|
Ethereum er trylleordet
Supernørdernes nye leder

Vitalik Buterin, grundlæggeren af Ethereum Foundation og den næste Steve Jobs. Foto: Romanpoet, CC BY-SA.

Skrevet af
Hvis der er en teknologi, som har været genstand for kæmpestor hype i tech-kredse, er det blockchain. Teknologien er blevet kaldt internettets redningsplanke, men har indtil videre primært givet os den virtuelle møntfod Bitcoin - og en masse deraf følgende big business. Nu taler alle så om Ethereum, den næste og meget større udrulning af den forjættede teknologi. Ethereum vil sandsynligvis ændre hele internettet, som vi kender det. Ophavsmanden Vitalik Buterin fik sågar den anerkendte Index Award i Danmark for et par uger siden. Men hvad er Ethereum, hvorfor er Buterins arbejde så vigtigt - og hvordan er det lige, at det vil forandre vores hverdag?
Man kan næsten ikke besøge en tech-blog eller læse et magasin i disse dage uden at høre om den forjættede blockchain-teknologi, som gør det muligt at organisere store datamængder på tværs af internettet uden servere og central styring - og det vel at mærke med stærk kryptering og (indtil videre) uden at gå på kompromis med sikkerheden.
 
Gennem de seneste par år har himlen åbnet sig med en næsten guddommelig stråle af lys, når begejstrede tech-nørder på konferencer verden over har fortalt om de fortræffeligheder, blockchain potentielt set kan give os. Det grænser til en religiøs vækkelse, og emnet er efterhånden tygget så meget igennem på alverdens talepodier, at det nærmest er blevet en pastiche på sig selv:
 
 
“Blockchain er meget smart, men kan den lave kaffe?”, fristes man til at spørge, for sådan er det som regel med nye fancy teknologier. De tager fat i noget, vi kender, og gør det lidt smartere, lidt flottere, lidt hurtigere eller lidt mere mobilt. Men så er det heller ikke vildere, vel?
 
Topkrypterede webtrævler
Men vi står for en gangs skyld med en så skelsættende teknologi, at svaret er: Ja, det kan den faktisk. Denne teknologi er på papiret så fundamentalt revolutionerende, at den kan ændre vores hverdag på dramatisk vis.
 
Potentielt. Måske. For det teoretiske potentiale ved blockchain overstiger i høj grad de realiserede projekter, og vi befinder os i den grad i den allerdybeste bund af “through of disillusionment” på Gartners hype cycle. Der er lige så mange teorier, om hvad blockchain potentielt kan bruges til, som der er håbefulde amatørtech-bloggere og levebrøds-konference-keynote-profeter. Til gengæld er der utroligt langt mellem snapsene, når man leder efter realiserede projekter.
 
Man fristes til at drage en klassisk parallel til Kejserens nye klæder. Men rent faktisk er vi muligvis lige nu vidne til, at der bliver smidt nogle trævler på den nøgne kejserkrop. Trævlerne kaldes noget så lidet mundret som Ethereum og bliver af mange betragtet som dén teknologi, der skal give blockchain det mainstream-gennembrud, som profetierne spår om. Ethereum skal gøre blockchain til meget andet end bare den virtuelle møntfod Bitcoin:
 
 
Men lad os lige få styr på Bitcoin. Det fungerer præcis ligesom MobilePay, hvor man som almindelig bruger har en app på sin telefon og kan overføre penge til andre folk, som også har appen. De danske kroner er så byttet ud med en virtuel møntfod kaldet Bitcoins. Denne møntfod kan man bruge til at købe varer online, men man kan også veksle dem til gode gammeldags danske kroner eller alle andre valutaer. 
 
 
Forskellen på Bitcoin og MobilePay er dog, at der ikke er nogen bank involveret, idet en såkaldt decentraliseret teknologi – blockchain – holder styr på, hvor mange mønter alle brugere har, og denne information er ikke blot krypteret med stærkest mulige teknologi, men den er også sikret ved ikke at involvere nogen mellemmænd – i MobilePays tilfælde, Danske Bank – og ved at være decentraliseret. Der er altså ikke nogen central server, som kan hackes.
 
