disorder. Trump, teknologi og globalisering forandrer os lige nu og her. Vi har samlet de vi...
Velkommen til fake news i Danmark - Eksplosioner af voldtægter begået af flygtninge og antisemitiske angreb er nogle af de alternative fakta, som det nye 24...
Zetlands selvmål - Det unge digitale avismagasin Zetland har spændt sig for den store idealistiske vogn. Det kan læses i visionen på deres ...
Zetlands selvmål - Det unge digitale avismagasin Zetland har spændt sig for den store idealistiske vogn. Det kan læses i visionen på deres ...
Hvordan fanden skete det? - Det er svært at tabe. Det er meget svært at tabe verdens vigtigste job til en populistisk, forudsætningsløs svindler. Et...
Populisme som retorisk fænomen - Gry Inger Reiters speciale er en begrebsorienteret kritik af populistisk retorik med afsæt i Donald Trumps valgkampagne
Russiske Facebook-sider bag optøjer i USA - Ved hjælp af Facebook har russere stået for mindst 60 demonstrationer og optøjer, som har påvirket den amerikanske valgk...

Giv din stemme

40 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikatør

Frist: 19. november

Praktikant

Frist: 1. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 29. november
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.