Sådan bryder du lydmuren

Vi hos e-mærket havde ingen erfaring med at producere podcast, da vi i foråret 2018 begyndte at arbejde på det, der skulle blive til fem podcastafsnit. Til gengæld havde vi masser af forestillinger om, hvor svært det kan være at få taletid blandt de omtrent 2500 danske podcast, der findes på blandt andet iTunes.

Podcasten skulle handle om Persondataforordningen - også kaldet GDPR. Altså ikke just noget, som automatisk sætter folks sind i kog. Og så havde vi et forholdsvist begrænset budget – omtrent 5000 kroner – og kunne derfor hverken bygget et toptunet lydstudie eller købe de allerbedste mikrofoner eller lydoptagere. Vores odds for en bragende succes var altså ikke overvældende.

I foråret, da Persondataforordningen trådte i kraft, elskede alle GDPR.

Vi gik dog alligevel i kast med projektet, og de første skridt blev taget blandt andet ved hjælp af klassiske værktøjer som brainstorming, hvor idéer skulle genereres og gribes. Vi forsøgte os blandt andet med en dummy på et kort debatprogram om handelsbetingelser, men det var så søvndyssende og kedeligt ikke alene at producere, men også at lytte til, at vi hurtigt røg videre til den næste idé.

Vi ville producere noget, som specielt i formen mindede om det, podcastproducenterne Third Ear laver. En podcast, der med virkemidler som underlægningsmusik, lydeffekter og dramaturgi skulle gøres så interessant, at folk ville lytte med fra ende til anden. Det skulle være sjovt og interessant at høre på, og så skulle det ikke mindst være korte afsnit, som man kunne fordøje på vej til og fra arbejde.

Politiken har haft stor succes med deres podcastformat Third Ear, og der er ingen skam i at låne fra nogle af de bedste.

Podcast er oplagt til dette. Dels fordi det opfordrer til fordybelse – altså at folk virkelig lytter til, hvad du fortæller dem – dels fordi podcastmediet er perfekt at lytte til, når man cykler gennem gaderne, sidder i kø på motorvejen eller stirrer ud i luften i en fyldt togkupé. Situationer, som hovedparten af danskerne gennemgår hver eneste dag, når de skal til og fra arbejde.

Dummies, dobbelttjek og udstyr

Vi gjorde en stor indsats for, at det, der kom ud gennem diverse højtalere hos lytterne, var af så høj kvalitet som muligt inden for vores økonomiske rammer.

Det gjaldt både interviews, speak, musik og indhold. Derfor lavede vi flere dummies undervejs, der skulle være med til at sikre, at vi var på vej i den rigtige retning, og at kvaliteten var høj. Vi gennemgik flere af de scenarier, vi på forhånd vidste, at vi skulle igennem. Vi lyttede efterfølgende til det og evaluerede på, hvorvidt det fungerede eller ej, om lyden var god nok, om vi sagde for meget øøøøh etc. Således var vi både forberedt på tekniske udfordringer og formen på, hvordan et afsnit skulle skæres, når vi skulle til at producere den “rigtige” del af podcasten. #REKLAMEPLADS#

Det samme gjorde sig gældende for manuskriptet. Det gennemgik vi meget nøje for at undgå faktuelle eller juridiske fejl. Det er nemlig både tidskrævende og potentielt besværligt at klippe et færdigproduceret afsnit om. Derfor var det vigtigt at fange de værste sprogbøffer eller faktuelle fejl, inden den endelige redigeringsfase begyndte. Når vi så synes, det var “godt nok”, fik vi det faktisk også tjekket igennem hos Datatilsynet, der var vores alvidende kilde podcasten igennem. Således var vi fuldstændig sikre på, at man kunne stole 100 procent på det, der udkom. Det er nok et processuelt trin mere, end mange andre ville tage, men der var tale om forholdsvist tunge juridiske regler, som blev nødt til at være helt korrekt formidlet.

Et godt forhold til din(e) kilde(r) er også en meget vigtig ting at skrive sig bag øret. Sørger man for at holde sine aftaler, svare tilbage på mails i god tid og generelt være den, der er ovenpå, kan man i mange tilfælde få kilderne til at arbejde for en og vigtigst af alt arbejde med en. Det er den erfaring, der er kommet ud af undertegnedes tid som journalist, hvor tæt samarbejde og god kildepleje altid er den rette vej til et godt, ærligt og tilbundsgående produkt.

Over 8.000 har lyttet til vores podcasts om GDPR

Den vigtigste lære af de tre måneder med podcastproduktion er, at det tager tid. I hvert fald, hvis man møder den rigtige verden i den podcast, man laver. Interviews skal planlægges og aftales, de skal lyttes igennem, og manuskriptet skal skrives, og derefter skal det hele klippes sammen. Det kræver tålmodighed og præcision. Noget, som man kun lærer ved at begå fejl og øve sig. Og så selvfølgelig ved at være så grundig som mulig.

