|
Et forsvar for den kontroversielle asylkampagne
Jeg støtter Støjberg, fordi…

Der har været rettet en hård kritik mod Venstres plan om at lave en oplysningskampagne målrettet menneskesmuglerne og folkevandringerne fra Mellemøsten og Afrika, selvom alt tyder på, at det vil have effekt. Kritikken er forfejlet, og kritikernes tilgang til sagen uetisk. Jeg støtter Støjberg af mange gode grunde.
Som nation kommer vi snart til at stå som afsender på en kampagne, der har til hensigt at værne om den danske velfærdsstat ved at kommunikere til potentielle asylansøgere, at lovændringer har gjort det mindre attraktivt at søge om asyl i Danmark. I optakten til Deadlines interview med Venstres integrationsminister, Inger Støjberg, (Deadline 7. juli, 2015) spilles et klip, hvor hun udtaler sig om de lovændringer, der er på vej:
 
“Og virkningen bliver forhåbentligt, at der kommer færre asylansøgere til Danmark. Det er vores helt klare mål. Vi skal hjælpe mennesker i nød, men vi skal også kunne følge med”.
 
Ifølge Inger Støjberg vil kampagnen udmøntes i en formidling af de ændrede regler, som forventes vedtaget i august eller september 2015. Lovændringerne og kampagnen har det klare formål at gøre det tydeligt for menneskesmuglere, hvad deres kunder - dvs. potentielle asylansøgere - kan forvente, hvis de søger til Danmark. Det skal ske via neutral information, der beskriver de faktiske lovmæssige forhold i Danmark. Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, udtaler:
 
“Det er en kampagne, hvor vi vil slå fast, at nu er der nogle helt, helt nye sociale ydelser i Danmark, som er blevet så markant nedsat, at vi vil mene, at vi ikke længere burde være på den her evige top-5-liste, som man ser på menneskesmuglernes hjemmesider og facebooksider” - Marcus Knuth i Politiken (skribentens fremhævning, red.)
 
Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto.
 
Kan folkevandringer afværges med strategisk kommunikation?
Baggrunden er, at Danmark i 2014 modtog 14.815 asylansøgere. Det ser ud til, at vi kan forvente at modtage 30.000 mere i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Asylansøgere har lovmæssige krav på forsørgelse og en stribe velfærdsydelser, ligesom de fx kan kræve familiesammenføring. På den måde bliver de 30.000 nemt til 60.000 eller måske 80.000, men allerede i år er danske kommuner fx løbet tør for boliger. Systemet kan ikke holde til presset, hvilket de også oplever i Tyskland.
 
Ifølge Information anslås det, at asylansøgere og migranter siden år 2000 har brugt 117 milliarder kroner på at rejse illegalt ind i EU. Produktet, som asylansøgerne køber, er rejsen til et bedre liv. De ankommer fx til Tyrkiet eller Grækenland, men de vil gerne videre til fx Danmark eller Sverige, hvor der er langt højere sociale ydelser - og en generelt højere levestandard. EU's agentur for grænsekontrol, Frontex, nævner problemet i sin rapport “Annual Risk Analysis 2015”, s. 18:
 
“However, the vast majority of Syrians did not apply for asylum in the Member States of entry but rather in other Member States for many different reasons, notably because they expect to receive more attractive welfare benefits” (skribentens fremhævning, red.).
 
Og det passer, at vi i Danmark, før lovændringerne træder i kraft, har nogle af de mest attraktive velfærdsydelser, hvilket også fremgår af Frontex’ oversigt. Det er den samme type oversigter, som menneskesmuglerne angiveligt har udarbejdet til deres kunder:
 
 
 

 

Jeg støtter Støjberg, fordi...

Det er svært at analysere en kampagne, som ikke er produceret endnu. Når der alligevel er rigeligt at skrive om, så skyldes det, at formålet med kampagnen er at få færre asylansøgere til Danmark - blot tanken om sådan et koncept har sat gang i samfundsdebatten. Fra et professionelt kommunikationsperspektiv må spørgsmålet være, om det er sandsynligt, at konceptet effektivt vil afstedkomme den virkning, som afsenderen ønsker. Så hvad ved vi om konceptet?

Kampagnen tegner til at få en effekt. Kommunikationen af den nye lovgivning til menneskesmuglerne og potentielle asylansøgere vil resultere i, at asylansøgerne rejser til andre destinationer end Danmark. Det er endvidere en ligefrem opgave at udforme en kampagne, som informerer om de ændrede regler. Der er en hel stribe argumenter, der taler for konceptet.