Det virker sådan her: I stedet for at data ligger på én computer (en server), som andre computere på internettet ringer op til - og som kan hackes, eller hvorfra man kan lave fx kopier eller på anden vis fuske med indholdet - så lægger man data ud i bittesmå bidder på tusinder af computere på nettet under stærk kryptering.
 
Det betyder, at ingen kan læse dem eller vide, hvad der ligger hvor, eller hvilke bidder der passer sammen. Derudover laver man en mappe (en såkaldt ledger), som holder styr på, hvem der ejer hvilke data, og hvor bidderne ligger. Mappen indeholder en krypteret nøgle, som kun på ejermandens computer kan kæde bidderne sammen.
 
For at sikre, at ingen kan fuske med denne mappe, lægger Blockchain en kopi af mappen på alle de computere, som er med i netværket (læs: hele internettet). Når man skal overdrage nogle Bitcoins til en anden, så spørger blockchain-teknologien alle kopierne af mappen, om personen, som prøver at overdrage dataene, rent faktisk er ejeren ifølge deres kopi af mappen.
 
Hvis tilpas mange af netværkets computere siger o.k., så overdrages værdien til den nye ejer og slettes hos afsenderen. Denne transaktion kan så ses i alles mapper, og dermed valideres den automatisk af netværket. Med andre ord: Hvis man vil hacke systemet, så skal alles mapper hackes på én gang, og det er praktisk talt umuligt.
 
 
Ethereums kraft
Ethereum tager denne teknologi og breder den ud på en hidtil helt uset måde. Med Ethereum er Bitcoin-mønterne skiftet ud med et bredere begreb af værdi: Dét som i Ethereum-terminologi kaldes “smart contracts” eller programmérbare data.
 
Teknologien kan altså håndtere mange andre af de data og værdier, som vi som samfund er så afhængige af at dele med hinanden, eksempelvis ejendomsskøder, værdipapirer, lægejournaler eller forsikringer - altså ikke bare penge, men i stedet de data, som vi ellers har haft liggende i registre, arkiver og systemer på centrale, hack-bare servere. 
 
Ethereums præsentation af sig selv ligner mest en fusion af Dødsstjernen og Singularity-bevægelsen - og det er måske ikke helt skævt. Tech-nørder hævder, at Ethereum varsler afslutningen på internettet, som vi kender det.
 
Disse værdier kan med Ethereum på samme vis som Bitcoins administreres decentralt, altså uden servere, og med planetens stærkeste kryptering som beskyttelse. Derudover er Etherum open source, hvilket betyder, at kildekoden til softwaren er frit og gratis tilgængeligt, og således kan den videreudvikles og tilpasses af andre udviklere.
 
Dette baner vejen for en helt ny innovativ industri inden for administrering, håndtering og udveksling af værdier. Kort sagt, super-disruption af næsten alle brancher.
 
Supernørden Vitalik Buterin
Bag Ethereum står Vitalik Buterin, en russisk-canadisk programmør, som i mange år slog sine folder som Warcraft-gamer, men sidenhen blev opdaget som intet mindre end et programmør-geni.
 
Programmør-geniet Vitalik Buterin.

Dette fik ham til at droppe ud af universitetet og blive en særdeles aktiv bidragsyder af open source-kode til eksempelvis projekter som Bitcoin-wallet-appen "Kryptokit" og kryptovaluta-markedspladsen Agora.
 

Meet Vitalik Buterin, the 23-year-old founder of bitcoin rival ethereum, from CNBC.

 
Buterin blev dog i stigende grad irriteret over de forskellige software-pakkers begrænsede funktionalitet og satte sig for at skabe noget software med meget større og bredere potentiale. Således opfandt han i 2013 Ethereum og grundlagde i 2014 Ethereum Foundation, idet han så en meget mere omfattende applikation af blockchain-teknologien.
 
Den charmerende, akavede nørd repræsenterer på mange måder den nye generation af tech-iværksættere, der ikke blot søger det kommercielle gennembrud og deraf følgende rigdom, men som samtidig har en social mission og en vision for en mere bæredygtig - ikke mindst socialt - måde at berige verden med ny teknologi på.
 