Resultatet bliver til gengæld også derefter, og pludselig står man med en podcast, som mange tusinder rent faktisk bruger tid og energi på at lytte til. De fem afsnit fra e-mærket har i skrivende stund over 8.600 afspilninger og genererer masser af daglige afspilninger – på trods af at den snart er et halvt år gammel. At vi valgte at gå en anden vej end mange andre, har med stor sandsynlighed også haft en effekt på, at de fleste af vores podcastafsnit er blevet lyttet igennem.

Mange afspilninger i sig selv er ikke en succes, for hvis folk ikke lytter efter, er det jo lige meget. Det gjorde de heldigvis, og vi kunne undervejs se, at vores landing page for podcasten i en periode på en uge blev besøgt 1.500 gange, og at folk rent faktisk klikkede sig videre til tilmeldingssiden for vores nyhedsbrev plus andre relevante sider, der fortalte om e-mærket. Altså begyndte podcasten lige pludselig at være forretningsunderstøttende, hvilket er det optimale mål at nå, når man laver kommunikation, og samtidig også et af de mål, vi satte os fra starten af.

Man skal gå all-in på kvalitet, når det kommer til podcast. Der er ikke mange, der synes, det er spændende at høre en podcast, der skratter eller er uforståelig på grund af dårlig lyd. Det koster ikke mange penge at købe udstyr, der egner sig til formålet, man skal blot rådføre sig med nogen, der ved noget om lyddesign. Og til allersidst: Husk altid, at YouTube er din bedste ven i nøden, når det kommer til tekniske udfordringer.

5 gode råd til at starte sin egen podcast:

1. Råd til studie:

Optimering af lyd kan gøres på mange måder. Man kan købe nogle rumdelere (se billede), der kan være med til at skabe et vakuum omkring dig, når du speaker, og dermed skabe et bedre miljø for din speak. Et lille og forholdsvist lydtæt rum er også en stor fordel, og så er det også en rigtig god idé at prøve mange forskellige former for konstellationer af, således man kan komme så tæt på det optimale som muligt.

2. Råd til speak:

Ret ryggen. Det giver plads til dine lunger og giver støtte til dit underliv. Det er de to dele af kroppen, der arbejder for dig, når du taler eller synger. Tal tydeligt og med forholdsvis godt tempo, og sørg for at komme helt tæt på mikrofonen. En træt og uoplagt radiovært, der sidder alt for langt fra mikrofonen kan ødelægge enhver interessant historie. Udskriv desuden altid dit manuskript, så du kan holde det i hånden foran dig og have fokus på det, du er i gang med.

3. Råd til redigering:

Sørg for at have dit manuskript helt på plads, inden du begynder at redigere. Det kan blive en meget forvirret omgang, hvis ikke du er fuldstændig struktureret i forhold til dine interviewbidder, soundbites og musik. Dobbelttjek alting, inden du begynder at eksportere noget, lyt igennem og dobbelttjek igen. Og så er en template for dine afsnit rigtig god at have, så lydniveauer og andre ting ikke varierer fra afsnit til afsnit.

4. Råd til manus:

Manuskriptet er jo i sig selv en vigtig brik i din podcast. Det er med manuskriptet, du kan danne dig det store overblik over dit afsnit. Hvor skal vi starte, hvor skal vi hen, og hvor skal vi ende? Start gerne med en fængende intro, hvor der bliver fortalt i billedsprog, og hvor du får sat scenen med soundbites og musik. På den måde får du fanget lytterens opmærksomhed, og du kan bedre tillade dig at være lidt tør og detaljeret i de efterfølgende minutter. Din speak skal være helt stramt styret – det får man det bedste resultat ud af, mens sceneskift, overgange, underlægningsmusik og soundbites godt kan opstå lidt mere spontant, som afsnittet og manuskriptet udvikler sig.

5. Råd til udstyr:

Udstyr kan og er altid noget, som man kan købe sig fattig i. Og det er ikke svært at begå fejl, når man køber ind. Råd på eksempelvis YouTube, men også hos folk, man kender, eller som generelt ved noget om lyddesign, kan man komme rigtig langt med. Alle vil altid gerne hjælpe. Et godt råd herfra må være at være grundig sin research, inden man køber, så man ikke kommer hjem med dyrt udstyr, der ikke virker efter hensigten. Det er langt fra altid det dyreste stykke udstyr, der er det rigtige for dig. Vi har eksempelvis brugt en diktafon (Zoom-recorder til 700 kroner) til at optage vores speaks, og de lyder nærmest perfekt i forhold til den kvalitet, vi gerne ville opnå.