 
…kampagnen er demokratisk legitim
For det første er konceptet og den kampagne, der bliver udformet, demokratisk legitime. Der er et klart parlamentarisk flertal for at begrænse tilstrømningen, og beslutningen om at anvende kommunikation til formålet ræsonnerer fint med flertallet i befolkningen. Lars Løkke Rasmussen lovede i valgkampen ”straksopstramninger”. Og nu leverer blå blok varen, for reglerne bliver ændret i slutningen af august, og der bliver, inspireret af Dansk Folkeparti, lavet en kampagne om ændringerne i udlandet.
 

…den tvinger os til at tænke nyt
Konceptet om en kampagne er i sig selv positivt, fordi det både tvinger os til at reflektere over den alvorligere situation i Mellemøsten og Afrika, men også over, hvem vi selv er i forhold til selvsamme situation. Kampagnen kan også hjælpe dem, der ikke helt har forstået den alvorlige situation til at forstå den bedre.
 

…internettet ændrer forretningsmodellen
Kampagnen vil have effekt, fordi vi lever i internettets tidsalder. Det er svært at arbejde som menneskesmugler, hvis man konsekvent sælger dyre rejser til asylansøgere, som snart erfarer, at det mod forventning ikke flyder med mælk og honning i Danmark. Det er en kedelig sammenligning, men menneskesmuglerne arbejder dybest set i rejsebranchen, og de må ændre deres rejsebrochurer, hvis vi melder klart ud.
 

…det allerede har virket i Australien
Australiens tilgang til asylansøgere og deres kampagne har resulteret i, at både menneskesmuglere og deres kunder ved, at man ikke kan ankomme med båd til Australien længere. I 2014 ankom der således kun én båd med flygtninge til Australiens kyst (og den blev prompte sendt til et andet land, hvor sagen blev behandlet). Den australske immigrationsminister, Peter Dutton, udtaler:
 

“Det faktum, at vi i dag kan fejre, at vi ikke har haft én succesfuld menneskesmugling på et år, og at vi i løbet af de sidste 18 måneder har fået 20 både til at vende om og dermed stoppet 633 mennesker i at komme ind i vores land, er en bemærkelsesværdig bedrift”, ifølge Politiken.
 
Screencap fra den australske kampagne via: https://www.youtube.com/watch?v=rT12WH4a92w.
 
Eksempel på australsk avisannonce via abc.net.au.
 

…stramninger i sig selv har en effekt
Faktum er, at fra 2002 til 2011, hvor Dansk Folkeparti havde indflydelse, kom der i gennemsnit cirka 3600 asylansøgere til Danmark. I 2012, hvor Helle Thorning-Schmidt havde vundet regeringsmagten, kom der 6184. I 2013 kom der 7557, og i 2014 blev det til de tidligere nævnte 14.815 asylansøgere. Således udtaler seniorforsker Jan-Paul Brekke fra det norske socialforskningsinstitut:
 

“Der var en direkte sammenhæng mellem stramningerne og det faldende asyltal i Danmark, fordi der blev ændret på en lang række regler, og stramningerne blev kommunikeret tydeligt. Derfor vil det samme med stor sandsynlighed ske, hvis man nu vælger at skrue ned på alle knapperne igen”, via Jyllands-Posten (skribentens fremhævning, red.).
 
Effekten bliver formodentlig kun større, hvis man anvender strategisk massekommunikation til at formidle budskabet. Den kausalitet forventer vi i alle andre sammenhænge.
 

…”slapninger” også virker
Man kan selvsagt brande hele lande globalt i forhold til forskellige målgrupper. Svenskernes tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt talte om Sverige som en “humanistisk stormagt” og om “de åbne hjerters” politik, som blev beskrevet som tolerancens ideologi. Det har naturligvis betydet meget for Sveriges brand som indvandrerland. Sverige er en attraktiv rejsedestination, fordi alting kan lade sig gøre, og det ved hele verden. Derfor modtager Sverige mange ansøgninger. På samme måde ved hele verden, at det næsten er umuligt at komme til Japan, og at det er kompliceret at få en længerevarende arbejdstilladelse i USA. 
 

…kampagnen er den mest etiske tilgang
Det væsentligste argument for kampagnen er, at det er den mest etiske tilgang til situationen. Asylansøgerne har ret til at få de oplysninger, som kampagnen skal formidle, da de vil være uhyre vigtige for enhver asylansøger. De skal måske træffe den vigtigste beslutning i deres liv, og det er ganske enkelt uetisk at holde dem i det uoplyste mørke. Det er selvsagt ulykkeligt, hvis asylansøgere betaler deres sidste penge for en rejse til Danmark, hvor de måske ikke får asyl, og hvor de i alle fald ikke kan modtage de sociale ydelser, som de har regnet med. Det er derfor i sig selv godt, at man laver en oplysningskampagne, så såvel asylansøgere som menneskesmuglere kender de faktiske forhold.


