Kommunikationsfaget bliver elsket ihjel
Ifølge en ny undersøgelse er kommunikation den allermest efterspurgte færdighed blandt danske virksomheder. Hvad skyldes det? Hvor stiller det os? Og er det udelukkende en god ting for kom-folket?
Erhvervslivet har brug for kommunikation som aldrig før. En undersøgelse fra den danske jobportal Careerland viser, at kommunikation er øverst på listen over de færdigheder, danske virksomheder leder efter, når de ansætter nye medarbejdere.
Og det stopper ikke her. Den næstmest efterspurgte færdighed i undersøgelsen er nemlig nært beslægtet med kommunikation: social media. Marketing er også at finde i topfem.
Careerlands undersøgelse bygger på 6.600 danske jobopslag for professionelle, hvilke er et udpluk af Careerlands mere end 25.000 opslag fra danske virksomheder.
Tendensen er positiv – ikke?
Den umiddelbare konklusion på tendensen er lige for: Kommunikation er en yderst værdifuld færdighed i erhvervslivet.
Sådan ser Katrine Ninn-Grønne, næstformand og medstifter af kommunikationsfællesskabet K1, da også først og fremmest på det:
“Der er ingen tvivl om, at det er positivt, når kommunikationskompetencer efterspørges, for det betyder, at faget og disciplinen kommunikation respekteres, anerkendes og prioriteres. Tendensen peger også på, at man som kommunikatør har fået nemmere ved at trænge igennem til for eksempel topledelsen, som historisk har haft svært ved at se værdien i kommunikation,” siger hun.
Alligevel er det værd at spørge sig selv, om kommunikationens stigende popularitet også gemmer på skjulte udfordringer for professionelle kommunikatører.
Kommunikationsindsatsen spredes ud
Når kommunikation er så højt på virksomhedernes ønskeliste, behøver det nemlig ikke nødvendigvis at være et tegn på, at de ansætter flere kommunikationsprofiler. Det kan lige så godt være et tegn på, at virksomhederne efterspørger kommunikation som en generel færdighed, også i de stillinger, der ellers ikke har noget at gøre med kommunikation som fag.
Katrine Ninn-Grønne siger da også, at når man som virksomhed erkender, at der er et behov for øget kommunikation på tværs af virksomheden, kan man enten “vælge at skalere op i kommunikationsafdelingen, eller man kan vælge at sprede sin kommunikationsindsats ud i hele organisationen, så flere kan løfte opgaven.”
Sidstnævnte handler altså basalt set om at ansætte medarbejdere med kommunikationsfærdigheder, selvom deres egentlige stilling ikke handler om kommunikation. Katrine Ninn-Grønne ser en stor fordel i dette for virksomhederne. De kan for eksempel undgå videnstab i overdragelsen af information mellem kommunikationsmedarbejdere og den øvrige medarbejderstab, fordi medarbejderstaben simpelthen selv påtager sig kommunikationsopgaverne.
“I den daglige drift har alle en kommunikationsrolle”, slår hun fast.
Men hvis kommunikationsopgaverne i praksis ender med at blive varetaget af de ansatte, som kommunikationsmedarbejderne plejer at rådgive, vil kommunikationsmedarbejderen vel alt andet lige blive mindre vigtig? På den måde kan virksomhedernes øgede fokus på og anerkendelse af kommunikation faktisk – paradoksalt nok – blive et problem for kommunikationsfolket, fordi der simpelthen ikke er brug for dem.
Kommunikationsfaget kan med andre ord ende med at blive elsket ihjel.
Vis din værdi, og udvid din horisont
Og hvad gør man så som kommunikatør? Ifølge Katrine Ninn-Grønne handler det først og fremmest om at være mere eksplicit omkring sin egen værdi.
“Det er en udfordring at skulle tilpasse sig det nye paradigme. De professionelle kommunikatører skal være endnu bedre og skarpere – og de skal tydeligt demonstrere, hvad man som rådgiver reelt bidrager med,” siger hun. #REKLAMEPLADS#
Det vil dog givetvis ikke være nok, hvis ens værdi som klassisk kommunikatør rent faktisk mindskes, fordi den givne virksomheds øvrige medarbejdere i praksis bliver bedre til at kommunikere selv. Det handler derfor også om at tilpasse sig og skabe ny værdi.
“Det er ikke længere nok at støtte sig op ad en klassisk kommunikationsfaglighed. Du skal i endnu højere grad kunne arbejde med komplekse problemstillinger, andre fagligheder og ledelse,” siger Katrine Ninn-Grønne.
Hun vurderer også, at kommunikatøren, i takt med at denne arbejder tættere med topledelsen, i stigende grad vil blive et talerør mellem ledelsen og resten af virksomheden og bidrage til kulturen og sammenhængskraften internt i organisationen. Hertil kommer de mest klassiske eksterne kommunikationsroller, som formentlig vil forblive nogenlunde intakte. Markedsføring i sin reneste form vil for eksempel stadig skulle varetages af ansatte, som udelukkende er dedikerede til denne funktion.
To ting står dog klart: Kommunikation er efterspurgt som aldrig før – og er samtidig i rivende udvikling. Nu er det op til kommunikatørerne at sikre, at deres eget fag ikke stikker af uden dem.
