Facebook som nyhedsfeed
Nyhedsmedierne har et ambivalent forhold til de sociale medier, især Facebook. På den ene side ville de helst køre sololøb, og nøjes med at åbne deres eget website for brugerne. På den anden side ved de alt om, at det er en umulighed at slå sig igennem til brugerne uden omvejen forbi Facebook. Så i dag har de sociale medier manifesteret sig som nogle meget væsentlige nyhedsplatforme, især blandt unge. Det er et fænomen, som dette speciale har udforsket.
Klokken er 6.30. P1 Morgen høres i baggrunden. TV2 News og DR2 Morgen kører simultant på hver sin skærm. En stak morgenaviser med alt fra Politiken og Jyllands-Posten til The New York Times bliver langsomt tygget igennem over morgenkaffen, præcis som 34 andre printmedier. Og siden tages der hul på stakken af nyhedsbreve fra blandt andre Socialdemokraterne, Røde Kors og Louisiana.
Det lyder som en komplet urealistisk nyhedsdiæt. Og det var det da også for bare få år siden. Men ikke længere. I dag får 65 procent af alle unge mellem 18 og 24 år deres nyheder fra sociale medier, med Facebook som den suverænt største leverandør. Og dér, på nettet, er det realistisk at nå forbi så meget forskelligt indhold, som i eksemplet ovenfor.
Alligevel bliver Facebook kritiseret for at være en “algoritmisk avis”, der gør sine brugere ensporede og snæversynede. Med den amerikanske internetdebattør Eli Pariser i front, har Facebooks modstandere udpeget det sociale medies algoritme som hovedskurken. Det er algoritmen, der udvælger det stof, brugerne får serveret. Computeren vælger ud fra, hvad brugerne tidligere har liket, kommenteret eller klikket på. Resultatet er, ifølge kritikerne, at brugerne kun får mere af det, de allerede kender og gerne vil have, og intet af det de ikke vidste, at de gerne vil have. De er havnet i det, skeptikerne kalder en “filterboble”. I sådan én hvor eksempelvis ligesindede unge speltmødre blot bekræfter hinanden i, at økologiske grøntsager er bedst, at kun stofbleer kan sikre deres børn mod blegemidler, og at det eneste rigtige er, at børnene bliver sendt i skovbørnehave.
I virkeligheden kan det være svært at få øje på filterboblerne. Vi så dem i hvert fald ikke, da vi i løbet af de seneste otte måneder minutiøst undersøgte ni unge danskeres nyhedsvaner på Facebook. Tværtimod står én ting lysende klart: Der er en enorm bredde i de 18 til 24-åriges nyhedsforbrug. De fik i løbet af to dage leveret indhold fra 40 forskellige nyhedsmedier - plus 42 andre afsendere af information, eksempelvis politikere, virksomheder og interesseorganisationer. Resultatet er en mere varieret nyhedsdiæt end nogensinde.
Ja, unge abonnerer også på obskure online nichemedier som eksempelvis I Fucking Love Science, Vice og Pitchfork, men de er stadig særligt loyale overfor de traditionelle nyhedsmedier. Det er dem, der står bag hvert andet nyhedsopslag i de unges nyhedsfeed på Facebook - med Politiken, DR og TV2 som de største leverandører. Det betyder, at stort set alle de unge via Facebook bliver informeret om dagens tophistorier. Så glem de der filterbobler. Vores undersøgelse peger tværtimod på, at Facebook er med til at åbne de unges horisont.
Vennerne anbefaler nyhederne
Inden smartphones blev allemandseje var det primært i kaffepausen, at dagens nyheder blev delt og diskuteret. Siden har Facebook gjort det nemmere end nogensinde at dele nyheder med ens netværk, og via Facebooks like-funktion kan man her og nu gøre opmærksom på en sag. Det lader til, at den nye generation sætter pris på det sociale medies muligheder, for sandsynligheden for at de unge i vores undersøgelse enten klikkede på, stoppede ved, likede eller blot registrerede en nyhed på Facebook, var dobbelt så stor, hvis det var en af de unges Facebook-kontakter, der havde delt nyheden, end hvis indholdet “bare” var delt af et nyhedsmedie.
Mange af de opslag, unge får anbefalet og klikker på, stammer fra perifere bekendtskaber. Gamle folkeskolekammerater, kolleger eller andre kontakter, de har et eller andet tilfælles med. Der er til gengæld intet, der tyder på, at interessefællesskaber eller det politiske ståsted nødvendigvis forbinder dem.
Når Facebook-vennerne filtrerer indholdet, får de unge anbefalet alt fra fangsten af en kæmpe laks, Bon Ivers nye album til krigen i Syrien og Folketingets åbningsdebat, uden at der som sådan kan findes en fællesnævner for indholdet. Med andre ord peger vores undersøgelse ikke på, at speltmødre kun taler om emner som økologi og stofbleer med andre speltmødre, når de er på Facebook.
Tværtimod giver Facebook som nyhedsplatform faktisk mulighed for at orientere sig i hele det politiske spektrum, når de unge uden problemer kan følge et stort antal medier og dermed både få indhold fra højreorienterede og venstreorienterede afsendere - både fra Danmark og udlandet. Eller som en af de unge i undersøgelsen spurgte: “Hvad mener den der sindssyge amerikanske højrefløj, og hvad mener mærkelige franske venstreorienterede folk? ” Svarene søgte han netop på Facebook.
Specialet er skrevet af Kasper Rasmussen og Anna Egeris Karstoft ved RUC. Specialet blev bedømt til et 10-tal.
Læs hele specialet her.
