Jeg anklager sociale medie-eksperter: ren snik-snak

Det er slående, hvor lidt tal og fakta, der er i sociale-medie-eksperters udtalelser, artikler og tv-optrædener. Det er overraskende, da alle sociale medier jo er digitale og dermed skaber data hele tiden. Man kan se, hvor mange der læser, liker, klikker, deler, osv. Sociale medier er 100 procent digitale.
Alligevel er de fleste "gode råd" fra eksperterne baseret på subjektive anekdoter. Det kan være historier om, at Twitter er et kanon medie til at få sig selv placeret i medierne, fordi det engang er lykkedes rigtigt godt for Peter Hummelgaard Thomsen eller Pernille Skipper. Eller at en opfordring til at "like og dele" på Facebook skaffer dig tusindvis af delinger, fordi det en gang er lykkedes for Morten Messerschmidt.
 
 
 
 
Problemet her er, at Peter Hummelgaard Thomsen eller Pernille Skipper jo ikke er hvem som helst. De er ikke ukendte personer, der sad hjemme på deres sofa i pyjamas og tweetede lidt og pludselig "flyttede magt" på sociale medier og kom på TV2 News. De var og er begge kendte politikere med meget klare og kontante holdninger. Og når Morten Messerschmidts opdateringer spreder sig som en steppebrand, skyldes det jo også i høj grad, at han allerede er kendt, har mange følgere, og at hans budskaber har kant.
 
 
Messerschmidt er dygtig på Facebook...eller kendt. Kilde: EB.
 
Dine billeder bliver ikke spredt i tusindvis, da du ikke er Morten Messerschmidt, og du kommer ikke på News på grund af et tweet, da du ikke er Pernille Skipper. Man fokuserer kun på en enkelt og kan se, hvor godt det går for den person, uden at man kigger på de mange andre, der gør det samme, men som ikke får noget ud af det! Og derfor kan man ikke overføre de eksempler til generelle råd om sociale medier.
 
 
 
 
Lad mig modsat give et eksempel på en virkelig god analyse: Twitter udgav i 2014 "Twitter Government and Elections Handbook", der på baggrund af et utal af politiske tweets var nået frem til en række statistikker for, hvor meget et billede, en video, et tal eller et hashtag i gennemsnit boostede et tweet - det vil sige gav det flere likes eller retweets. Det er konkrete statistikker, man kan bruge til noget. Hvis man så kan krydre fremstillingen med et anekdotisk eksempel eller to, så er det jo blot endnu bedre. Men det sker bare aldrig.
 
Statistik fra bogen Twitter Government and Elections Handbook.
 
Når lister kårer årets politikere på sociale medier, sker det uden nogen form for sammenlignelige tal, men til gengæld med et overflødighedshorn af anekdoter. Når man laver disse oversigter, hvorfor så ikke tage sig den tid, det tager at samle data ind og lave ordentlige analyser? Får politikere, der er aktive på sociale medier mere presse? Får partier, der er aktive på sociale medier mere igennem i Folketinget? Er ministre med glødende snapchatprofiler mere populære? Kort sagt: er der en overordnet sammenhæng, vi kan udlede og bruge som rettesnor for vores egen indsats på sociale medier?
 
Onde tunger vil vide, at man fra "eksperternes" side bevidst undgår at få sat tal på alle disse ting. For hvis vi pludselig måler på det hele og sætter benchmarks - ja, så kan de jo også selv måles på det arbejde, de laver og de råd, de giver. Bed derfor altid din lokale sociale medie-ekspert om at lægge tal på bordet. Svesken på disken. Og hvis de disker op med anekdoter, så vær kritisk og stil de hårde spørgsmål; når sociale medier nu er 100 procent digitale, hvorfor viser de så ikke flere data?
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job