…kritikerne kynisk sammenblander form og indhold
I samfundsdebatten har der også været nævnt forhold, som kritikerne hævder er argumenter mod konceptet. Deres kritik er dog overvejende forankret i, at de sammenblander form og indhold, som selvsagt ikke er det samme.


Ét er diskussionen om, om man overhovedet kan kommunikere strategisk til asylansøgere via en påvirkning af menneskesmuglere. Det vil sige spørgsmålet om, hvorvidt det er en effektiv tilgang i forhold til situationen. Noget helt andet er diskussionen om, hvorvidt man kan lide budskabet. Da kritikerne ikke skelner mellem form og indhold, så betyder det, at de faktisk ikke tager stilling til Inger Støjbergs forslag. De hæfter sig kun ved, at de ikke bryder sig om indholdet.

 
Resultatet er, at kritikerne ikke forholder sig til det substantielle, og at de glider over i en meget subjektiv kritik af kampagnen. Denne subjektivisme er muligvis også grunden til, at vi ikke hører kritikerne foreslå en alternativ kommunikationsstrategi, for de foreslår over en bred kam, at der slet ikke skal kommunikeres. Således agerer de, som om de ikke har forstået, at danskerne har givet mandat til formidlingen: Der skal kommunikeres.

…pseudohumanisme er blevet et personlig brand
I realiteten ønsker fx udlændingeordfører Zenia Stampe (R) og Stine Bosse tavshed om fakta, fordi de ikke er enige i regeringens politik. Det er usagligt og kommer mere til at handle om selvpromovering og mediedækning, end om hvad der er rimeligt over for de mennesker, der med livet som indsats flygter til Danmark.
 

Zenia Stampe skriver fx på Facebook, at konceptet kun vil have kedelige bivirkninger og slet ikke vil virke:

 
"Selvfølgelig vil Inger Støjbergs skræmmekampagne virke. Bare ikke på asylansøgere. Til gengæld vil internationalt og humanistisk sindede europæere tænke: Hvad skete der lige for danskerne? Var det ikke dem, der engang var kendt for frisind, tolerance, lighed og solidaritet med verdens fattige og forfulgte? Nu opfører de sig pludseligt forkælet, småligt og egoistisk. Måske skulle man overveje at investere, arbejde eller studere et andet sted. Jeg tænker: Støjbergs kampagne må være århundredets dårligste brandingstrategi”.
 
 

Selvfølgelig vil Inger Støjbergs skræmmekampagne virke. Bare ikke på asylansøgere. Til gengæld vil internationalt og...

Posted by Zenia Stampe on 25. juli 2015
 
Her bliver Zenia Stampes ideologiske kynisme tydelig. Hendes univers er kendetegnet ved et totalt fravær af empati med asylansøgere, som vi ved har desperat brug for kampagnens informationer til deres beslutningsproces. Zenia Stampes første indskydelse er indsigelser, som endda er forankret i en overdreven selvbevidsthed om hendes personlige omdømme og anseelse i egen referencegruppe. Det foregår, samtidig med at bådflygtninge drukner eller mister livet i ørkenen på vej til Tyrkiet, fordi de har et falsk billede af, hvad de kan opnå i EU og i Danmark.
 
…alternativet er tavshed om fakta
Stine Bosse kritiserer konceptet i TV 2 programmet Go' morgen Danmark. Her hævder hun fx, at kampagnen vil skade Danmarks omdømme. Stine Bosse er også meget optaget af anseelse i forhold til sin internationale referencegruppe. Desuden fremsætter hun ikke noget belæg for, at man i udlandet er så interesseret i Danmarks omdømme, og synspunktet er naturligvis ikke baseret på målinger, fx i form af et perception study. Endelig må man bemærke, at Australien ikke har fået nogen alvorlige problemer ud af at kommunikere klart til potentielle asylansøgere.
 
Screencap af play.tv2.dk: Stine Bosse i Go' morgen Danmark, d. 29. juli 2015.
 
En ting er, at nogle ønsker tavshed om fakta, fordi de ikke er enige i regeringens politik, og at det i sig selv er usagligt. Noget andet er, at nogle vælger at anvende asylansøgere som mediemæssig platform og endda forsøger at positionere sig som etisk overlødige, mens de gør det. Medierne burde forholde sig ligeså kritisk til kritikernes bevæggrunde som til regeringens koncept. Dette sker ikke, og befolkningen kan uhindret foregøgles, at der er tale om empati over for asylansøgere, mens fx Zenia Stampe og Stine Bosse kræver, at asylansøgere holdes i mørket. Zenia Stampe og Stine Bosse kan således slå plat på asylansøgernes lidelser, mens de aktivt deltager i vedligeholdelsen af et system, der i uhørt grad inspirerer mænd til at lade kvinder og børn i stikken - og dernæst sætte livet på spil på havet i håbet om et bedre liv.
 