Her fortæller Buterin selv om Etherin på tech-konferencen Disrupt SF 2017:
 
 
Privatlivets ukrænkelighed er et grundparameter for Buterin og Ethereums generation af iværksættere, og således står deres value proposition i stærk kontrast til eksisterende stærke aktører som eksempelvis Facebook, Google og Apple.
 
En vision som i lokal, dansk kontekst eksempelvis er repræsenteret ved Techfestival og CPHFTW-communitiets udgivelse af The Copenhagen Letter, der som manifest beskriver det ansvar, som verdens teknologi-udviklere sidder med.
 
Dette sociale ansvar var i Buterins vision medvirkende til, at [Ethereum vandt Community Prisen i årets store Index Award-show i Helsingør tidligere på måneden. Index Award fremhæver hvert andet år aktørerne bag verdens bedste bæredygtige design-løsninger, og Ethereum blev foruden æren præmieret med 100.000 euros med begrundelsen:
“Ethereum is a world-changing technology that represents nothing less than the second generation of the Internet. It holds the potential to transform law, governance, finance, trade and social organization, by removing the middlemen for global transactions and putting people back in control of their own data.”
Intet mindre.
 

ETHEREUM - 2017 COMMUNITY WINNER, from INDEX: Design to Improve Life® on Vimeo.

 
Red verden med Ethereum
Med fare for at lyde som førnævnte geek tech-bloggers og konference-keynote-profeter: Potentialet er kæmpestort, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan Ethereum kan applikeres.
 
Kan vi forestille os den store globale deleøkonomi, hvor Airbnb og Uber er skiftet ud med en blockchain, som ingen ejer? At vores forsikringer, værdipapirer, ejendomsskøder, lægejournaler og meget andet håndteres af online-assistenter i Ethereum-apps? At vi indfører et decentraliseret og neutralt identitetsadministrationssystem i Danmark, som erstatter det usikre CPR-nummersystem? At det med sociale medier på blockchains er slut på den æra, hvor store multinationale virksomheder lytter med på dine private data? Eller sågar, at vi bevæger os fra den nuværende model med dyre, forurenende, el-slugende cloud-datacentre af mursten og mørtel til i stedet at have en Ethereum-baseret cloud bestående af decentraliseret tom plads på hinandens personlige computere?
 
Lad os lade disse spørgsmål hænge i luften og nøjes med at konstatere, at Buterin er en mand, der er værd at holde øje med. 
Følg ham på Medium eller Twitter. 
 

Relaterede artikler

Den nye guldfeber - Lige nu raser den største guldfeber siden Klondike, og du har sikkert slet ikke lagt mærke til det. Guldet hedder Bitcoi...
Forestil dig et samfund uden penge - Næsten alt, vi gør, bortset fra de mest simple ting, er relateret til ideer. Mening og meningsfuldhed har rødder i ideer...
Teknologipyramiden - Hvorfor udvikler vi den teknologi vi gør? Og hvordan sørger vi for at den bliver en gave til fremtidige generationer? De...
Livet er kort. Pas på dine data - Den canadiske, kontroversielle netdating-side Ashley Madison blev hacket. Utroskab er ikke det største problem i den for...
Singularity - den falske religion - 2017 blev året, hvor en helt særlig bølge af business-bullshit slog igennem for fulde gardiner på alle plan i samfundsde...
Privatlivets sorte huller - Føler du dig nogensinde overvåget? Føler du, at en eller anden er i færd med at beregne dit næste move? Det ville være e...
Disruption - den endegyldige sandhed - Enhver tid har sine guder, skabelsesteorier og undergangsfortællinger. Da vi her i landet sejlede i dragebåde, var det O...
Blær dig med denne tech-viden på mandagsmødet - Din ven har Philips Hues LED-pærer, som han tænder via sin iPhone. Din lillesøster smalltalker med en bot om vejret. Din...
Hvad fanden bringer fremtiden? - Tim O'Reillys seneste bog "WTF – What’s The Future And Why It’s Up To Us" udtrykker både forbløffelse og forfærdelse ove...

Giv din stemme

8 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Tekstforfatter

Frist: 1. december

Praktikant

Frist: 27. november

Digital projektleder

Frist: 24. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.