Mandlige bådflygtninge fra Lampedusa. Foto: Vito Manzar (CC BY 2.0).
 

…det er illoyalt at misinformere asylansøgere
I debatten om kampagnen har vi endda kunnet se organisationer, der i kampen om medietid går endnu videre end Zenia Stampe og Stine Bosse. Således har Radikal Ungdom nægtet at acceptere resultatet af valget, ligesom de ser bort fra, at et flertal af danskerne ikke ønsker flere asylansøgere til Danmark. I den anledning har de indrykket en avisannonce i Information for at pleje deres brand. Men de har også produceret en engelsksproget film om, at asylansøgere skam er velkomne. Således udøver Radikal Ungdom direkte misinformation af potentielle asylansøgere. Det er rystende at være vidne til, hvordan kyniske ideologer udnytter asylansøgeres ulykkelige situation alene til at skabe opmærksomhed om sig selv, mens de samtidig forholder sig illoyalt til selve det danske demokrati.

 
Let's make Denmark your home.

Dear refugees. Let’s make Denmark your home.

Posted by Radikal Ungdom on 15. juli 2015
 
Det foreløbige lavpunkt leverer Michala Clante Bendixen fra foreningen refugeeswelcome.dk, som forsætligt har misinformeret potentielle asylanter i et læserbrev i The Guardian, en avis, der bliver læst i hele verden. Her kommunikerer Michala Clante Bendixen det stik modsatte af det demokratisk valgte flertal i Danmark og fremhæver fordele ved at søge til Danmark. Det er en alvorlig sag at modarbejde den danske regering i udlandet, men i Danmark kan det være en art mediekarriere:
 
Jacob Rosenkrands, Deadline: Du anerkender ikke valget, og at et flertal af danskerne vil lade færre flygtninge komme hertil.
 
Michala Bendixen: Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror ikke, at de nødvendigvis ved, hvad det er, de bliver spurgt om.
 
Jacob Rosenkrands: Har politikerne et folkeligt mandat til at invitere flere flygtninge til Danmark?
 
Michala Bendixen: Jamen, folkeligt mandat. Hvem har fået dem derhen, hvor de er? Folk bliver jo manipuleret af medierne og politikerne i meget høj grad også.
 
Jacob Rosenkrands: Men er der et folkeligt mandat til at tage imod flere flygtninge?
 
Michala Bendixen: Det er umuligt at stille det spørgsmål. Det forudsætter jo, at folk ved, hvordan tingene er, og hvad det er, de snakker om. Og det gør folk altså ikke.
 
Screencap fra DR Deadline, d. 4. august 2015.
 
Screencap fra DR Deadline, d. 4. august 2015.

 

Mens vi venter, støtter jeg Støjberg
Det bliver spændende at se, hvilken konkret udformning kampagnen får, når konceptet skal realiseres. Det bliver også spændende at se, om Venstre alligevel tør tage springet og også kommunikere indholdet med video efter australsk forbillede. I Tyskland har indenrigsministeriet helt aktuelt valgt at lave en video mod flygtninge fra Balkan – og internetvideo virker da også som en oplagt mulighed for Danmark. Og så bliver det spændende at se, om Venstres kampagne også vil omfatte de sociale medier. Det kan give klar synergieffekt, så både kampagnens virkning forstærkes, og dens levetid forlænges. Endelig er det i sig selv interessant at lade danskerne deltage aktivt i spredningen af kampagnen og dermed budskabet, som flertallet støtter. 

 

Relaterede artikler

Støj viralt, Støjberg - Her forholder vi os ikke til, om det er en god eller dårlig ide at indrykke annoncer til flygtninge - kun om man ud fra ...
Spot Støjbergs støj - Inger Støjberg er placeret på en af de mest profilerede poster i Løkkes regering. Spørger du hende om fortiden, taler hu...
De 7 dumme dødssynder - Hvad kan vi egentlig forvente af de folkevalgte politikere, og hvad er dårligt politisk lederskab? I en ny bog gennemgås...
Hvis Danmark? - DF's familiefoto inklusiv photoshoppet golden retriever har fået sig en tur i SoMe-møllen. Nu er det tid til en grundig ...

Giv din stemme

32 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Kommunikationskonsulent (barselsvikariat)

Frist: 24. november kl. 12.00

Praktikant

Frist: 27. november

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Bliv en dygtigere facilitator med co-creation

1. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.